Her er DSBs uregerlige DAMP-barn

Uregerligt, uforudsigeligt og ustabilt. DSB ville gerne skille sig af med sine gamle diesellokomotiver. Men så længe de nye IC4-tog ikke er leveret, må lokoførerne lappe på de gamle.

DSBs Litra ME-lokomotiver, kører stadig ufortrødent videre på de danske skinner. Fold sammen
Læs mere
Foto: René Strandbygaard, DSB
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De ser flotte og kraftfulde ud, som de tøffer gennem landskabet bag fin, ny blå folie.

Men indeni er de på én gang tudsegamle veteraner og
de rene DAMP-børn at arbejde med, de efterhånden 25-28 år gamle Litra ME-lokomotiver, som især sjællænderne må lade sig trække rundt af, når de benytter DSBs togafgange.

Af de forsinkelser, som DSB døjer med på sine afgange, står nedbrud og tekniske fejl i ME-lokomotiverne bag en god del af dem, fortæller DSBs underdirektør Ove Dahl Kristensen:

- Vi har haft de her tog i over 25 år, og de har fejl. Det er ikke ukendte fejl, og de kommer ikke bag på os, men de optræder altså på en måde, så vi ikke er i stand til at forebygge dem eller fange dem på forhånd.

- Der er en række konstruktive forhold i lokomotiverne, der gør, at de opstår. Og i modsætning til de nye moderne tog, hvor man hurtigt kan udskifte en række fejlramte moduler, bliver vi her nødt til at lappe på motorerne hele tiden, siger Ove Dahl Kristensen om de uforudsigelige kæmpemaskiner.

I modsætning til IC3-togene, hvor der er flere motorer fordelt over hele togsættet, er et togsæt med et Litra ME i spidsen helt afhængig af den ene motor, der sidder i lokomotivet.

Bryder det ned, må de mekanikeruddannede lokoførere først forsøge at reparere på stedet. Kan han ikke det, må rejsen afbrydes.

ME-lokomotiverne skulle have været udfaset for længst, men pga. den årelange forsinkelse i leverancen af de nye IC4-tog, kører de gamle lokomotiver stadig rundt med tusindvis af passagerer.