Her til og ikke længere: Verdenskendt wrestlers får kæmpe erstatning for lækket sexvideo

Den verdenskendte wrestler og realitystjerne, Hulk Hogan, får tildelt 115 millioner dollars, efter at en sexvideo med ham er blevet offentliggjort på nettet. Det rejser debat om privatlivets fred i en online verden.

Sagen har opildnet privatlivsadvokater som siger, at ytringsfriheden ikke trumfer retten til privatliv, uanset hvor kendt den krænkede person er. Fold sammen
Læs mere
Foto: POOL

Det var en krænkelse af privatlivets fred, da Gawker.com, et online amerikansk tabloidmedie, offentliggjorde en sexvideo med den pensionerede wrestler og verdenskendte realitystjerne, Hulk Hogan, og hans vens unge kone.

Juryen tildelte den pensionerede wrestler 115 millioner dollars, 15 millioner mere, end han havde forlangt fra sagsanlæggets start. Det skriver The New York Times.

Men dommen er også interessant af andre årsager end det tildelte beløb. For med den afgørelse rejser sig også en vigtig debat omkring privatlivets fred i en digital levealder. Det siger flere amerikanske eksperter, til The New York Times.

Advokat Howard Weitxan, der har repræsenteret popstjerner som Justin Bieber i lignende sager, siger, at afgørelsen i Hugans sag sender et vigtigt signal.

»Jeg mener, der er en voksende tendens til, at folk ikke bryder sig om hensynsløs adfærd i denne digitale alder. Når nogens privatliv er krænket, har ofret ret til sikkerhedsforanstaltninger,« skriver han i en mail til New York Times og tilføjer:

»Efter min mening har distributører ansvaret for at agere på en anstændig og ansvarlig måde i stedet for at skynde sig at tilfredsstille noget interesser, de tror, eksisterer,« med henvisning til medier som Gawker.com.

Ny holding til sexvideoer

At kendtes sexvideoer i højere grad spreder harme, kan Howard Weitxan have ret i. For hvor en gammel sexvideoen med Rob Lowe og Pamela Andersen engang blev modtaget af offentligheden med et grin, bliver lignende videoer i dag modtaget med en hvis vrede.

Et eksempel på dette kunne være de for nylig hackede nøgenbilleder af Hungergames-stjernen Jennifer Lawrence. Billeder blev i dette tilfælde beskrevet som et »seksuelt overfald« og chikane af kvinder, mens stjernen selv kaldte hackingen og spredningen af billederne for en seksuel krænkelse.

Ifølge en amerikansk lovgivningsprofessor, Amy Gejda, har emner som sex traditionelt set været beskyttet siden retten til privatliv begyndte. Så mens medier har ret til at behandle folks sex-eskapader, må man ikke publicere billeder eller video af selve den seksuelle akt uden tilladelse.

Netop i en internetalder er det noget, der bliver udfordret, når nøgenbilleder og gamle sexvideoer kan blive publicerede og spredt af tidligere elskere eller hackere, der som det seneste eksempel hackede sig ind i Jennifer Lawrence iCloud.

Og netop når noget først er spredt på internettet, er det umuligt at fjerne det igen. Det har både betydning for kendte mennesker, men også for private, der kan opleve at blive udsat for f.eks. hævnporno, hvor nøgenbilleder eller videoer spredes af hævngerrige mennesker, der har fået fingrene i materialet.

Derfor bliver Hulk Hogans sag også principiel, fordi han nok har har udtalt sig om sit sexliv, men stadig har ret til beskyttelse af sit privatliv, mener en anden amerikansk professor i bl.a. lovgivning, Mary Anne Franks.

Endnu ikke præcedens

Afgørelsen af Hulk Hogan-sagen sætter ind til videre ikke præcedens, fordi afgørelsen fandt sted i den amerikanske udgave af byretten.

Amy Gejda påpeger dog, at rettens afgørelse kan få betydning for andre sagsøgere eller advokater, der står med lignende sagsøgniningssager.

Den vil ikke danne lovgivningsmæssig præcedens, før den er blevet afgjort ved appel. Og derefter vil denne præcedens endda kun gælde for staten Florida.

Dog, tilføjer hun, er det muligt at andre stater kigger mod denne sag, hvis de står med et lignende tilfælde, men lovgivningsmæssigt vil den først danne præcedens for hele landet, hvis den bliver afprøvet i den amerikanske højesteret.

Sagen har opildnet privatlivsadvokater som siger, at ytringsfriheden ikke trumfer retten til privatliv, uanset hvor kendt den krænkede person er.
I modsætning til andre kendis vs. medie sager i retten i USA, handlede denne ikke om, hvorvidt det publicerede materiale var sandt eller falsk, men hvorvidt det publicerede materiale krænkede retten til privatliv.