Her er fem landingssteder på deform komet

Det europæiske rumfartsagentur ESA har udvalgt fem potentielle landingssteder på en stærkt deform og beskeden komet en halv mia. km fra Solen.

I midten af november ventes det 100 kilo tunge robotfartøj Philae (øverst t.h.) at lande på komet 67P/Churyumov-Gerasimenko. Philae afskibes fra moderskibet Rosetta (øverst t.v.) i en afstand af godt 20 km over kometen. Rumagenturet ESA har udvalgt fem mulige og relativt flade landingssteder (billedfrisen nederst) på den i øvrigt voldsomt arrede og ca. fire km lange komet: A: En minislette med god udsigt over kometens to markante fremspring. B: Et relativt fladt, kraterlignende landskab med en række "kampesten". C: Et mere afvekslende område med fordybninger, små skrænter og bakker. I: Ligner et videnskabeligt interessant område med "frisk" materiale. J: Godt solbelyst "terrasselandskab", der minder om "I". Fold sammen
Læs mere