Her er Søren Papes nye »Google-løsning« til politiet

Lovforslaget om Rigspolitiets nye IT-system, Pol-Intel, er sendt i høring. Nu kan politiet med ét klik søge på mistænkte i kriminalregisteret og 13 andre informations­tunge databaser.

Arkivfoto Fold sammen
Læs mere
Foto: Kim Haugaard
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er ikke som i sci fi-filmen »Minority Report«, hvor politiet kan forudse kriminelle handlinger og bremse dem, inden de sker.

Men Pol-Intel »gør det ufatteligt meget nemmere at finde data med enorm hast,« forklarede politidirektør Svend Larsen, som står for at implementere Pol-Intel, da systemet blev præsenteret.

Mandag blev bekendtgørelsen, der rammesætter systemet, så sendt i høring, og det er ikke småting, politiet nu kan undersøge om kriminelle, mistænkte og pårørende.

Under høringen kan domstole, myndigheder og andre intressenter indgive høringssvar, alt efter om de har bemærkninger til udkastet til bekendtgørelsen, inden den skal til afstemning i Folketingssalen.

Ikke færre end 14 databaser, herunder Nummerplade Registret, Det Centrale Kriminalregister, Våben Registreret og Meddeler Databasen, kan politiet nu krydskøre informationer fra.

Dertil kommer de frit tilgængelige informationer, som mistænkte frivilligt tilføjer sociale medier, der også indgår i politiets indsamling af informationer.

Et tænkt eksempel: En kvinde, der er eftersøgt eller mistænkt og kører i en bil, og kameraer vil automatisk kunne genkende nummerpladen, og politiet kan krydskøre data om hendes færden med oplysninger om, hvilke mobiltelefoner der har været aktive i et lignende mønster og finde frem til kvinden.

Se en grafik over, hvordan Pol-Intel virker nederst i artiklen.

Efter høringen træder bekendtgørelsen endeligt i kraft den 15. september.

Ny »støttedatabase« også på vej

Med Pol-Intel får politiet også mulighed for søge i en nyoprettet efterforsknings støttedatabase, kaldet PED. Her »opbevarer og fører Rigspolitiet som dataansvarlig myndighed« informationer over personer og hændelser, der skal bruges i efterforskningsmæssigt øjemed.

Det fremgår af udkastet til bekendtgørelsen om databasen, der ligeledes er sendt i høring mandag.

I PED-databasen optages relevante oplysninger om »personer, der er dømt, sigtet eller mistænkt for at have begået eller vil begå et strafbart forhold.« Informationerne vil blive slettet i databasen, når der ikke er indlagt nye oplysninger i en 10-årig periode.

Der vil også kunne optages informationer om personer, der på baggrund af »familiemæssige, samlivsmæssige eller andre sociale relationer har særlig tilknytning« til personer, der bliver optaget i registret.

Og det er altså her og i 13 andre databaser, Pol-Intel skal søge informationer.

Politidirektør Svend Larsen kaldte det en »Google-løsning« for politiet, men systemet har allerede fået kritik, blandt andet fra Institut for Menneskerettigheder:

»Politiet får lov til at samkøre registrene og indsamle store mængder data fra sociale medier, når det i bred forstand anses for nødvendigt for politiarbejdet. Men »nødvendigt« er ikke nærmere defineret,« lyder det i det høringssvar, instituttet gav til den lov, som danner grundlag for de to bekendtgørelser, der mandag blev sendt i høring.

Nødvendigheden er udspecificeret i 13 punkter i bekendtgørelsen om Pol-Intel, som omfatter at stoppe kriminel aktivitet, gennemføre grænsekontrol, afværge fare for enkeltpersoner, den offentlige sikkerhed og at bistå andre myndigheder, med mere.

Lovgrundlaget, »Lov om ændring af lov om politiets virksomhed og toldloven«, fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K) blev endeligt vedtaget den 1. juni med stemmer fra regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

Se en grafik over, hvordan Pol-Intel virker her: