Her er seks forskelle på den nye og den tidligere regerings udlændingepolitik

Den stramme udlændingepolitik skal fastholdes, har statsminister Mette Frederiksen (S) lovet. På nogle områder fører regeringen dog en blødere politik end sin forgænger.

Statsminister Mette Frederiksen og justitsminister Nick Hækkerup holder pressemøde om eksplosionerne i København, i Spejlsalen i Statsministeriet, onsdag den 14. august 2019. (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix) Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest

Socialdemokratiet har både før og valget fastholdt, at der vil blive ført en stram udlændingepolitik.

Her ser vi nærmere på forskelle på mellem den gamle VLAK-regering og den nuværende regerings udlændingepolitik.

Kvoteflygtninge

I 2016 besluttede VLAK-regeringen med støtte fra Socialdemokratiet at sætte et stop for de 500 kvoteflygtninge, som Danmark årligt har modtaget siden 1989. Nu vil den nye regering igen tage imod kvoteflygtninge. Det meddelte regeringen FN's Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, 11. juli.

»En ny regering vil dog allerede i 2019 modtage den mindre gruppe særligt behandlingskrævende kvoteflygtninge.« – regeringens forståelsespapir

Lars Løkke Rasmussen har tidligere åbnet for at tage kvoteflygtninge, men uden at kunne garantere, at det ville blive i 2019.

Udrejsecenter kun for børnefamilier

Afviste asylfamilier vil få bedre vilkår. Regeringen ønsker at finde en anden, mere hensigtsmæssig placering til et udrejsecenter for udviste familier med børn, fremgår det af regeringens forståelsespapir.

Udrejsecenter Sjælsmark ligger i Hørsholm Kommune tæt ved et øvelsesterræn.

»De er afviste asylansøgere, som i dag bor op ad et skydeterræn. Det kan vi gøre bedre.« – Mette Frederiksen

Børn på et udrejsecenter bør ifølge forståelsespapiret have et »så normalt et hverdagsliv som muligt«. Allerede før valget blev der igangsat en ombygning af kantinen med familiebåse. Men under den nye regering er det desuden besluttet, at beboerne i Sjælsmark fra 15. juli må spise måltider på værelserne. Tidligere har det ikke været tilladt at spise måltider uden for cafeteriets område – en lempelse, som Inger Støjberg (V) ikke var tilhænger af.

Udrejsecenteret Lindholm droppes

Etableringen af udrejsecenteret Lindholm, der var planlagt til at huse kriminelle udvisningsdømte personer, skal droppes. I stedet for placeringen på øen Lindholm, hvilket ville have kostet 759 millioner kroner for etablering inklusive cirka fire års drift, vil regeringen iværksætte en undersøgelse med henblik på at finde en bedre placering til et nyt center.

Mint-sagen og de andre cirka 70 børn

I 2016 blev det besluttet, at børn skulle integrationsvurderes. Som en konsekvens af de nye regler fik den 13-årige pige med thailandsk baggrund Atcharapan »Mint« Yaungyai i 2018 besked fra myndighederne om, at hun ikke var »integrerbar« og måtte forlade Danmark. Indtil februar 2018 er 143 børn blevet integrationsvurderet, hvoraf 70 har fået afslag på opholdstilladelse.

Den tidligere regering, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har aftalt, at det ikke længere skal vurderes, om børn kan integreres vellykket. Men Socialdemokratiet mener også, at kommende regler bør gælde de cirka 70 allerede udviste børn. Det har Inger Støjberg (V) afvist.

Mattias Tesfaye har indrømmet over for B.T., at Socialdemokratiet i 2016 fik vedtaget dårlig lovgivning.

»Man kan være enige eller uenige i en lovgivning, men det, jeg mener, man kan forvente af politikere, er, at man kan forklare loven. Jeg kan ikke forklare, hvorfor de har fået afslag. Så har vi et ansvar for at få ryddet op efter os selv.« – Mattias Tesfaye, udlændinge- og integrationsminister

Flere penge til fattige børn

Regeringen vil afsætte 250 til 300 millioner kroner årligt til et midlertidigt tilskud til familier med 0- til 14-årige børn. Reglerne gælder ikke specifikt udlændinge, men retter sig ifølge regeringens forståelsespapir både mod familier, der er omfattet af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen.

Flygtninge med job i to år må få ophold

I Socialdemokratiet og støttepartiernes forståelsespapir står, at man ønsker at indføre regler, der giver flygtninge, der har haft to års beskæftigelse, mulighed for at blive i Danmark. Reglen er ikke trådt i kraft, men har alligevel allerede haft konsekvenser. En somalisk statsborger havde fået inddraget sin opholdstilladelse af Udlændingestyrelsen og klaget til Flygtningenævnet.

Flygtningenævnet besluttede – ikke på baggrund af gældende ret, men på baggrund af forståelsespapiret – at sende sagen om den somalistiske statsborger tilbage til styrelsen i stedet for blot at tage stilling til sagen. Flygtningenævnet har senere erkendt fejlen.

Punkterne er naturligvis ikke dækkende for hele det udlændingepolitiske område. Den tidligere regering har stået for over 100 stramninger eller flere end 140 stramninger ifølge mediet ditoverblik.dk, der er ejet af Dansk Folkeparti.