Her er kravene, der spænder ben for politikadetterne

Det var meningen, at der til september skulle være uddannet 125 politikadetter. Men da politiet holdt optagelses-prøver i januar, kom kun 56 gennem nåleøjet. Årsagen var i høj grad de fysiske øvelser

Foto: Kristian Sæderup. Arkivfoto.
Læs mere
Fold sammen

Hvor hurtigt kan du løbe 2.400 meter? Hvor mange gange kan du løfte dig selv op kun med armene? Hvor langt kan du hoppe uden tilløb?

Løb, kropshævninger og længdespring er tre af de seks fysiske prøver, man skal bestå, hvis man vil optages på den nye politikadet-uddannelse. Det var der i januar 182 ansøgere, der gerne ville, men kun 56 bestod både de fysiske og mentale prøver og blev tilbudt en plads. Det var ikke mindst det fysiske aspekt af optagelsesprøven, der fik mange til at snuble. Hele 57 procent af ansøgerne dumpede således i én eller flere af de seks øvelser og blev dermed sendt hjem. Men hvad kræver det egentligt, hvis man skal gennem nåleøjet?

Det korte svar er: Det samme, som hvis man skulle uddanne sig til en almindelig politi­betjent. Det lidt længere svar kommer an på, om man er mand eller kvinde. Der er nemlig forskellige krav til de to køn – men de seks øvelser er dog, i hvert fald næsten, ens.

»Man bliver hamret igennem«

Først skal man igennem 20 minutters opvarmning, hvor det bl.a. er bevægelighed, koor­dination, kondition, balance, motorisk omstillingsevne, rumorientering og spændstighed, der testes. Derudover er der længdespring, hvor man skal springe fremad med samlede fødder. Ansøgernes bentøj bliver også testet med en 2.400 meters løbetest samt hvad politiet selv kalder for »hurtighedstest«. Her skal de starte ved én kegle, løbe ned og runde en anden, der står 13,40 meter væk, løbe tilbage til den første kegle og gentage øvelsen inden målstregen midt imellem de to kegler.

Det er dog ikke kun hurtighed og springkraft, politiet tester. Også ansøgerens styrke i overkroppen skal måles. Dels med den klassiske øvelse fra fitnesscentrene, bænkpres, dels med kropshævninger, hvor man med ryg- og armmuskulaturen skal trække sig selv og sin kropsvægt op et antal gange.

Ifølge Kristian Kirk, der er lærer på Hadsten Højskole og ansvarlig for skolens prøveforberedende kursus til politiskolen, skal man ikke undervurdere de fysiske krav. Selv hvis man kan klare kravene enkeltvist, skal man være opmærksom på, at ikke mindst opvarmningsdelen tapper kræfter.

»Man bliver virkelig hamret igennem, og så har man pludselig ikke de ressourcer, man plejer at have. Det tror jeg, at mange, der ikke har været på højskole eller ikke er ordentligt forberedte, bliver overrasket over,« siger Kristian Kirk og forsætter:

»Jeg vil vove at påstå, at alle kan komme ind med den rette træning. Men det er da hårdt. Jeg prøver af og til de prøver, og det er i hvert fald ikke noget, man bare lige går ud og gør med venstre hånd.«

Sammenligning med rekorder

Det kan for sammenligningens skyld nævnes, at den danske rekord for mænd på 3.000 meter løb – som altså er 600 meter længere, end ansøgerne skal igennem til politiets optagelsesprøve – er sat af Mogens Guldborg og lyder på 07:43. Da Loa Olafsson i 1978 tilbagelagde samme distance på 8:42, blev hun den hurtigste danske kvinde til nogensinde at gøre det.

Den rekord står stadig. Verdensrekorden for stående længespring tilhører den amerikanske fodboldspiller Byron Jones, der hoppede 3,73 meter i 2015. Verdensrekorderne for bænkpres såvel som kropshævninger er der noget mere tvivl om.