Her er det længe ventede tal: Så mange har været smittet med corona i Danmark

Mørketallet har været genstand for mange estimater og diskussioner. Nu foreligger de første resultater af de danske myndigheders test af et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Covid-19-afsnit på Slagelse Sygehus. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

»Det bliver meget spændende at se, hvor stort det tal er.«

Sådan lød det tidligere på måneden fra speciallæge i anæstesi og formand for Lungeforeningen Torben Mogensen.

Allerede i begyndelsen af april opfordrede han og en række topøkonomer i Berlingske regeringen og sundhedsmyndighederne til at komme i gang med at teste repræsentative udsnit af befolkningen – både om personerne aktuelt er smittet med covid-19, og om de har dannet antistoffer.

Nu er de første tal landet.

12 personer ud af 1.071 testede personer – svarende til 1,1 procent – har været smittet, viser et dugfrisk tosiders notat fra Statens Serum Institut (SSI), som Berlingske har set. Her er beskrevet de foreløbige resultater fra antistoftest fra den første af flere stikprøveundersøgelser blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

SSI skriver i notatet, at der er tale om foreløbige resultater, som viser, at »få procent (0,5 til 1,8 procent) af den danske befolkning har haft covid-19-infektion«.

Undersøgelsen består i, at en blodprøve testes for antistoffer mod coronavirus. Deltagerne er mindst 18 år og bosat i Danmark.

»Meget lavt tal«

Hvis 1,1 procent af den voksne befolkning har dannet antistoffer, svarer det til cirka 50.000 personer på landsplan.

Torben Mogensen, formand for Lungeforeningen, er overrasket over tallet.

»Det er et meget lavt tal. Det er lavere, end hvad jeg havde forventet. Når få har antistoffer i blodet, er muligheden for, at sygdommen spreder sig hurtigere, større,« siger Torben Mogensen.

Med 554 døde ud af ca 50.000 smittede over 18 år giver det en dødelighed – infection fatality rate (IFR) – på cirka én procent.

»Det er relativt lavt tal,« siger Torben Mogensen.

Allan Randrup Thomsen, professor i virologi ved Københavns Universitet

»Vi kan konkludere, at vi er meget langt fra noget, der ligner flokimmunitet. Så hvis epidemien tager fart igen, så har den samme potentiale som i begyndelsen af marts. Det er en reminder til politikerne.«


Undersøgelsen skal tolkes med forsigtighed, fordi tallene kun dækker 30 kommuner, og 41 procent af de i alt 2.600 inviterede personer er mødt frem. Selve det testede udsnit er derfor ikke nødvendigvis repræsentativt for befolkningen. SSI skriver:

»Hvorvidt de foreløbige resultater af den første del af befolkningsundersøgelsen kan overføres til hele den danske befolkning, kan være påvirket af, om grupper med uens smittemønster vælger eller ikke vælger at tage imod tilbuddet om at blive testet,« skriver instituttet i notatet.

Torben Mogensen vurderer, at det reelle antal smittede næppe er langt højere, end undersøgelsen viser.

»Der er lidt usikkerheder. Det er ikke helt repræsentativt, men undersøgelsen dækker de kommuner, hvor der er en høj grad af smitte, så tallet er næppe meget højere, end undersøgelsen viser,« siger Torben Mogensen.

Undersøgelsen bygger på resultater fra fem af de opstillede hvide testtelte, som ligger i København, Aarhus, Aalborg, Næstved og Odense. Indbyggere fra de omkringliggende kommuner er også blevet inviteret.

Langt fra flokimmunitet

Ifølge Allan Randrup Thomsen, der er professor i virologi ved Københavns Universitet, slukker de nye tal det håb, nogle har haft, om opnåelse af flokimmunitet.

»Vi kan konkludere, at vi er meget langt fra noget, der ligner flokimmunitet. Så hvis epidemien tager fart igen, så har den samme potentiale som i begyndelsen af marts. Det er en reminder til politikerne, så står vi med en befolkning, der er lige så sårbar som på det tidspunkt,« siger han.

Han har tidligere selv haft en tro på, at man inden for en overskuelig fremtid kunne opnå flokimmunitet.

»Men det har jeg skudt en hvid pind efter, allerede da vi så tallene fra Spanien, hvor andelen af smittede kun udgjorde fem procent af befolkningen, og mange var døde,« siger han.

Under coronakrisen har der været en række bud på, hvor højt mørketallet og dødeligheden var.

Sundhedsstyrelsen har arbejdet med et mørketal, der er 30 til 80 gange højere end det kendte antal smittede, hvilket vil sige, at der i dag skulle være mellem cirka 330.000 og 880.000 personer, der har været smittet. Det højeste af tallene ville give en meget lav dødelighed på 0,6 promille. Samtidig har Sundhedsstyrelsen lænet sig op ad WHOs vurdering om en dødelighed på 0,3 til 1,0 procent.

De første test fra bloddonorer indikerede en dødelighed på 1,6 promille. De seneste tal viser, at 2,4 procent af de testede bloddonorer har dannet antistoffer.

Astrid Iversen, professor i virologi og immunologi ved University of Oxford, har vurderet, at dødeligheden er to procent.