Her er det bedste bud på at finde liv i rummet

Et skvulpende hav på en af ismånerne om Saturn er en fantastisk opdagelse, fordi flydende vand er forudsætningen for liv, som vi kender det på Jorden.

Nordpolar-regionen af Enceladus, hvor fotografier har vist gejsere, der udspyr iskrystaller. Foto: NASA/Reuters Fold sammen
Læs mere
Foto: HO
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Manden i månen er et synsbedrag – vores måne er gold og død som en sten. Det ved vi, for vi har selv været der.

Talrige missioner til vores naboplanet Mars har vist, at selv om der både har været flydende vand og en atmosfære – forud­sætningerne for liv – så er det ikke på den røde planet, vi skal regne med at finde avanceret liv som vandmænd og bregner. Men det slukker på ingen måde håbet om at finde andet liv i universet end os selv og vores bofæller her på Jorden.

Blikket rettes bare længere ud, og lige nu er det ikke så langt endda. På en af Saturns måner ser der ud til at være et helt hav af flydende vand under en tyk kappe af is. Og måske gør det samme sig gældende på en af Jupiters måner.

»Flydende vand er forudsætningen for liv, og hvis der er oceaner på månerne om de store gasplaneter, er det de eneste steder uden for Jorden, hvor vi har fundet det,« siger astrofysiker ved Niels Bohr Institutet Kjartan Münster Kinch.

Afslørende gejsere

I 2005 tog rumsonden Cassini ved en af sine mange overflyvninger af Saturns måne Enceladus nogle fascinerende billeder af store gejsere ved månens poler. Det er nye beregninger af data fra Cassini, der viser at Enceladus formentlig har et stort hav af flydende vand.

Hubble har taget billeder af dampstråler, der skydes op af Jupiters måne, Europa, som måske også har et ocean. Og noget tyder på, at der også er gejsere i isen på Ceres, den største af asteroiderne i bæltet mellem Jupiter og Mars.

»Der er mange himmellegemer i det ydre solsystem, som er fyldt med is, og nu ser det ud til, at der blæser vand ud fra flere af dem. Måske er det endda ret almindeligt. Og for nogle år siden anede vi slet ikke, at det forekom,« siger Kjartan Kinch.

Vand er egentlig ikke en sjældenhed i universet. Siden Voyager-sonderne i 1979 og 1980 fløj forbi Jupiter og Saturn, har vi med sikkerhed vidst, at det ydre solsystem er fyldt med vand. Talrige af månerne omkring gasgiganterne er dannet af vand; kometer er fyldt med vand, som danner de karakteristiske komethaler, og der er ufatteligt mange store og små isterninger i asteroidebæltet. Men vandet findes næsten altid kun som is eller damp – i fast form eller gasform. Og vi er interesserede i vand i den flydende form – det skal være som den skvulpende ursuppe her på Jorden, hvor livet opstod for tre-fire milliarder år siden.

»Det hele er jo gætværk«

Så længe vi holder os til planeterne og månerne i vores eget solsystem, kan vi med lidt tålmodighed sende sonder ud for at nærstudere og måske endda direkte berøre himmel­legemerne. En sonde er allerede på vej til asteroiden Ceres, og næste skridt kan være en sonde, som kunne bore ned gennem isen på Enceladus og undersøge oceanet. Der kan være primitive mikroorganismer i vandet, men næppe højerestående liv.

»Det hele er jo gætværk. Men hvis vi taler om chancen for at finde en teknologisk udviklet civilisation, tror jeg stadig det bedste bud er en planet som vores egen uden for solsystemet,« siger Kjartan Kinch.

Disse såkaldte exoplaneter uden for solsystemet kan vi endnu ikke komme ud at røre – vi kan for de flestes vedkommende ikke engang betragte dem andet end indirekte. Med de enorme rumteleskoper har vi dog allerede opdaget nye jordlignende planeter i hobetal i vores egen mælkevej, og med endnu større fremtidige teleskoper vil vi kunne betragte planeternes lys direkte og analysere deres atmosfære for spor af ilt.

»Ilt er meget reaktivt og vil hurtigt binde sig til andre stoffer. Vi har kun fri ilt i Jordens atmosfære, fordi planterne pumper det ud hele tiden. Hvis man opdager ilt i atmo­sfæren omkring en fremmed planet, vil man nok blive rimeligt ophidset,« siger Kjartan Kinch med klassisk jysk underdrivelse.

Vand er for hyppigt og liv for sjældent

For mens flydende vand menes at være forudsætningen for liv, er fundet af flydende vand ikke i sig selv et bevis for, at der er liv på en planet eller en måne. Dertil er vand simpelthen for hyppigt og liv tilsyneladende for sjældent. Fundet af en atmosfære med ilt vil være en vigtig signatur på liv, der svarer til det, vi finder på Jorden.

»Ilt driver udviklingen af liv, og foto­syntese er langt den vigtigste kilde til iltning af atmosfæren,« siger professor ved Københavns Universitet Robert Frei, som er førende forsker i Jordens tidligste udvikling og specialist i at finde tegn på ilt i vores egen forhistoriske atmosfære.

I grønlandske klipper har han sammen med bl.a. professor Minik Rosing fundet de ældste indirekte spor af iltning af atmosfæren så langt tilbage som 3,8 milliarder år. I verdens ældste jordbund har han fundet direkte spor af ilt i atmosfæren for tre mia. år siden, men det tog et par mia. år, før de højerestående livsformer udviklede sig samtidig med en eksplosion af ilt i atmosfæren. Hvis en tilsvarende udvikling af liv har fundet sted på en fremmed planet, vil det derfor give mening at kigge efter ilt i atmosfæren.