Her skal gæsterne forkæles

På Ruths Hotel i Gl. Skagen skal gæsterne forkæles, og det forstår både den juristuddannede tjener og den indfødte oldfrue.

Ruths Hotel i Gl. Skagen. Tjener og jurist Erik Falk tjekker skydækket,og oldfrue Ingelise Simonsen finpudser værelserne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Jamen hej.«

En lyshåret tjener stopper foran Erik Falk ved baren i brasseriet på Ruths Hotel:

»Er du her? Hvor dejligt!« siger hun og giver ham et hurtigt knus.

Han hedder Erik Falk. Han er 56 år gammel. Uddannet jurist. Har arbejdet med ejendomme, i den offentlige sektor og som ejendomsmægler. Han har lige afsluttet et vikariat i Frederiksberg Kommunes afdeling for byfornyelse.

Men nu står han klædt i hvid skjorte, sort forstykke og butterfly, parat til at servicere gæsterne på Ruths Hotel. Lejligheden derhjemme er lejet ud, han bor på et værelse i Skagen by de næste par måneder. Han er glad, for han elsker Skagen. I den grad af lyst.

Læs også: Skagen, altid Skagen

»Det er så dejligt at være her. Det er et dejligt job at være tjener, og det er dejligt at være på Ruths, hvor der er sådan en god stemning, både blandt de ansatte og kunderne,« siger han og smiler.

Han har arbejdet i Skagen siden 1980, boet her i en periode, ellers været her om sommeren. På Ruths siden 2003:

»Her er jo så smukt. Det er lyset, naturen, at kunne gå lange ture og at kunne tage en dukkert. Der er ikke noget smukkere end Skagen på en sommerdag,« siger han.

Han arbejder i brasseriet, hvor folk dumper ind. Nogle drikker kaffe på terrassen, andre middag indendørs. Nogle skal have kage og kaffe en eftermiddag, andre sidde lidt uforstyrret. Der holder ofte dyre biler foran hotellet. Bentleyer, Mercedeser i mange udgaver, sportsvogne, firhjulstrækkere eller stationcar, men alle med læderindtræk. Ferrarier og BMW­er, der næsten ser små ud i sammenligning.

Respekt for faget

Erik Falk dækker borde på terrassen. Hurtige bevægelser, han er en spinkel mand med glade øjne, der lyser op, hver gang han hilser på en kunde: »Morn, morn« og et smil.

»Folk, der ikke har prøvet at være tjener, ser måske ned på det. Det gør jeg ikke. Jeg har lige så stor respekt for det at være tjener som det at være jurist. Vi er et team, som vi var et team i den afdeling, jeg arbejdede i i Frederiksberg Kommune. Her ser jeg det som et slag, der skal udkæmpes. Vi forbereder os, og når vi er i gang, handler det om at ramme et flow, så alle bliver betjent, så altid glider, så alle er glade. Når det sker, er det en fest, også for os,« siger han begejstret.

Læs også: Skarums blog fra Skagen

Gæsterne er en blandet landhandel. Fra hotellets egne gæster, beboere i sommerhusene i Gammel Skagen, madkyndige, der er rejst for Michel Michauds køkken og af og til italienske turister på vej mod Nordkap i autocampere, men som trænger til et godt måltid - og en blød Dux-madras.

Nogle af dem er som resten af klientellet kendte mennesker, andre kan genkende fra både business- og ugebladssider. Men som resten af de ansatte på Ruths Hotel taler Torben Falk ikke om dem. Gæster er gæster, og gæster er velkomne:

»Åh, der kommer så mange mennesker her, de skal have det godt,« siger han:

»Nej, jeg gør ingen forskel, alle bliver behandlet godt. Men selvfølgelig handler det om at se, hvad folk har brug for. Nogle har måske brug for at sidde lidt i fred, så får de lov til det,« siger han.

»Jeg går op i at få det til at glide. Det er altså virkelig fantastisk, når det hele lykkes en travl aften.«

Detaljernes dronning

Hun åbner skuffen i chatollet. Tager cd-coveret ud og åbner det. Kigger om cden ligger rigtigt. Er den vendt, så skriften nederst er til at læse?

Ingelise Simonsen er oldfrue på Ruths Hotel. Eller »supervisor«, som det nu hedder. Detaljernes dronning kunne man også kalde hende. Hun svæver over vandene, holder øje og lægger mærke til, får tingene til at glide og giver en hånd med der, hvor det er svært at få enderne til at nå sammen.

I morges kørte hun til købmanden efter mælk, da tjenerne opdagede, at det manglede til morgenmaden. Hun planlægger housekeepingpigernes arbejdsdag, om der mangler noget her eller er for meget der. Hun skubber stolene på plads med hænder, der har prøvet det tusinde gange før, mens øjnene kigger rundt i rummet.

Læs også: Festen er flyttet nordpå

Hun griner:

»Jeg lovede mig selv som barn, at jeg ikke ville blive som min mor, men sådan går det jo. Og min søn er nærmest værre,« siger hun:

»Det skal være i orden, og tingene skal ligge rigtigt,« siger hun.

Hun er 65 år og har været på Ruths Hotel i 14 år. Hun regner med at arbejde et par år mere. Fordi hun elsker det.

Da hun blev ansat, var Ruths Hotel et badehotel. Lidt mørkt og gammeldags, mens Strandhotellet var Gl. Skagens fine hotel, det smarte sted, hvor tingene skete. Det er det ikke længere. Efter en omfattende renovering i 2004, året efter at Jørgen-Philip Sørensen købte hotellet, er Ruths Hotel nu det fine sted. Med wellnessafdeling, swimmingpool, underjordisk yogasal, gourmet­restaurant, fastansatte konditorer, bagere og Kong Hans- og Falsled-kokken Michel Michaud.

Så gæsterne opfører sig også anderledes. De bor kortere tid på hotellet, tre-fire dage i stedet for en hel uge, og efter finanskrisen booker de også senere, måske i håb om det gode tilbud eller hvis vejret ser ud til at blive godt.

»Klientellet er da blevet lidt anderledes, men tiderne har jo også ændret sig. Alle har fået flere penge mellem hænderne, så de forventer mere. Det gør jeg vel også selv, når jeg går ud,« siger hun:

»Men selvfølgelig kommer der også andre typer kunder. Dengang var der en madsal og en kok, der lavede gammeldags dansk mad, fyldte rødspætter og svinekam, nu er der en gourmetrestaurant,« siger hun:

»Det var hyggeligt, men det var noget andet.«

Stamgæsterne plejes

Hotellet har mange stamgæster. Folk der er kommet gennem mange år, nogle generationer hvor de er kommet som børn og nu kommer med deres egne børn. Mange reserverer til næste år, når de tjekker ud.

»Det er hyggeligt, mange af dem kommer vi jo til at kende og glæde os til at se igen. Nogle af dem vil gerne have det samme værelse hvert år, og det får de så,« siger Ingelis Simonsen.

»Her er en dejlig stemning, hvor vi respekterer hinanden. Vi hilser på alle, på hinanden og på gæsterne, når vi mødes på gangen.«

Billedserie: Skagens fristelser

Hvorfor?

Hun ser forundret ud:

»Fordi det er ganske almindelig høflighed at hilse, er det,« siger hun. Forklaring slut. Irettesættelse modtaget.

Hun løser små og store problemer. Er på vej over for at sætte et lille dynamomærke med receptionens nummer på telefoner i et anneks. Hilser på en kvinde, der står i vaskeriet og stryger kokkeforstykker i vaskeriet. Tjekker listerne med dagens ankomster. Her noteres det, hvem der kommer, om de har været på hotellet før, og om de har særlige ønsker.

»De plejer at bo på Jeckels, men i år skal det være os,« står der ud for et navn. En smiley tilføjet.

For de ansatte er stolte af hotellet. Glade for stedet. Smilende, venlige og høflige. De spørger til gæsternes dag, husker, hvad de fik i går og hvornår, de skal hjem. Ingelis Simonsen har det på samme måde. Selv i sommerperioden, hvor hun nemt når 60 timer, cykler hun glad på arbejde. Klokken halv seks. Fem, hvis der er meget travlt.

»Jamen, sådan en morgen, hvor fuglene synger, og der ellers er helt stille, hvad kan man så ønske sig mere?«

Udover at tingene står ordentligt og ligger på deres rette plads naturligvis.