Her skal københavnerne køre hurtigere gennem byen

De københavnske politikere ventes mandag at vedtage løfter om bedre fremkommelighed for de fleste trafikanter. Bortset fra bilisterne.

Den københavnske pendler, der i dag bruger 19,8 minutter på cykel for at komme fra Sundbyvester Plads på Amager til arbejde på Kongens Nytorv, skal senest i 2018 kunne gøre turen to minutter hurtigere. Københavnerne skal nemlig have mere fart på cykelstierne, og for resten også i busserne og på fortove og i fodgængerfelter – vel at mærke uden medvind.

Løftet om hurtigere omdrejninger på cykelhjulene er en del af en pakke med løfter til trafikanterne, som Borgerrepræsentationens udvalg for teknik og miljø skal behandle i morgen. Her skal politikerne fortælle embedsmændene, der har til opgave at styre trafikken i København, hvordan de skal prioritere trafikanterne. Det vil næppe overraske københavnerne, at flertallet i Teknik- og Miljøudvalget forventeligt vil prioritere cyklister, busser og fodgængere og til sidst bilisterne, når det gælder løfter om at kunne køre hurtigt gennem byen.

»For bilisterne gælder, at når vi bliver 20 procent flere indbyggere i hovedstaden i de næste ti til 15 år, så er det ikke realistisk at love mere,« siger trafik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL).

»Jeg er meget enig med Dansk Industris direktør, Michael Svane, som i et indlæg netop har sagt, at det er et ambitiøst mål, at man ikke må spilde mere tid i trafikken, end man gør i dag.«

Cyklisterne skal på udvalgte ruter, som for hovedpartens vedkommende falder sammen med supercykelstinettet, kunne køre ti procent hurtigere end i dag. Busserne skal også hurtigere gennem byen, og hvis pendleren fra Sundbyvester Plads vælger den langsomme busrute 5A til Nørreport, så lover politikerne, at hans køretid på i dag 25 minutter beskæres med to minutter. Den hurtige bus 350S skærer også to minutter af tiden og klarer turen til Kongens Nytorv på ti minutter, når kalenderen står på år 2018.

Bilisterne får løfter om rejsetiden på otte strækninger, der omfatter de vigtigste indfaldsveje og ringveje. Ifølge oplægget til Teknik- og Miljøudvalgets møde skal bilisterne bare være glade, hvis de kan undgå forringelser. Bilisternes problem er, at der bliver stadig flere af dem. Og så er det en bedrift i sig selv, hvis man kan undgå, at biltrafikken sander yderligere til.

Enkelte strækninger bliver dog en smule hurtigere at køre. Turen fra Utterslev Mose til Rådhuspladsen skulle kunne gøres på 16 minutter mod nu 18 minutter, hvis det lykkes at holde løfterne.

Det betyder meget for bilister at ankomme til det planlagte tidspunkt. Derfor har kommunen også sat mål for en forbedring af pålideligheden i rejsetid. Dette mål skal bl.a. nås ved hurtigere at gribe ind ved forstyrrelser i trafikken.

Grøn mand i længere tid

Fodgængerne er ikke glemt. For deres vedkommende handler løfterne om, at fodgængere skal kunne bevæge sig frit, og at trafiklys indstilles, så fodgængere får tilstrækkelig tid til at nå helt over vejen, inden den grønne mand bliver rød.

»Vi skal have en klar og gennemsigtig styring med nogle mål, som borgerne kan holde os op på, og som vi kan holde os selv op på,« siger Morten Kabell.

Stiller du op på Rådhuspladsen og bukker og siger undskyld på japansk, hvis målene ikke nås?

»Jeg kan ikke love, at jeg i så fald begår harakiri på Rådhuspladsen. Det vigtige er, at vi kan fortælle vores forvaltning, hvordan vi ønsker, det skal se ud i trafikken, og at vi kan se åbent, hvor der skal investeres i trafikken.«

Intelligensen tager over i trafikken

I Københavns teknik- og miljøforvaltning er det programleder Maria Wass-Danielsen, der har overblikket over trafikken, og som skal sikre, at løfterne faktisk bliver holdt. Til det formål investerer København for tiden i ITS – Intelligente Transport Systemer – som eksempelvis trafiksignaler, der indretter sig efter trafikken.

Når kameraer i krydset registrerer trafikpres i en bestemt retning, bliver den grønne periode længere. Nyt udstyr, der er på vej, vil gøre det nemmere at skabe grønne bølger, hvis trafikken påvirkes af uventede begivenheder, ligesom man vil kunne opdage, hvis eksempelvis en lastbil blokerer en vigtig indfaldsvej.

Intelligente transportsystemer kan reagere på udsving i trafikken. Hidtil har det kun været muligt at programmere trafiksignaler til faste tidsrum, som eksempelvis morgenmyldretidstrafik og dagtrafik. Men nu, hvor politikerne forventeligt beslutter at prioritere cyklisterne højt, kan Maria Wass-Danielsen skabe grønne bølger, der passer til cyklisternes aktuelle hastighed. Et lyskryds med sensorer og en computer til at reagere på trafikken koster rundt regnet en halv million kroner.

Løfterne er dog ikke meget værd, hvis ikke man kan måle køretiderne præcist. Til det formål bruger Københavns teknik- og milljøforvaltning blandt andet det såkaldte »blip-track« system, der i øvrigt produceres i Danmark af virksomheden Blip Systems.

Systemet registrerer bluetooth-signaler fra mobiltelefoner, tablets og andet blue-tooth-udstyr i forbikørende biler, som identificeres individuelt med en anonymiseret kode. Ved næste målepunkt registreres de samme biler igen, og dermed kender man køretiden på strækningerne.

Styr på gravearbejdet

Cyklister er ikke så nemme. Men når der skal måles, udleverer forvaltningen små radiosendere til et antal cyklister, hvis køretider derpå kan registreres. Busserne, der har indbyggede GPS-sendere, har Movia styr på.

Venstres medlem af Teknik- og Miljøudvalget, Flemming Steen Munch, ser positivt på, at der nu skal holdes bedre øje med trafikken.

»Jo mere jo bedre, for man gør jo hvad man kan for at få biltrafikken til at sande til,« siger han.

Flemming Steen Munch tilføjer, at der er lavthængende frugter at høste, hvis man får styr på gravearbejderne i byen. Og det er teknik- og miljøforvaltningen allerede i gang med. Koordineringen mellem dem, der skal få trafikken til at glide, og dem, der giver tilladelser til gravearbejde og til arrangementer, der påvirker trafikken, er for nyligt blevet styrket.

De Konservatives Jakob Næsager tror dog ikke, det vil lykkes at holde løfterne til bilisterne, når man for eksempel begrænser pladsen til biler på Amagerbrogade kraftigt.

Er du på mobil? Se grafikken her.