Her er programmet for Copenhagen Pride 2016

Op mod 30.000 forventes at deltage i Copenhagen pride-paraden, mens mere end 150.000 vil være af huse for at se på langs ruten. Men Copenhagen Pride er andet end det farverige masseoptog. Tirsdag 16. til lørdag 20. august omdannes Københavns Rådhusplads til Pride Square med informationstelte, udskænkning og underholdning. Her får du hele programmet.

Vesterbro Drag Udlejningsservice gør Nationalmuseet usikkert. (Foto: Playground-Foto.) Fold sammen
Læs mere

Tirsdag 16/8

DEBATTELTET PÅ REGNBUEPLADSEN

14-14.45: »Med livet som indsats«. Aktivister fra Kenya og Tanzania fortæller, hvordan de med livet som indsats kæmper for deres rettigheder og sikkerhed. Copenhagen Pride og Sex & Samfund.

14.45-15.45: »Trans som case«. Hvordan danner LGBT-miljøet stærke alliancer på tværs af organisationerne. Copenhagen Pride.

15.45-16.45: »Normkritik i folkeskolen«. Hvorfor er der ikke mere fokus på diskrimination grundet kønsidentitet og seksualitet i folkeskolen? AIDS-Fondet og Copenhagen Pride.

16.45-17.30: »Transtoken«. Diskussion af fordele og ulemper ved den måde, transpersoner omtales i medierne. Bliv en god transallieret. Copenhagen Pride og Transpolitisk Forum.

17.30-18.15: »Spørg den kristne højrefløj«. Dialogmøde om tro, seksualitet og rettigheder. Panelet vil være repræsentanter fra kristne miljøer med aktiv modstand mod LGBT-praksis og -rettigheder, og der vil være god plads til spørgsmål fra publikum. Copenhagen Pride.

18.15-19.15: »Iraqueer«. Amir Ashour, stifter af IraQueer – Iraks første LGBTQ-organisation – og tidligere TedX-taler fortæller om situationen for LGBTQ-personer i Irak i dag. Copenhagen Pride.

19.15-20: »Opgøret med den heteroseksuelle sømand«. Den mandlige sømand hyldes som et ikonisk sexsymbol af både hetero- og homoseksuelle. Men hvordan er det egentlig blevet sådan? Ved museumsinspektør på Handels- og Søfartsmuseet i Helsingør, Morten Tinning. Copenhagen Pride.

ANDRE EVENTS OG AKTIVITETER

15-20: Åbent hus i positivgruppen. I forbindelse med Pride Week inviterer Positivgruppen alle indenfor i værestedet »Villaen«. Positivgruppens villa, Tesdorpfsvej 23, 2000 Frederiksberg.

16-17: Pridereception på Rådhuset. Åbningsreception i Rådhushallen, hvor Tommy Petersen, medlem af Borgerrepræsentationen, vil holde åbningstalen. Gratis adgang men begrænset kapacitet, så indgang kan ikke garanteres. Københavns Rådhus, Rådhushallen.

16-22: Rygestop for LGBT’er og hiv-smittede. Mød Røg-projektets frivillige, der medbringer både gavekort til rygestopkurser på AIDS-Fondet. AIDS-Fondets telt på Pride Square.

20-22: Sundhed for kvinder, der har sex med kvinder. Har du haft en god, dårlig eller sjov oplevelse i sundhedsvæsenet – relateret til seksuel orientering eller kønsidentitet? Så kom og fortæl eller skriv om den på et postkort. AIDS-Fondets telt på Pride Square.

PRIDE STAGE

»From Sweden with Love«

Prides åbningskoncert byder på stjerner og divaer fra Sverige og en aften fuld af allsång, musical-hits, grand prix-klassikere og svensk pop.

17-18: Copenhagen Prides forperson, Lars Henriksen, holder årets officielle åbningstale efterfulgt af årets »opening act«, den italienske sanger og musiker Osvaldo Supino, som flyver ind fra Milano for at åbne Pride Stage.

18-19: »Broadway Loud and Proud«. Nogle af Sveriges største musical-sangere går på scenen serverer masser af hits fra de største og mest kendte musicals.

19-20: Allsång a la melodi grand prix. Svensk allsång når det er bedst med masser af skøn fællessang og underholdende optrædender. Forvent en hel del melodi grand prix-klassikere fra både Danmark og Sverige

Foto: Anders Jung Fold sammen
Læs mere

20-22: Artistgalla. »Stars from Sweden«. Nogle af Sveriges største navne går på scenen i en lang perlerække for at synge live. Panetoz, Dolly Style, LaGaylia Frazier, Gabriel Fontana, Jonas Hedqvist, Eric Nielsen, Cazzi Opeia + flere

22-23: »Wonk Loves CPH«. DJ-set med DJ’s Joe & Földes fra Malmö’s legendariske gayclub WONK.

Onsdag 17/8

DEBATTELTET PÅ REGNBUEPLADSEN

14-14.45: »Har Danmark tabt førertrøjen på LGBT-området?«

Politikere fra begge sider af det politiske spektrum til at diskuterer, hvilken rolle og hvilket ansvar Danmark skal påtage sig for at sikre LGBT-personers seksuelle rettigheder på nationalt og internationalt plan. Copenhagen Pride og Sex & Samfund. Association.

14.45-15.15: »LGBT Danmarks internationale arbejde«. Susanne Branner Jespersen, international projektkoordinator i LGBT Danmark, fortæller om LGBT Danmarks arbejde i Tanzania, Uganda og Tunesien. Arrangeret af Copenhagen Pride og LGBT Danmark.

15.15-16.15: »Personlige beretninger fra LGBTQ-aktivister«. LGBT-aktivister fra Tunesien, Rwanda, Uganda, Liberia og Tanzania fortæller deres historier og oplevelser fra lande, hvor forfølgelse, fængsel og social udstødelse er den barske hverdag. Copenhagen Pride, LGBT Asylum og LGBT Danmark.

16.15-17: »Ace-miljøet og LGBT-miljøet«. Aseksuelle møder ligesom LGBT’er fordomme pga. deres seksualitet. Copenhagen Pride og Foreningen af Aseksuelle i Danmark.

17-17.30: »Er du dreng eller pige?« Becky Strohmer, stifter af Q-Factor og tidligere TedX-taler, starter en samtale omkring effekter af forventninger baseret på det kønsbinære, og hvordan vi kan skabe et støttende og positivt miljø for alle over hele kønsspektret. Copenhagen Pride.

17.30-18.30: »LGBTQ sundhedspolitik«. I år blev en ny rapport om LGBT-sundhed i København publiceret. Vi sætter Knud Juel fra Institut for Folkesundhed stævne efterfulgt af en debat mellem sundhedsborgmester Ninna Thomsen og medlem af borgerrepræsentationen Tommy Petersen. Copenhagen Pride.

18.30-19.15: »At være out«. Har LGBTQ-personer selv et ansvar for at skabe ændringer, så det bliver lettere at være ude, eller er det samfundet, der skal tage ansvaret? I panelet: Lai Christian Balsig, Ane Rindom, Fahad Saeed, Mark Nielsen. Copenhagen Pride.

19.15-20: »Forældremøde med Sabaah«. Sabaah har inviteret familie og forældre til LGBTQ-personer med minoritetsetnisk baggrund til »forældremøde« i debatteltet. Copenhagen Pride og Sabaah.

ANDRE EVENTS OG AKTIVITETER

14-16: »Mød normstormerne«. Normstormerne er et normkritisk LGBT+ projekt, som tilbyder workshops om køn, seksualitet, normer, privilegier og diskrimination i folkeskoler. AIDS-Fondets telt på Pride Square.

16-17: »Pan badminton«. Mød badminton-spillerne fra Pan Idræt som både spiller og fortæller mere om deres team. Sted: Pride Square.

16-18: »Sundhed for kvinder, der har sex med kvinder.« Har du haft en god, dårlig eller sjov oplevelse i sundhedsvæsenet – relateret til seksuel orientering eller kønsidentitet? Så kom og fortæl eller skriv om den på et postkort. AIDS-Fondets telt på Pride Square.

17-18: »Pan Yoga«. Pan Idræts Yoga-hold viser teknikker og stillinger – og fortæller mere om deres hold. Pride Square.

17.30-19: »Mød rådgivningen for transpersoner«. Er du transperson, queer, non-binær – eller har du spørgsmål om køn, krop og identitet? AIDS-Fondets telt på Pride Square.

18-20: »Åbent hus hos SLM«. To fra klubbens bestyrelse vil være til stede og vise rundt i klubben. Kvinder ingen adgang. Sted: SLM Copenhagen, Lavendelstræde 17, baghuset, 1462 København K.

19-20.30: »Chemsex – åben mikrofon«. AIDS-Fondet fokus på sex og stoffer for at få skabt dialog og dele viden i miljøet. Alle, der har noget på hjerte om temaet, er velkomne – hvad enten du har lyst til at dele dine egne erfaringer – eller bare lytte til andres. Masken Bar, Studiestræde 33, 1455 København K.

19.30-21: Film: »TransXIstanbul«. Filmen er en meget personlig dokumentar, hvor vi følger Ebru, en transkønnet aktivist fra Istanbul, som kæmper imod hate crime og mord på hendes venner. Gratis som en del af Aks Film, Art & Dialogue Festival. Engelske undertekster. Sted: Vela Bar, Viktoriagade 2, 1655 København V.

22-03: »Evergreen afterparty«. Festen fortsætter hos »My Fair Ladies« med masser af musical-hits og syng-med-venlige evergreens. Sted: Mikkel Bryggers Gade 11, 1460 København K.

Foto: Anders Jung Fold sammen
Læs mere
Foto: Anders Jung.

PRIDE STAGE

19-22.30: Evergreennight. En hel aften på Pride Stage med alle de hits og evergreens, du kender og kan synge med på. Musicalsange, jazzstandards, swing og grandprix-hits i en herlig regnbuefarvet indpakning. Vi glæder os til at give dig en syng-med-aften fuld af god stemning og musik. Anne Herdorf, Big Dipper Band, Lighthouse X, Anne Herdorf, Signe Spang Colding, Lise Haavik, Susanne Overgaard, Karina Willumsen, Opus Pokus.

Torsdag 18/8

DEBATTETELTET PÅ REGNBUEPLADSEN

14.15-15: »Homo- og transfobi skolen – hvordan bekæmper vi det?« Hvilke praktiske, reelle tiltag kan vi vente os på området? Oplægsholder: Undervisningsminister Ellen Trane Nørby. Moderator: Lars Henriksen. Copenhagen Pride.

15-15.45: »Cis eller ikke-cis på film og teater«. Cis-kønnede spille ikke-cis-kønnede? Kan en homo spille hetero? I kølvandet på debatten efter »The Danish Girl« spørger vi relevante stakeholders om deres syn på repræsentation i film- og scenekunst. Panel: Laura Mølgaard Tams (Blogger på Killjoy.dk), skuespilchef på Det Kongelige Teater Morten Kirkskov, skuespiller Peter Plaugborg samt en repræsentant fra MIX Filmfestival. Arrangeret af Copenhagen Pride.

15.45-16.30: »Hvem bestemmer over drenges kønsorganer«. Intact Denmark – Forening mod omskæring af børn inviterer til debat om fysisk integritet, seksuel autonomi og religionsfrihed. Intact Denmark og Copenhagen Pride.

16.30-17.15: »Forældre til LGBTQ-personer«. Et panel af forældre til LGBTQ-personer vil tale om hvordan det kan være at være forældre til LGBTQ-børn. Moderator: Forfatter og journalist Gretelise Holm. Copenhagen Pride.

17.15-18: »PrEP – fordel og ulemper«. PrEP er en form for forebyggelse af hiv, som i disse år er på vej til Europa. AIDS-Fondet arbejder på at gøre PrEP tilgængeligt for dem, som er i størst risiko for at få hiv. Oplægsholder: Francois Pichon, AIDS-Fondet. Copenhagen Pride og AIDS-Fondet.

18-19: »Flydende seksualitet«. Skal vi vænne os til at seksualiteten ikke er så identitetsdannende, som den har været? Eller er manglen på identitet netop begrænsende for ens selvforståelse og for dannelsen af et miljø? Paneldeltagere: Vivi Jelstrup og Dan Bowring. Copenhagen Pride og LGBT Danmark.

19-20: »Tænk før du taler«. »Homo«, »bøsserøv« og »svans« bruges i alt for høj grad som skældsord både online og i det virkelige liv. Partiet Alternativet vil i en samtale med en præst, en sprogforsker, en kønsforsker, et folketingsmedlem, et medlem af Sabaah og en professionel fodboldspiller forsøge at finde ud af, hvorfor disse nedsættende udtryk bruges så meget. Alternativet.

Foto: Anders Jung Fold sammen
Læs mere
Foto: Anders Jung.

ANDRE EVENTS OG AKTIVITETER

14-17: »Mød AIDS-Fondets rådgivere«. Kom forbi og mød AIDS-Linien og AIDS-Fondets Personlige Rådgivning. Her kan du få svar på alle spørgsmål, der handler om hiv, og høre om, hvad vi laver i den personlige rådgivning. AIDS-Fondets telt på Pride Square.

15-16: »Pan Golf & Pan Volleyball«. Kom og mød Pan Idræts golfere og volleyball-spillere som er til stede på Pride Square for at spille, uddele tips og tricks og fortælle mere om deres sportsgrene og hold. Pride Square.

17-18: »Rygestop-café«. AIDS-Fondet og Københavns Kommune tilbyder rygestopkurser for LGBT’er og personer, der lever med hiv. Få en kop kaffe med projektets frivillige og med tidligere rygestopkursusdeltagere, som kan fortælle mere om, hvad du kan få ud af et rygestopkursus. AIDS-Fondets telt på Pride Square.

17-18: »Pan Spin«. Mød de skønne spinnere fra Pan Idræt’s spinning-team som er på pladsen for at fortælle meget mere om deres hold – og for at spinne. Pride Square.

18-20: »Opera på en cykel«. PauseOperaen og Copenhagen Opera Festival præsenterer denne sublime og sjove opera. To sangere, en danser og en musiker dukker op på cykler ud af det blå og forvandler Regnbuepladsen til en operascene med en forestilling, der henvender sig til alle. Regnbuepladsen.

18-19: »cAnal Tours 2016«. Drag-guidesgiver dig en underholdende tur med vittigheder, sange og helt sikkert nogle upassende kommentarer i bedste cAnalTours-tradition. Køb billetter og se afgangstider via Billetto.dk eller

Facebook-siden »cAnal Tours 2016«. Ved Stranden 26 (Kajplads 5), 1061 København K.

18-20: »Mød Checkpoint og få en hiv-test«.Tilbud om oral hiv-test lige ved siden af AIDS-Fondets telt. Du kan selvfølgelig også få svar på spørgsmål om hiv. AIDS-Fondets telt på Pride Square.

19.15-20.15: »cANAL TOURS 2016«. Se ovenfor.

19.30-21: »Film: »I Am Gay and Muslim? Mondial 2010«. I Marokko er homoseksualitet ulovligt og et tabu i samfundet. Filmen »I Am Gay and Muslim« følger en række marokkanske unge mænd der står i et dilemma om at udforske deres religiøse og seksuelle identitet. Efterfølgende vises kortfilmen »Mondial 2010«, der viser de institutionelle grænsefladeri det moderne Mellemøsten. Vi følger to mænd som kæmper for kærlighed. Gratis som en del af Aks Film, Art &Dialogue Festival. Engelske undertekster. Vela Bar, Viktoriagade 2, 1655 København V.

20-22: »Mød ksk-sexperterne«. Hvad er en slikkelap? Hvorfor skal jeg testes for HPV og clamydia? Hvad er seksuel sundhed for LGBTQ*-kvinder? Mød Sexperterne for kvinder, der har sex med kvinder. og få svar på alle dine spørgsmål. AIDS-Fondets telt på Pride Square. Copenhagen Pride Square

PRIDE STAGE

»Under the Rainbow«

Pride Week’s store, gratis koncertaften med fokus på live-musik, anført af danske Fallulah, men hvor også up-and-coming stjerner erobrer scenen til en uforglemmelig 5-timers musikoplevelse under regnbuen. I anledning af Copenhagen Prides 20-års jubilæum har vi opfordret alle kunstnere til at fremføre en fortolkning af et selvvalgt hit fra 1996. Vært: Jobbe Joller. Line-up: 17.45-18.30: Jonas Rosé (DK) 18.30-19: Efter Festen (DK) 19-19.30: Erika Kulnys (CA). 19.30-20: Danny Polaris (UK) 20-20.30: Amanda Wium (DK) 20.30-21: David Lavi (IL) 21.15-22: Fallulah (DK) 22-22.30: Alex Palmeiri (IT).

Fredag 19/8

DEBATTETELTET PÅ REGNBUEPLADSEN

14-14.45: »Stemmer fra Tanzania«. Aktivister fra Tanzania vil fortælle om deres personlige udvikling samt deres erfaringer fra arbejdet som aktivister og LILO-trænere. På engelsk. Copenhagen Pride og LGBT Danmark.

14.45-16.15: »Køn i historien«. Vores opfattelse af køn har ikke altid, som i dag, været formet af opdagelsen af »køns«-hormoner og »køns«-kromosomer, hvilket er sket for relativt nylig. Laura Mølgaard Tams beretter om Gender Culture og tilblivelsen af ideen om to »biologiske køn«. Copenhagen Pride.

16.15-16.45: »Ace Basics«. I dette oplæg fortæller tre aseksuelle generelt om aseksualitet, og hvordan det er at leve som aseksuel i dagens Danmark. Copenhagen Pride og Foreningen af Aseksuelle i Danmark.

Foto: Sara Gangsted Fold sammen
Læs mere
Foto: Sara Gangsted.

16.45-17.30: »Mød Farah Abdi«. Farah Abdi er en somalisk transkønnet, muslimsk flygtning, som nu bor på Malta, hvor hun kom til med båd fra Libyen i 2012. I dag er Abdi forfatter, blogger, flygtningeaktivist, fredsprismodtager og modtager af Dronning Elizabeht’s pris for unge ledere. Farah Abdi er inviteret til København for at fortælle sin historie, inspirere og minde os om, at man aldrig må give op. På engelsk. Arrangeret af Copenhagen Pride.

17.30-18.30: »Trans på dansk«. Er »trans« vanskeligt at forstå? Spørg os om alt. Kom også gerne i ugens løb og aflever dit spørgsmål i bowlen. I panelet: Niels Jansen, Laura Thams, Mark Nielsen og Quinn Rosenvold Jacobsen. Moderator: Andreas Nielsen. Copenhagen Pride.

18.30-19.15: »Den globale kamp for LGBT-rettigheder«. Fokus på de magtkampe, der udspiller, når LGBT-rettigheder er på den globale dagsorden. Hvad kan civilsamfundet gøre i kampen mod religiøse og højrekonservative kræfters undertrykkelse af seksuelle minoriteter og deres rettigheder? På engelsk. Copenhagen Pride og Sex & Samfund.

19.15-20: »Vigtigheden af film- og dialog-festivaler. Ud over at være underholdende begivenheder bør filmfestivaler også være vigtige kilder til at drage fokus på socialpolitiske emner. Debat med festivalarrangører, der vil fortælle hvorfor sådanne niche-festivaler er vigtige, og hvordan de påvirker vores forståelse af multi-identiteter. Aks Film, Art & Dialogue Festival.

ANDRE EVENTS OG AKTIVITETER

8.30-9.30: »Historisk morgen: Ud af skabet«. Nationalmuseet inviterer på homohistorisk morgenkaffe, når » Historiske Morgener« stiller skarpt på homoseksualitetens svære vilkår gennem historien. Museumsinspektør Cecilie Bønnelycke og ekstern lektor ved Københavns Universitet Peter Edelberg fører os gennem kriminaliseringen og sygeliggørelsen af homoseksualitet i Danmark op gennem 1900-tallet. Entré: 45 kr. Køb billetten på billet.natmus.dk. Nationalmuseet, Ny Vestergade 10, 1471 København K.

14-18: »Mød msm-sexperterne«. eller blow? Kan jeg få hiv af oralsex? Hvor tit skal jeg testes for kønssygdomme? Hvad er prostata? I 2016 søsatte AIDS-Fondet websiden sexperterne.dk for LGBTQ*-mænd, som giver svar på disse og mange andre spørgsmål. Mød Sexperterne, test din viden og den nye webside. AIDS-Fondets telt på Pride Square.

14.30-17.30: »Normkritisk krea«. Mangler du et normkritisk badge, et klistermærke, en plakat, en ørering, en stencil-skabelon, et maleri, et papirklip, en streamer til bagruden på din ladcykel, et skilt til pride-paraden eller noget lignende? »Normstormerne« sørger for materialer, som maling, sakse, badgemaskine m.m., men du kan også selv medbringe materialer. AIDS-Fondets telt på Pride Square.

15-17: Børneaktiviteter. Tag børnene med ind på Regnbuepladsen til nogle hyggelige og sjove timer med regnbueaktiviteter arrangeret af Pan Idræt. Sted: Regnbuepladsen.

15-16: »Pan Golf«. Kom forbi og sig hej til golfspillerne fra Pan Idræt, som viser lidt teknik og fortæller om deres hold. Sted: Pride Square.

16-17: »Pandans«. Danseholdet fra Pan Idræt svinger hofterne og byder gerne op til lidt eftermiddagsdans. Pride Square

17-18: »Pan Walkathon / Pan Kampsport«. Medlemmerne af Pan Walkathon og Pan Kampsport er til stede på Pride Square for at fortælle mere om deres hold og vise, hvad de kan.

17.30-19: »Mød rådgivningen for transpersoner«. Er du transperson, queer, non-binær – eller har du spørgsmål om køn, krop og identitet? Mød folkene bag AIDS-Fondets rådgivning for transpersoner. AIDS-Fondets telt på Pride Square.

18-22: »Natnight: Copenhagen Pride«. Nationalmuseet inviterer til en festlig aften med kulturel kant, som vi dedikerer til frisindet og forskelligheden. Drinks, DJ’s og løssluppen stemning. Der vil blandt andet også være mulighed for at kaste sig ud i Drag Bingo, gå med på særomvisninger og se film, der ligger i forlængelse af aftenens tema, samt meget andet. Gratis adgang. Nationalmuseet, Ny Vestergade 10, 1471 København K.

Foto: Sara Gangsted Fold sammen
Læs mere
Foto: Sara Gangsted.

18-19 & 19.15-20.15: »cANAL TOURS 2016«. Drag-guides giver dig en underholdende tur med vittigheder, sange og helt sikkert nogle upassende kommentarer i bedste cAnalTours tradition. Køb billetter og se afgangstider via Billetto.dk eller Facebook-siden »cAnal Tours 2016«. Prisen er 100 kr pr. person. Ved Stranden 26 (Kajplads 5), 1061 København K.

PRIDE STAGE

20-23: »Drag Night«. Traditionen tro byder fredag aften i Pride Week på et af Europas største drag shows. Og gæt hvem vi har inviteret i år: Dragdronningen Alaska Thunderfuck 5000 fra planeten Glamtron! Stjernen fra »RuPaul’s Drag Race«, 5. sæson, og den forestående allStar-sæson 2 kommer til byen! I anledning af Copenhagen Prides 20-års jubilæum har vi også bedt nogle af vore danske queens om at tage på musikalsk rejse tilbage til 1996 for at hente inspiration, og vi er mere end almindeligt spændte på at se, hvad de kommer på. Showet begynder kl. 20 og fortsætter non-stop frem til 23, og vores værtinde er igen i år den underskønne Megan Moore.

Line-up: Alaska Thunderfuck, Di Di Cancerella, Foxxxy Femme, Harley Queen. Jezebelle May Daniels, Lucciana, Mariah Freefall, Miss Maybelive, Miss Bonnie Honey, Miss OTB, Morgana Lefay. Roxy Thyrune, Scarletta Jackson, The Manson Sisters, Tinus, V.I.D., Vesterbro Drag Udlejningsservice.

Lørdag 20/8

ANDRE EVENTS OG AKTIVITETER

14-00: Gadefest i Studiestræde. Studiestræde lukkes af for trafik og forvandles til den traditionelle gadefest, hvor barerne i gaden går sammen om at fejre Copenhagen Pride med udendørs barer, DJ’s og masser af regnbuestemning. Sted: Studiestræde, København.

14-00: »Oscarpride«. Oscar Bar & Café forvandler Regnbuepladsen til en stor udendørs Pride-fest med DJ’s frem til midnat. Regnbuepladsen.

20-04: »Pride Party i Kvindehuset«. Pridefest for kvinder med DJ’s og live-optrædender af bl.a. Karina Willumsen og Erika Kulnys. Kvindehuset, Gothersgade 37, 1123 København K

22-04: »SLM Pride Party«. Åbent hus: Der vil ikke kræves medlemsskab denne aften. Dørene åbner kl. 22. DJ Romano B fra Paris spiller live hele natten. Kun adgang for mænd. SLM Copenhagen, Lavendelstræde 17, baghuset, 1462 København K.

23-05: »Official Copenhagen Pride Afterparty 2016«. Årets officielle Copenhagen Pride Party finder igen sted i Pumpehuset. DJ Aamyko Iddiols fra London og Melli Magic og Gloria Viagra fra Berlin er garanti for et fyldt dansegulv hele natten lang. Billetter: 125 kr. Det anbefales at købe billetter i forsalg via billetto.dk. Pumpehuset, Studiestræde 52, 1554 København K.

PRIDE STAGE

»Pride Show«. Når paraden er ankommet til Pride Square fyrer vi op under årets store Pride Show. Årets Pride-vært bliver Ole Henriksen med særligt indbudte venner.

14-15.30: DJ Hansell Leyva (US). 15.30-16: Oficielle taler: Frank Jensen, Rufus Gifford, Lizette Risgaard, Frah Abdi, Michael nord, Lars Henriksen + flere. 16-17: Camille Jones, Megan Moore, Parade Awards 2016, Salmon of the Year Award, Pauline. 17-18: Jonas Hedqvist, DJ Entree. 18-19: Madlick, Lux & Witzansky. 19-20: Bjørnskov, Dragdaddy & The C.U.N.T, Collective. 20-21: Mendoza. David Jay. 21-22.15: Kings of the Universe.

Søndag 21/8

AFTER PRIDE I TIVOLI

14-18: Tivoli inviterer til After Pride chill-out på Plænen med både DJ’s, live-musik, Tivoligarden i pridehumør, regnbue-ballet og en god film. Albin Ljungquist er vært hele eftermiddagen og vil naturligvis også selv optræde på scenen. Du får billigere indgang til Tivoli den dag, hvis du stadig har dit Copenhagen Pride støttearmbånd på. Du skal bare fremvise det ved indgangen. Mere info på tivoli.dk. Tivoli, Vesterbrogade 3, 1630 København V.

Lørdag 20. august

PRIDE PARADE 2016

Kulminationen på Copenhagen Pride Week er den store parade. Paraden begynder kl. 13 ved Frederiksberg Rådhus og bevæger sig ad Pile Allé og Vesterbrogade mod Rådhuspladsen, hvor de første deltagere ankommer ca. kl. 15. Omkring 30.000 mennesker forventes at deltage i selve paraden i år. Ruten er 3,9 kilometer.