Her har Jakob Scharf været i søgelyset

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

5. september: Ekstra Bladet afslører, at Politiets Efterretningstjeneste har brugt penge på en dyr middag, der er øremærket bekæmpelse af terror. Ti PET-chefer, inkl. Scharf, spiste og drak for næsten 10.000 kroner på gourmetrestauranten Umami. Justitsminister Morten Bødskov (S) meddeler, at den dyre middag får ingen konsekvenser for ledelsen i PET.

11. november: En aktindsigt over Jakob Scharfs rejser, viser ifølge Ekstra Bladet, at PET-chefen i 2010 og 2011 i minimum syv tilfælde har overtrådt statens satser for, hvor meget de ansatte må bo på hotel for i udlandet.

19. november: Fem tillidsfolk i PET anklager deres chef Jakob Scharf for at tvinge en række politifolk til ulovligt at skaffe sig adgang til Pia Kjærsgaards kalender, så hendes besøg på Christiania kunne arrangeres en dag, hvor hun ikke kunne deltage.

21. november: Politiforbundet bakker officielt op om tillidsfolk i PET, som har afbrudt samarbejdet med ledelsen, Politiforbundets næstformand, Claus Hartmann, fortæller, at han har fuld tillid til de tillidsfolk i PET, som har klaget til Rigspolitiet over forholdene i efterretningstjenesten.

30. november: Det kommer frem, at tillidsfolk i PET har sendt en klage til justitsministeren og rigspolitichefen i slutningen af oktober, hvor der står, at samtlige politifolk i Politiets Efterretningstjeneste ser sig nødsaget til at afbryde ethvert samarbejde med Jakob Scharf og den øvrige ledelse i PET på grund af mistillid.

3. december: PET-chef Jakob Scharf meddeler sin afgang. Samtidig viser en redegørelse fra Jakob Scharf, at PET-ansatte med ansvar for Pia Kjærsgaards beskyttelse er blevet bedt af ledelsen om oplyse om indholdet af Pia Kjærsgaards kalender for at forhindre hende i at deltage i et planlagt besøg til Christiania.