Her må du nu cykle over for rødt

Regeringen vil tillade cyklister at suse om hjørnet i højresving, selv om der er rødt lys. Det er for at gøre det lettere for cyklisterne at komme gennem trafikken, lyder det.

Foto: Morten Germund
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Normalt betyder et rødt lys fuld stop, men som et led i regeringens plan om at gøre det nemmere for cyklisterne at trille rundt på de danske veje, bliver det nu muligt for de tohjulede at svinge til højre for rødt to steder i hovedstadsområdet.

De to forsøgskryds, der tages i brug torsdag, er Gladsaxe Møllevej/Hillerødmotorvejen og Mørkhøjvej/Hillerødmotorvejen, men senere vil en række kryds fordelt over hele landet også køre med på den røde bølge.

»Jeg tror på, at vi med forsøget kan udvikle et holdbart koncept, som gør det lettere at komme rundt på cykel. Cyklen er god for vores sundhed og miljø - og ikke mindst trængslen. Vi skal have mange flere til at tage cyklen i stedet for bilen, og derfor skal vi gøre det lettere at være cyklist,« siger transportminister Pia Olsen Dyhr (SF) i en pressemeddelelse.

Ifølge Transportministeriet vil de kryds, hvor det bliver lovligt at dreje til højre for rødt, være markeret med særlige skilte.

»Vi igangsætter nu et forsøg, som jeg håber og tror vil inspirere kommunerne. Forsøget vil samtidig være med til at skabe klarhed over, hvornår højresving for rødt kan være en god idé,« siger Olsen Dyhr.

Vejkrydsene til forsøget er udpeget af Vejdirektoratet, og efterfølgende har politiet vurderet, at cyklister kan dreje til højre for rødt i krydsene uden at genere den øvrige trafik.

DELTAG I DEBATTEN: Nu er dette kun et forsøg. Men hvad vil du sige, hvis det ender med at blive lovligt for cyklister at køre over for rødt i højresving? Del dine tanker herunder eller i vores Facebook-tråd.