Her vil en milliard til folkeskolen gøre godt

I dag bliver ansøgningsbetingelserne til den første del af A.P. Møller Fondens donation til folkeskolen­ offentliggjort.­ Men hvordan bør pengene prioriteres?

Foto: Morten Dueholm
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I efteråret besluttede A.P. Møller Fondens bestyrelse at donere én mia. kroner til den danske folkeskole. Det er hensigten, at pengene skal bruges på konkrete projekter, der skal forbedre den danske folkeskole.

I løbet af i dag udsender A.P. Møller Fonden så retningslinjer for, hvilke projekter der kan få del i den første pose penge.

Den store donation skal deles op i flere projekter. Den sidste sum penge skal fordeles inden 2020, og første del af donationen vil blive uddelt i juni 2014. Første ansøgningsfrist vil være i maj. I september vil der blive åbnet for endnu en del af puljen.

Projekterne skal have støtte fra kommuner

Da A.P. Møller Fonden i oktober besluttede at donere én mia. kroner til folkeskolen, var det med besked om, at pengene skal bruges til opkvalificering og efteruddannelse af undervisere og skoleledere samt udvikling af undervisningsmetoder og hjælpemidler.

»En endnu bedre folkeskole ligger fonden meget på sinde. En vellykket skolegang, hvor børnene lærer mest muligt, er helt central både for det enkelte barn og for Danmark som helhed. Børn og unge er Danmarks fremtid,« lød det i dengang i den ledsagende pressemeddelelse fra formanden i A.P. Møller Fonden, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla.

Det er et krav, at de forskellige projekter anbefales af en eller flere kommuner eller Kommunernes Landsforening for at komme i betragtning.

Elever vil væk fra tavlen

Agnete Vienberg Hansen, Danske Skoleelever

Formanden for Danske Skoleelever, Agnete Vienberg Hansen, håber, at man i første omgang vil igangsætte projekter, der tager et opgør med den klassiske tavleundervisning.

»Vi håber, man kan bruge de her penge til at sikre en rigtig god kvalitet i undervisningen. Når man med den nye reform ønsker mere bevægelse og aktivitet, mangler vi stadig et videngrundlag, der kan pege i retning af, hvad der faktisk virker i undervisningen af de anderledes undervisningsmetoder, for vi er meget vant til den klassiske tavleundervisning.

Vi kunne rigtig godt tænke os, at man kan bruge denne milliard på at sikre god undervisning for alle, og som rummer alle. Så undervisningen bliver meget mere spændende, kreativ og meget mere aktiv.

Man kan bruge pengene på at sætte nogle projekter i gang, der kigger på, hvilke undervisningsformer der fungerer. Der er rigtig mange skoler, der forsøger med forskellig kreativ undervisning lige nu. Man kan besøge nogle skoler, der prøver at gøre det i forvejen og lave nogle analyser af, hvad der fungerer. Derfra kan man uddanne nogle lærerne til at gøre undervisningen mere kreativ og spændende for eleverne.

Altså en masse ting, der kan støtte op om at sikre bedre kvalitet i undervisningen.«

Forældre: Væk nysgerrigheden

Mette With Hagensen, Skole og Forældre

Skole og Forældres formand, Mette With Hagensen, synes, at A.P. Møller Fonden skal prioritere at forbedre forholdene i eksempelvis naturfagene, så elevernes nysgerrighed bliver vækket, og de får lyst til at være innovative.

»Først og fremmest er vi begejstrede over, at A.P. Møller Fonden vil give disse penge til folkeskolen, og at de synes, at det er lige så vigtigt, som vi forældre synes. Det er vigtigt, at den milliard bliver brugt på noget, som man ellers ikke ville få. Det er en ekstra gave, der er kommet ud over de penge, der i forvejen er afsat fra kommunerne og fra regeringen. Det skal være det særlige og dér, hvor man virkelig kan flytte skolen og gøre noget exceptionelt. Det kan både være udstyr til undervisningen, men det kan også være måder at undervise på.

Vi skal lave en skole, der både udvikler vores børn og udfordrer vores børn.

Et konkret bud kan være udstyr til naturfagsundervisningen. Undersøgelsesredskaber, så man virkelig kan undersøge eksempelvis vandhuller. Vi skal motivere eleverne til at være innovative og nysgerrige, så de har lyst til at bruge den nye viden, de får.

Så hvis jeg skal kigge på vores egen skole, vil det være at udstyre vores science-lokale med alt, hvad der findes af spændende apparater til at undersøge den verden, vi lever i og vække en nysgerrighed.«

Lærere: Fokusér på varighed

Anders Bondo Christensen, Danmarks Lærerforening

Anders Bondo Christensen, formand i Danmarks Lærerforening, mener først og fremmest, at det er vigtigt, at man fokuserer på bestemte projekter, så man ikke skyder med spredehagl.

»Det, vi blandt andet har anbefalet, er, at man fokuserer på, at der skal være fokus på varige forandringer og forbedringer i skolen. Man kan godt lave mange små forsøg, men hvis de ikke sætter varige spor i skolen, ender vi med, at vi ikke får den valuta for pengene, som man burde. Det er vores hovedanbefaling.

Vi har eksempelvis prøvet at sætte et læseprojekt i gang for nogle år siden, hvor vi prøvede at skabe en ny viden blandt lærerne om faglig læsning. Læsning er ikke kun dansk, men en egenskab man bruger i alle fag. Vi var meget opmærksomme på, at det ikke bare var en indsats, som man kunne fortælle om og synes er spændende, men at det var noget, der kunne forandre lærernes undervisning varigt, så man fremadrettet giver eleverne en bedre undervisning.

Det skal have karakter af at være forsøg, der har værdi for andre og ikke bare for dem, der laver forsøgene. Det skal være initiativer, som har en stor spredningseffekt. Læsning kan være et tema. Det kan også være et tema at styrke naturfagsundervisningen, så man kan prioritere ansøgningerne inden for nogle specifikke emner i en periode. Så kan man bruge den viden, som bliver genereret i de forskellige initiativer og få styrket indsatsen samlet set i hele folkeskolen.«