Her er Prins Henriks nye liv

I Prins Henriks kalender for 2016 står der indtil videre kun en ting.

Henri
Læs mere
Fold sammen

Prins Henriks beslutning om at lade sig pensionere vil meget snart få synlige konsekvenser for det danske kongehus.

Prinsegemalen vil glimre ved sit fravær, når Dronningen afholder nytårskur på Christiansborg 6. januar. Normalt fragtes regentparret sammen i guldkaret fra Christiansborg Slot til Amalienborg, men i år fremgår det af Kongehusets kalender, at det kun er H. M. Dronningen, der eskorteres i guldkaret.

Foto: Liselotte Sabroe. Margrethe kommer efter alt at dømme til at køre uden Prins Henrik i Guldkaret, når der afholdes nytårskur 6. januar. Fold sammen
Læs mere

81-årige Prins Henrik går en tid i møde, hvor der er plads i kalenderen til lystbetonede rejser og forpligtelser.

Indtil videre er der kun planlagt en officiel begivenhed, hvor Prins Henrik deltager.

14. januar afholdes der jagt i Grib Skov klokken 08:00, og her vil prinsen være at træffe i knæstrømper og med stokken eller bøssen over armen.

Foto: Keld Navntoft. Prins Henrik ved parolen før kongejagten i Gribskov, Nordsjælland, tirsdag den 17. januar. (Foto: Keld Navntoft/Scanpix 2012) Fold sammen
Læs mere

Til gengæld bliver han hjemme to dage senere, når Dronning Margrethe rejser til Norge for at deltage i norske Kong Harald og Dronning Sonjas 25-års regeringsjubilæum.

Dronningen deltager uden sin mand i en privat middag for familie og udenlandske gæster på Skagum, som er det norske kongepars residens i Asker sydvest for Oslo.

Prins Henriks kalender plejer at være tæt pakket. 2015 bød både på alvorstunge officielle begivenheder som et officielt statsbesøg i Indonesien, men også mere muntre pligter som deltagelse ved hundeshowet Show of Winners i Hillerød, hvor Prins Henrik modtog prisen for "Årets Vinder 2015".

Ifølge pressemedddelelsen fra Kongehuset vil Prins Henrik fremover undlade at deltage i officielle arrangementer såsom nytårskure, Folketingets åbning, ambassadørmodtagelser og statsbesøg i udlandet.

Til gengæld vil han deltage i forskellige begivenheder, der finder sted, hvor Regentparret har residens.

Ifølge kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen vil Prins Henrik formentlig stadig være at finde på balkonen, når Margrethe har fødselsdag, og han vil muligvis også deltage i det årlige sommertogt rundt i Danmark.

Men prinsgemalen vil fremover fokusere på de arrangementer, han selv har en stor interesse i:

»Jeg tror, at han vil tage på flere ferier og fornøjelsesture til Sydeuropa, og jeg tror, han vil tilbringe mere tid i Frankrig. Og så tror jeg, at han vil begynde at bruge mere tid på de ting, han selv synes er sjove og spændende, som for eksempel jagt, litteratur, kunst og klassisk musik,« siger Lars Hovbakke Sørensen.

Foto: Preben Madsen. Prins Henrik læser op af egne digte i Tinghallen. Foto: Preben Madsen Fold sammen
Læs mere

Prins Henrik har en række protektorater, og der er ikke meldt noget ud om, at han stopper den aktivitet.

Et af protektoraterne er Lions Danmark, og her har man ikke hørt noget om, at Prins Henrik stopper:

»Som det ser ud nu, regner vi med, at han stadig er protektor. Vi er i hvert fald ikke blevet kontaktet af Kongehuset i den forbindelse, og jeg går ud fra, at vi i de kommende dage får noget at vide, såfremt der er ændringer,« siger Per Skovbo, der er formand for Lions Danmark.

Prins Henrik er også protektor for Landskomiteen til Renovering af Fredericia Vold.

Generalmajor Ib Johannes Bager, der er formand for Komiteen, er heller ikke bekendt med, at Prins Henrik skulle stoppe.