Her er hvert femte barn fattigt i Danmark

Børn af ghettoen er landets fattigste, viser en ny undersøgelse. Med kontanthjælpsloftet bliver de fattigere.

Foto: Simon Skipper. I Tingbjerg i København lever cirka hvert stvende barn i fattigdom.
Læs mere
Fold sammen

Genbrugstøj, manglende madpakker, tyndslidte vinterjakker og en plasticpose i stedet for en skoletaske. Det er realiteten for mange børnefamilier i udsatte boligområder.

Børn, der vokser op i ghettoer i Danmark, er markant fattigere end andre børn. Børnefattigdommen er knap otte gange så udbredt i de danske ghettoer som i resten af landet, og i de områder, der er hårdest ramt, lever cirka hvert femte barn i fattigdom.

Den 1. juli 2013 fik vi en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Efter denne grænse er man fattig, hvis man gennem tre år har haft en indkomst, som er mindre end halvdelen af medianindkomsten og har en formue på mindre end 100.000 kr. Denne grænse er dog ikke længere officiel, da den blev afskaffet af den nuværende regering.

For en enlig person er fattigdomsgrænsen på 108.100 kr. efter skat om året eller 9.000 kr. om måneden. Det er opgjort efter skat og skal dække alle udgifter til f.eks. bolig, mad, forsikringer, tøj, medicin, transport, reparationer, fritid osv.

Tager man udgangspunkt i denne fattigdomsgrænse, var der i 2014 ca. 40.000 fattige i Danmark, hvilket svarer til 0,7 procent af befolkningen. I ghettoerne er dette tal væsentligt højere, og for børn i ghettoer er tallet helt oppe på 5,1 procent, når det gælder fattigdom, viser nye tal fra centrum-venstre tænketanken Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Ser man på børn, der er fattige i et år, såkaldt »etårsfattige«, er der flest på Stengårdsvej i Esbjerg (22,6 pct.), Ringparken i Slagelse (18,5 pct.), Vollsmose i Odense (17,7 pct.) og Tingbjerg/Utterslevhuse i København (15,4 pct.)

Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening, fortæller om konsekvenserne af at leve i fattigdom:

»Det er meget belastende for børn at vokse op med de mange afsavn, som økonomisk fattigdom betyder,« siger hun og fortsætter:

»Børn som lever med de afsavn, føler sig udenfor, de bliver mobbet i langt højere grad, og de har flere fysiske symptomer på dårligt helbred.«

Kontanthjælpsloftet

I 2011 afskaffede den daværende regering de såkaldte »fattigdomsydelser«, og siden har børnefattigdommen været faldende. Men med det nye kontanthjælpsloft, 225-timersreglen og integrationsydelsen, forventer Beskæftigelsesministeriet, at tallene igen vil stige. Knap 12.000 personer forventes at ryge under den tidligere regerings fattigdomsgrænse, med de nye tiltag som kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen. 7000 af dem er børn.

Analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Jonas Schytz Juul, har kigget på tallene fra Beskæftigelsesministeriet og siger:

»Ghettoerne bliver i høj grad ramt af kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen. Derfor vil man også se fattigdommen vokse der - og særligt børnefattigdommen. Der er mange enlige forsørgere, og det er nogle af dem, der vil blive hårdt ramt af de her tiltag.«

Til spørgsmålet om hvilke konsekvenser det konkret vil få, forklarer Majbrit Berlau:

»Det handler ikke om, at man ikke har råd til en lang ferie, men at helt basale behov bliver svære at få dækket. Den største bekymring er jo, at flere børnefamilier bliver sat på gaden.«

Hun mener dog også, at de nye tiltag vil få mere vidtrækkende konsekvenser.

»Det betyder jo noget for de familier, der er på overførselsindkomst, men det betyder også noget for hr. og fru Jensen. Risikoen for selv at falde igennem bliver meget højere, og den generelle tryghed, vi skaber ved at have et kontanthjælpssystem eroderer,« siger hun.

Beskæftigelsesminister Jørgen Neergaard (V) har tidligere kommenteret på de flere fattige børn som konsekvens af kontanthjælpsloftet. På et samråd svarede han.

»Bedømt ud fra det samlede billede af den politik, vi fører, så er jeg ikke i tvivl om, at vi bringer disse børn og forældre i en markant bedre situation, end hvis vi ikke havde lavet kontanthjælpsloftet.«