Her er EUs dødsliste: Danmark skal til kamp mod sumpskildpadde og bjørneklo

I den danske natur findes der 12 dyre- og plantearter, som figurer på EUs såkaldte dødsliste. Fra onsdag er Danmark forpligtet til at bekæmpe dem, dog advarer biolog mod selvtægt.

røde ører
I alt 12 dyre- og plantearter er Danmark forpligtet til at bekæmpe. Styrelsen for Vand og Naturforvaltning ser frem til at få borgernes hjælp til at kortlægge de invasive arters udbredelse, men fraholder sig fra at give en manual til bekæmpelse af blandt andet sumpskildpadden. Det tager vi os af, lyder det fra styrelsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: UKENDT

I alt 37 dyre- og plantearter er blevet bedt om at forlade EU. Ellers må de dø.

Onsdag trådte EUs såkaldte dødsliste over dyre- og plantearter, der i særlig høj grad truer den europæiske flora og fauna, i kraft. Den omfatter blandt andet bjørneklo og vaskebjørn, som medlemslandene nu står sammen om at bekæmpe og på sigt udrydde fra Europa.

I Danmark betyder det kamp mod 12 arter, der ifølge Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning ikke lever naturligt i Danmark, og ikke har gjort det siden den seneste istid.

Det gælder blandt andet sumpskildpadden terrapin, som i mange år har været holdt som kæledyr, men som i et stort antal er blevet sat fri og nu figurerer på EUs liste.

Berlingske har spurgt biolog Hans Erik Svart fra Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, hvordan man som borger skal forholde sig til den nye dødsliste.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

Hvad stiller man op, hvis man møder et dyr fra dødslisten? Har man pligt til at finde kølle og økse frem, hvis man støder på en vildfaren sumpskildpadde?

»Nej da, det er ikke sådan, at folk skal fare ud og slå de her dyr ihjel i eftermiddag. Man må ikke slå dyr ihjel, som man ikke har forstand på, den slags selvtægt skal vi ikke ud i,« siger Hans Erik Svart og tilføjer:

»Skildpadder er altså heller ikke dyr, man bare lige tager livet af.«

Men hvad skal der så forstås ved dødslisten?

»Der skal forstås, at vi i første omgang bare gerne vil vide, hvor arterne er og kortlægge deres udbredelse. Derefter må vi tage stilling til, om vi skal bekæmpe dem eller ej,« siger Hans Erik Svart.

Han opfordrer til, at man tager et billede og indrapporterer til Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, hvis man ser en dyre- eller planteart fra listen.

En eventuel bekæmpelse vil Styrelsen for Vand- og Naturforvaltningen tage sig af. For nogle af pattedyrerne vil styrelsen forsøge at mobilisere landets jægere til at skyde dem, hvis de ser dem, og i tilfældet med sumpskildpadderne kunne en mulighed være, at samle dem ind og opbevare dem på et plejecenter, indtil de dør af sig selv, forklarer Hans Erik Svart.

Ejer man et dødsliste-kæledyr, har man heller ikke pligt til at aflive det. Man skal blot sørge for, at det ikke slipper løs, får ny ejer, formerer sig og ellers bare vente til, at det dør af sig selv. Det samme gælder for blandt andet hjorten muntjak, som nogle steder lever i zoologiske haver.

»Hovedformålet med den her liste er forebyggelse. Og nu sørger vi i hvert fald for, at der ikke bliver handlet med de her dyr og planter, og at der ikke bliver spredt flere,« siger Hans Erik Svart.

Udover de 12 arter på EUs liste bekæmper Danmark også andre invasive arter som mårhund og rynket rose.

Samlet set har Det Økonomiske Råd vurderet, at de invasive arter koster det danske samfund en milliard kroner om året i skade og bekæmpelse.