Her er seks sager, sygehusledelsen i Risskov ønsker at være foruden

Det seneste halve år har Psykiatrisk Hospital i Risskov været omtalt i medierne igen og igen. Medarbejderne klager over uholdbare forhold for både patienter og ansatte i voksenpsykiatrien. Her er et overblik over sagerne.

Overlægernes tillidsmand, Peter Møller Andersen. Fold sammen
Læs mere

I efteråret nedsatte ledelsen på Psykiatrisk Hospital i Risskov ved Aarhus en styregruppe, der skulle tage hånd om de problemer, medarbejderne råbte op om i kølvandet på overfald på personale.

Siden er der blandt andet blevet fastansat flere medarbejdere til fordel for brug af vikarer, det er blevet muligt for personale at tilkalde narkohunde, der kan opsnuse stoffer for at mindske misbruget på sengeafsnit, og der er blevet tilkoblet et vagtværn, som kan tilkaldes.

Samtidig ser man på, hvordan samarbejdet med kommunen kan forbedres, så flere patienter kan få hjælp i kommunalt regi. Og så håber man i regionen på, at de kommende økonomiforhandlinger med regeringen kan resultere i flere ressourcer til psykiatrien.

De forskellige initiativer har dog ikke tilfredsstillet medarbejderne endnu, som Berlingske tirsdag kan berette. Det seneste halve år har tværtimod været kendetegnet af den ene negative historie efter den anden om det psykiatriske hospital. Her er et overblik:

1. Åbent brev fra de ansatte: Psykiatrien på Risskov er uforsvarlig

Midt i december advarede den samlede personalegruppe om uholdbare forhold på hospitalet i et åbent brev. Her skrev medarbejderne blandt andet, at patienter med akut behov for indlæggelse må vente i dagevis på en sengeplads, mens deres tilstand bliver forværret. At allerede indlagte patienter bliver udskrevet for tidligt. Og at flere patienter begår selvmord på afdelingerne.

I den forbindelse udtalte overlæge og tillidsmand for overlægerne, Peter Møller Andersen, til Aarhus Stiftstidende, at »vi er bekymrede for, at medarbejdere bliver slået ihjel. Der er for få senge og for mange psykotiske patienter på for få kvadratmeter, som kommer i klinch med hinanden«.

Malene Marie Lange, der er læge og fællestillidsmand for Yngre Læger i Region Midtjyllands psykiatri, forklarede samstemmende til Jyllands-Posten:

»Alle faggrupper er nået til et punkt, hvor de ikke længere kan stå inde for kvaliteten af behandlingen. Vores patienter betaler prisen. Det er fagligt uforsvarlig, hvis vi ikke råber op.«

Fagfællesskaber udtalte i kølvandet på det åbne brev, at de ansattes frygt for egen og patienters sikkerhed går igen i resten af landet. »Psykiatrien i hele Danmark vil kunne nikke genkendende« til det, udtalte Karen Stæhr, sektorformand hos FOA, der organiserer social- og sundhedsassistenter, plejere og portører i psykiatrien.

2. Påbud fra Arbejdstilsynet: Ansatte græder af frygt, inden de skal på arbejde

Sidst i november fik hospitalet et påbud fra Arbejdstilsynet, fordi arbejdsforholdene for de ansatte på Afdeling Q3, der er afdelingen for depression og angst, ikke var »planlagt, tilrettelagt og udført, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt«.

Det stod i en rapport fra tilsynet, som Fagbladet FOA fik aktindsigt i og skrev om i starten af januar. I rapporten fremgik det også, at ansatte har fortalt, at »nogle medarbejdere græder, inden de skal på arbejde, da de føler sig utrygge« på Afdeling Q3.

I rapporten vurderes for få hænder og for mange vikarer og nyansatte at være årsagen til det usikre arbejdsmiljø, som Berlingske skrev ved årsskiftet.

I den anledning sagde Bent Hansen (S), formand for Region Midtjylland, at der allerede er ved at blive taget hånd om problemerne, og selvom han var overrasket over omfanget af forhold beskrevet i rapporten, gav den ikke anledning til, at han gik til sygehusledelsen og bad om en forklaring.

3. Tal afslører markant stigning i voldsepisoder

I starten af januar kunne Berlingske også fortælle, at tal fra Region Midtjylland viser en markant stigning i antallet af indberetninger om vold, trusler og chikane af både fysisk og psykisk karakter i voksenpsykiatrien på det psykiatriske hospital i Risskov.

Fra 2015 til 2016 er der blevet indberettet 26 procent flere hændelser med fysiske overgreb fra i alt 633 til 795, mens antallet af hændelser med psykiske overgreb er steget med 33 procent fra i alt 675 til 900.

Tillidsmand for overlægerne, Peter Møller Andersen, gjorde i den anledning opmærksom på, at Region Midtjylland er den region i landet, der har færrest sengepladser i voksenpsykiatrien per 1.000 indbyggere. Det præcise antal er 0,34 sengepladser per 1.000 indbyggere. Til sammenligning er regionen med det højeste antal sengepladser i forhold til indbyggertallet Region Hovedstaden med 0,61 sengepladser.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) udtalte i en skriftlig kommentar, at »vi skal tage opråb fra personalet i vores sundhedsvæsen alvorligt og lytte, når sundhedspersonalet giver udtryk for, at de arbejder under vanskelige vilkår«.

Hun gjorde samtidig opmærksom på, at regionen fortæller, at der allerede er ved at blive taget hånd om problemerne, ligesom hun henviste til, at psykiatrien i disse år får flere penge, idet 2,2 milliarder kroner blev afsat med satspuljeaftalen i 2014, som fortsat løber i to år.

4. Bæltefiksering af psykisk syge slår rekord

Sidst i januar kunne Fagbladet FOA berette, at brugen af bæltefiksering er steget voldsomt på det psykiatriske hospital i Risskov, hvilket går stik imod de politiske ambitioner på området.

Det samlede antal bæltefikseringer er vokset fra 447 i år 2012 til 898 ved udgangen af 2016, hvilket er det absolut højeste tal i perioden, viser en aktindsigt, som fagbladet har fået fra Region Midtjylland.

Samlet set er Region Midtjylland den eneste region i landet, hvor brugen af bæltefiksering er steget. Mens der endnu ikke er kommet tal for 2016, viser det sig, at det samlede antal af påbegyndte bæltefikseringer i hele regionen er steget fra 1.472 i 2012 til 1.732 i 2015.

Jesper Priskorn, der er fællestillidsrepræsentant for plejepersonalet på Risskov, kommenterede tallene over for Fagbladet FOA:

»Det kan ikke lade sig gøre at nedbringe tvang med de rammer, vi er underlagt. Det er simpelthen et spørgsmål om ressourcer. Hvis vi fik tilstrækkeligt ressourcer, så kunne vi også nedbringe tvangen.«

Regionsrådsformand Bent Hansen (S) forklarede, at man har sat en undersøgelse i gang af, hvad der skal til for at undgå bæltefiksering af de syge patienter.

5. Nyt overfald på medarbejdere sidst i februar

Natten til søndag 26. februar tog en patient kvælertag på en medarbejder på afsnit P2, hvor han var indlagt.

Det var en mandlig patient i 20’erne, der var gået ud fra sit værelse hen mod udgangen. Da han blev eskorteret tilbage, vristede han sig pludselig fri og begyndte at slå med knyttet næve mod en kvindelig sosu-assistents bryst og ansigt, hvorefter han tog kvælertag på hende med armen og pressede hende op mod væggen, fortalte Peter Bugge, tillidsrepræsentant for sosu-assistenerne på Afdeling P, efterfølgende.

Der opstod tumult, men blev trykket alarm, og patienten blev fikseret på sit værelse, mens tre ansatte blev kørt til tjek på skadestuen. Sosu-assistenten slap fra overfaldet med blå mærker på halsen og smerter i knæet.

I alt fire medarbejdere var til stede på afdelingen den pågældende nat. To kvindelige sygeplejersker og to kvindelige sosuassistenter. Overlæge og tillidsmand Peter Møller Andersen mener, det var et held, at de var fire og ikke to medarbejdere på afsnittet. For mens en vikar var indkaldt som ekstra støtte til den pågældende patient, var en af de øvrige medarbejdere tilknyttet to sengeafsnit, og hun kunne lige så godt have befundet sig på det andet.

»Jeg tænker på, hvor galt det kunne være gået, hvis han var blevet indlagt midt om natten, og de kun var to. For de var virkelig i livsfare,« siger han.

6. Medarbejderne slog alarm 1.262 gange på et år

I slutningen af februar skrev Avisen.dk, at nødalarmer er blevet hverdagskost på det psykiatriske hospital i Risskov, idet medarbejdere slog alarm 1.262 gange fra juni 2015 til juni 2016 ifølge en registrering af hospitalets alarmlog.

Nødalarmen er en personalealarm, der bruges, hvis en medarbejder føler sig truet, og når den går, slipper 12 andre medarbejdere, hvad de har i hænderne, for at hjælpe kollegaen.

Selvom der der var over tusind alarmer, var det kun 787, der blev gennemført. De resterende blev afblæst, enten fordi der var tale om fejlalarm, eller fordi et problem var blevet løst, før kollegerne nåede frem.

Psykiater Anne Lindhardt, der er Psykiatrifondens formand, udtalte til avisen, at de mange alarmopkald både påvirker personalet, men i høj grad også patienterne negativt.

»Det er med til, at forholdene på afdelingen bliver præget af uro og uforudsigelighed, og det er ikke godt. Det er virkelig en hæmsko for at udøve god psykiatrisk behandling for folk, der har det skidt, og som kan blive meget oprevet,« sagde hun til Avisen.dk.