• Foto: Linda Kastrup/Scanpix

    Se og Hør-skandalen, hvor man på ulovlig vis bl.a. har fået adgang til kendte og kongeliges kreditkortoplysninger, har skabt kø ved håndvasken i det omstridte mediehus Aller. Her har de nuværende og tidligere chefer for det skandaleramte blad fået travlt med at vaske hænder.

    En efter en hævder de at deres hænder er helt rene, nogle fordi de lige er startet i jobbet, og andre fordi, de havde for travlt til at opdage ulovlighederne.

    Skandalen er fra flere sider blevet sammenlignet med den der ramte den engelske avis News of The World, der måtte dreje nøglen om efter at have brugt ulovlig hacking. Også her hævdede de ansvarlige chefer at have kendt til ulovlighederne, noget som senere viste sige ikke at holde vand, da flere af de ansvarlige blev hevet i retten.

    1 / 6

  • Foto: Linda Kastrup

    Henrik Qvotrup, chefredaktør på Se og Hør fra 2001 til januar 2009.

    Straffelovens § 263, stk. 3 - jævnfør stk. 2.

    Fastslår (stk. 2) at den, der ‘uberettiget skaffer sig adgang til en andens oplysninger eller programmer, der er bestemt til at bruges i et informationssystem’ straffes med op til halvandet års fængsel. Sker det (stk. 3) ‘under [...] særligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 6 år. På samme måde straffes de i stk. 2 nævnte forhold, når der er tale om overtrædelser af mere systematisk eller organiseret karakter’.

    Vurdering:

    Paragraffen er den såkaldte ‘hackerparagraf’. Det afgørende bliver, hvorvidt politiet kan føre bevis for, at systemteknikeren, der havde lovlig adgang til Nets’ systemer, kan hævdes at have hacket sig ind, eller om den paragraf alene omfatter personer, der bryder ind i systemerne ‘udefra’. Politiet anvender paragraffens stk. 2 og 3, der taler om ‘særligt skærpende omstændigheder’ og forhold af ‘systematisk eller organiseret karakter’. Anvender politiet ikke den skærpende bestemmelse, ville sagen være forældet i forhold til flere involverede, herunder Henrik Qvortrup.

    2 / 6

  • Foto: Aller

    Per Ingdal, Aller Medias næstkommanderende, udgiverdirektør.

    Straffelovens § 299, stk. 2.

    Fastslår, at dén, der på ‘pligtstridig måde modtager, fordrer eller lader sig tilsige gave eller anden fordel, såvel som den, der yder, lover eller tilbyder en sådan gave eller anden fordel’ , kan straffes med fængsel indtil fire år.

    Vurdering:

    En paragraf, der gør det klart, at det er strafbart - også for ansatte i private virksomheder - at modtage eller yde bestikkelse i form af gaver ‘eller anden fordel’.

    3 / 6

  • Foto: Jeppe Bøje Nielsen

    Kim Henningsen, ansvarhavende chefredaktør på Se og Hør fra juni 2009 til juni 2013.

    Som den eneste har han udtalt: - Ingen kommentarer.

    4 / 6

  • Foto: Aller

    Niels Pinborg, nuværende chefredaktør på Se og Hør.

    Hans undskyldning kommer han med i en pressemeddelse:

    - Omkring BTs historie i dag kan jeg forsikre, at jeg ikke er vidende om, at SE og HØR systematisk har overvåget kendte og kongelige personer. Det er ikke arbejdsmetoder, som jeg kan stå inde for, og det er ikke arbejdsmetoder, som kommer til at finde anvendelse under min ledelse af SE og HØR.

    Men chefredaktøren indrømmer i samme åndedrag, at han ikke et hundrede procent ved, hvad der er foregået før hans tid på bladet, hvor han begyndte i september 2013.

    - Hvis BTs påstande om at journalister på bladet engang i fortiden skulle have foretaget systematisk overvågning af kendte, har et gran af sandhed over sig, så er det en overraskelse for mig, og det tager jeg skarpt afstand fra, udtaler Niels Pinborg.

    5 / 6

  • Foto: Søren Bidstrup

    Pål Thore Krosby, Allers administrerende direktør.

    Udtaler i en pressemeddelse:

    - Vi er overraskede over de oplysninger, der bringes frem i BT i dag. Hvis de påståede beskyldninger om systematisk overvågning er korrekte, tager vi naturligvis afstand fra sådanne metoder. Derfor ønsker vi at få kortlagt, hvad der er foregået på SE og HØR i den omtalte periode, og igangsætter nu en uvildig undersøgelse af påstandene.

    6 / 6

Luk