Her er Facebook-tråden, der fik 17-årige Mohamad fyret fra Bilka

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En debat om islam i Facebookgruppen 'Ja til frihed - Nej til islam' førte kort før jul til, at den 17-årige gymnasieelev Mohamad Al Jawerheri blev fyret fra sit fritidsjob i Bilka ved Næstved, efter flere af gruppens medlemmer havde kontaktet butikken.

Da Mohamad Al Jawerheri mødte op i butikken på sin næste arbejdsdag efter at have deltaget i debatten, blev han med det samme kaldt ind på chefens kontor, hvor han blev præsenteret for en opsigelse, som han følte sig presset til at skrive under på.

Det kom frem tirsdag i Radio24syv, hvor gymnasieeleven stod frem med sin historie, mens 71-årige Bjørn Larsen forklarede, hvorfor han havde været en af dem, der flere gange havde taget kontakt til Mohamad Al Jawerheris arbejdsplads.

Siden har flere på de sociale medier raset over ledelsen i Bilka ved Næstveds beslutning om at fyre den unge mand for at have deltaget i en debat i sin fritid.

Nedenunder kan du se dele af debattråden, som BT har fået tilsendt af Mohamad Al Jawerheri.