Her er hovedpunkterne i Heunickes nye sundhedsreform

Regeringen vil reducere børn og unges alkoholforbrug »markant«, mens fremtidige generationer skal være helt nikotinfri. Sådan lyder det blandt andet i regeringens kommende sundhedsudspil, som Berlingske har set.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) præsenterer regeringens nye sundhedsreform i dag klokken 17 på Rigshospitalet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har tidligere varslet, at regeringens nye sundhedsudspil ville betyde et »paradigmeskift«, og nu kan Berlingske for alvor løfte sløret for, hvad det nye udspil, der præsenteres i dag klokken 17 på Rigshospitalet, indeholder.

Overordnet kan sundhedsudspillet inddeles i tre overskrifter; forebyggelse, nært sundhedsvæsen og mere tid til den enkelte patient.

Når man dykker ned i udspillet, er det tydeligt, at det især er de unge, som kommer til at mærke følgevirkningerne fra sundhedsreformen, såfremt den vedtages i den form, som regeringen ønsker. Her er udspillets indhold i korte træk:

Forebyggende indsatser:

  • Regeringen ønsker at hæve grænsen for salg af alkohol, så det fremover kun vil være muligt at købe alkohol af nogen art, når man er fyldt 18 år.
  • Regeringen har som mål, at ingen unge født i eller efter 2010 vil starte med at ryge eller bruge andre former for nikotinprodukter. I forsøget på at opnå dette er regeringen ikke afvisende overfor, at man kan komme til at indføre et decideret forbud mod salg af nikotinprodukter til unge født i 2010 og senere.
  • Regeringen vil sætte ind mod overvægt og fedme blandt børn og unge gennem et initiativ kaldet »Generation aktiv«, mens man også vil nedsætte et panel for bevægelse og trivsel, hvor både børnene og de unge selv skal være repræsenteret, mens eksperter også skal bidrage med viden, så der kan skabes en »ambitiøst handleplan« for fremtiden.
  • Regeringen vil sammen med Novo Nordisk Fonden etablere et Center for Sund Vægt og Trivsel, som skal være et specialiseret videns- og kompetencecenter inden for sundhedsfremme, forebyggelse og behandling af usund vægt. Det fremgår af udspillet, at Novo Nordisk »har til hensigt« at bevilge omtrent en milliard kroner over ti år til centret, mens regeringen vil medfinansiere arbejdet med en bevilling på ti millioner kroner.
  • Det fremgår af udspillet, at regeringen også vil sætte ind overfor ulighed i kræft, så chancen for at overleve kræft fremadrettet ikke vil være statistisk større, hvis den syge er blandt samfundets mest velstillede.
  • For at forebygge ulighed vil regeringen sikre, at sundhedsplejerskerne giver sårbare familier en bedre og mere målrettet indsats.
  • Regeringen vil sikre de rette rammer for forebyggelse og folkesundhed, og det betyder blandt andet, at man vil se nærmere på, hvordan man kan bruge data til at blive klogere på befolkningens sundhed.
  • Regeringen vil arbejde for et mere bæredygtigt sundhedsvæsen, og derfor indbyder man regionerne til drøftelser om »ambitiøse« reduktioner af sundhedsvæsenets CO₂-udledning.
  • Regeringen vil gå forrest i kampen mod antibiotikaresistens, og målet er, at man inden for det næste år facilitere op mod tre nye internationale partnerskaber i regi af International Centre for Antimicrobial Resistance Solutions (ICARS).

Indsatser for et mere nært sundhedsvæsen:

  • Regeringen vil oprette op mod 20 nærhospitaler fordelt over hele landet og investere op mod fire milliarder kroner i bygninger, teknisk udstyr og medicinsk apparatur.
  • Regeringen vil sikre, at pengene følger børn og ældre, og derfor vil regeringen reservere et beløb i det økonomiske råderum svarende til det såkaldt demografiske træk.
  • Regeringen vil sætte mere ind, når det gælder kronisk syge danskere gennem en national kvalitetsplan, der skal sikre, at flere lever et godt og langt liv, selvom de lever med en kronisk sygdom.
  • Regeringen vil styrke kommunale akuttilbud og sikre større grad af specialistrådgivning til det nære sundhedsvæsen.
  • Regeringen vil styrke akutindsatsen med fem til ti ekstra ambulancer, akutlægebiler eller akutbiler i de dele af landet, hvor behovet er størst.
  • Regeringen etablerer en målrettet indsats mod blodpropper eller blødninger i hjernen, så endnu flere overlever og kan leve videre uden et handicap. Målet er, at man nedbringer antallet af såkaldte strokes med ti procent inden 2030.
  • Regeringen vil styrke kvalitetsudvikling gennem data via et samarbejde med læger og kommuner, så kan understøtte kvaliteten i det nære sundhedsvæsen.

Indsatser der skal sikre mere tid til den enkelte:

  • Regeringen vil afvikle behandlingsefterslæb som følge af coronakrisen og sikre, at patienter fremover ikke skal opleve længere ventetid end normalt.
  • Regeringen nedsætter en kommission for robusthed i sundhedsvæsenet, som skal komme med anbefalinger til, hvordan man håndterer de grundlæggende udfordringer sundhedsvæsenet lige nu oplever blandt andet som følge af personalemangel.
  • Regeringen vil sikre, at personalets kompetencer anvendes bedst muligt og udvikles.
  • Regeringen vil indføre praksispligt og styrke fordelingen af læger i hele landet ved at omlægge uddannelsen i almen medicin, så de kommende læger får praksispligt i op til seks måneder og tilsvarende mindre praktik på sygehusene.
  • Regeringen vil bekæmpe lokal lægemangel ved at udbrede brugen af såkaldte licensklinikker, hvor lægerne kan fokusere på arbejdet, mens regionerne står for det administrative.
  • Regeringen vil styrke udviklingen af »Et samlet patientoverblik«, så man kan samle flere oplysninger om den enkelte patient et sted.
  • Regeringen vil sikre læring fra coronakrisen, som skal bruges til at sikre fremtidig håndtering af epidemier og forbedre sundhedsvæsenets daglige arbejde.