Her fandt fynbomalerne inspiration

Naturen har altid været et yndet motiv for kunstnere, og på Fyn var det først og fremmest de vilde og kuperede Svanninge Bakker, der trak. I dag er de udlagt til naturoplevelser og friluftsliv.

Den storslåede udsigt over Svanninge Bakker til Det Sydfynske Øhav. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Juhl

Nordøst for Faaborg, omgivet af det fede sydfynske agerland, ligger et vildt og kuperet landskab, der er mere sand, sten og grus og slugter og skrænter end givtige marker og frodige haver.

Det er Svanninge Bakker, hvis højeste punkt på en god dag er knap 100 meter, og som blev skabt, da isen trak sig tilbage i slutningen af sidste istid for 20.000 år siden og derefter formet af smeltevand og vejr og vind – og af får og mennesker.

Bakkerne ligger lige op til Fyns største og Danmarks tredjestørste sø, Arreskov Sø, med ynglende havørne.

Hvis man vil have en fornemmelse af, hvordan Svanninge Bakker så ud for bare hundrede år siden, hvor hedelyngen stadig dækkede de åbne bakker, kan man på Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst se fynbomaleren Fritz Sybergs hovedværk Aftenleg i Svanninge Bakker fra 1900, hvor en ung kvinde og to unge mænd sidder og taler i forgrunden, mens solen går ned, og et par går aftentur i det fjerne, mens resten af landsbyens unge har gang i en sangleg midt i billedet og der er udsigt over bakkerne, hvor der kun står en håndfuld træer, så langt øjet rækker.

Da vi sammen med biolog og naturvejleder Jesper Vagn Christensen, Skov- og Naturstyrelsen, Fyn, står på nøjagtigt samme sted ved Tyveknappen, som Fritz Syberg må have stået, da han lavede skitserne til sit maleri, dækker høje træer for udsigten, og der er langt mellem lyngtotterne i bakkerne.

»Før udskiftningen af landbrugsjorden i 1801 var bakkerne dækket af lyng, og bønderne satte deres får ud for at græsse herude. Ved udskiftningen fik hver gård en bjerglod i bakkerne. Omkring år 1900 begyndte man at plante til med skov. Formålet med tilplantningen var blandt andet at dæmpe sandflugten. Skovplantningen var afsluttet omkring 1950. De åbne dele af bakkerne groede til med gyvel, mirabeller og forskellig trævækst, men siden 1970erne har vi arbejdet på at genskabe det åbne landskab,« fortæller han.

800 hektar til friluftsliv
Skov- og Naturstyrelsen ejer 300 hektar i Svanninge Bakker og 200 i Sollerup Skov, og Bikubenfonden har købt 300 hektar af de tilstødende Svanninge Bjerge – med højdepunktet Lerbjerg, der med 126 meter er områdets højeste »bjerg«. Alt i alt er 800 hektar sammenhængende naturområder udlagt til naturoplevelser og friluftsliv.

»Den største ressource, vi har i Svanninge Bakker, er den storslåede natur, der er en værdi for hele Danmark. Det fik man øjnene op for, da den romantiske bølge kom til Danmark i Guldaldertiden for 200 år siden, og de velhavende tog på dannelsesrejser til først og fremmest Italien, mens de, der ikke havde råd til udlandsrejser, drog til f.eks. Vesterhavet for at mærke suset,« siger Jesper Vagn Christensen.

Svanninge Bakker kom rigtigt på landkortet med Fynbomalerne – eller Bondemalerne – som Fritz Syberg, Peter Hansen, Johannes Larsen og Jens Birkholm, der havde deres udgangspunkt i Faaborg i kredsen omkring maleren Syrak Hansen, og som fik konservesfabrikanten, politikeren og kunstelskeren Mads Rasmussen, der opførte Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst, som mæcen.

Han købte i begyndelsen af 1900-tallet den centrale del af Svanninge Bakker – kaldet Gryden – som var et af kunstnernes foretrukne motiver og opførte en pavillon, hvor de kunne søge ly for vejret.

»Den er revet ned for længst, men har da inspireret til udformningen af noget så prosaisk som vores offentlige toiletbygning,« fortæller han.

Øst for Gryden ligger Festpladsen, og her mødes man stadig til grundlovsmøder og folkemøder med kendte kunstnere, der synger og spiller. Et par hundrede meter syd for Festpladsen og Gryden ligger Tyveknappen, engang egnens henrettelsesplads, som ligger så højt, at vejfarende både mellem Faaborg og Odense og mellem Nyborg og Bøjden kunne se de henrettede forbrydere til skræk og advarsel.

Fyns fineste overdrev
Mod nordvest afgrænses Svanninge Bakker af Hestebakken, et af Fyns fineste overdrev. Hestebakken har aldrig været dyrket, pløjet eller sprøjtet og rummer en meget rig natur.

»Her er registreret 124 forskellige arter græsser og urter, og her kan man opleve alle Danmarks fem krybdyrarter: Vi har både markfirben og almindeligt firben, stålorm, snog og hugorm samt et utal af insekter, edderkopper og fugle,« siger Jesper Vagn Christensen.

Overdrevet er en af de naturtyper, han gerne vil have, og som er karakteristisk for Danmark, Men det er ikke en type, man kan reetablere fra år til år, det kræver afgræsning med kreaturer for ikke at springe i krat og skov. Sådan bliver der plads til den biologiske mangfoldighed, mange holder så meget af, for selvom man ikke kender navnene på alle de planter og insekter, man ser her, kan man sagtens nyde dem.

»Overdrevet på Hestebakken er på et par hektar, men vi er i gang med et stort EU-Life overdrevsprojekt i Svanninge Bakker. Vi har ryddet godt 70 ha. for skov og krat. Planen er, at overdrevsarterne fra Hestebakken skal kolonisere hele det store område. Afgræsningen sikres af geder, får og Galloway -kreaturer. Her har vi sjældne arter som hasselmus og Klatrende Lærkespore, og på engene neden for bakkerne har køernes græsning medført, at stargræsserne har givet plads til den orkidé der hedder Maj-Gøgeurt,« siger Jesper Vagn Christensen begejstret, som også har store forhåbninger til engene. Her kan man – hvis engen aldrig har været pløjet, gødsket eller sprøjtet – finde indtil halvandet hundrede arter græsser og urter, mens man på en effektivt drevet eng måske kun har ti forskellige plantearter.

»Det tager tid at genskabe et mangfoldigt overdrev eller en artsrig eng. Det tager faktisk mellem 50 og 200 år. At ødelægge dem kan gøres på få timer. I et samfund, hvor vi skal være så effektive og parate til hurtige omstillinger, er det vigtigt, at der er nogle steder hvor vi kan tage hen og opleve ro og mangfoldighed af liv. Der er lavet undersøgelser, som viser, at natur og grønne omgivelser er sundt for os mennesker,« siger Jesper Vagn Christensen.

Og således styrket på sjæl og legeme kan vi vende tilbage til den hektiske redaktion.

Berlingske Tidende besøger i sommerens løb nogle af de steder, hvor man med udnyttelse af naturens ressourcer har bidraget til udvikling, velstand og oplevelser herhjemme.