Her er den nye ghettoliste: Rekordfå ghettoområder i Danmark

Regeringen har netop præsenteret den såkaldte ghettoliste over udsatte boligområder i Danmark.

Foto: Anne Bæk. Mjølnerparken på Nørrebro. Arkivfoto.
Læs mere
Fold sammen

Der er ikke længere ghettoområder i Greve, Roskilde, Svendborg og Køge. Men København har fået sit fjerde ghettoområde og Nykøbing Falster sit første.

Regeringen har netop præsenteret ghettolisten for 2017. I 2016 figurerede 25 boligområder på listen. I år er tallet 22.

22 er det laveste antal siden 2010, hvor listen kom til verden.

To ghettoområder på listen er nye, mens fem områder er udgået fra 2016-listen. De to nye områder er Gadelandet/Husumgård i Brønshøj og Lindholm i Nykøbing F.

De fem områder, der er faldet af listen, er Charlotteager i Høje Taastrup, Askerød i Greve, Karlemoseparken i Køge, Rønnebærparken/Æblehaven i Roskilde samt Byparken/Skovparken i Svendborg.

Ghettolisten opgøres årligt og udarbejdes på baggrund af fem faktorer: Arbejdsløshed, uddannelsesniveau, andel dømte for kriminalitet, andel med ikke-vestlig baggrund  og indkomst.

Regeringens mål er at nedbringe antallet af udsatte boligområder. Når et boligområde kommer på ghettolisten, får den bl.a. mulighed for at søge midler hos Landsbyggefonden til området.

Du kan se hele listen her.

Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) er umiddelbart tilfreds:

»Det er selvfølgelig positivt, at der er færre områder på ghettolisten i år. Det skal vi glæde os over. Men der er stadig for mange, og det går for langsomt med at få nedbragt antallet. Vi har især problemer med de fysisk isolerede ghettoer, der er afsondret fra den omkringliggende by,« siger Ole Birk Olesen og fortsætter:

»Regeringen ønsker at sætte turbo på arbejdet med at nedbringe antallet af ghettoområder. Vi skal have nogle mere effektive redskaber til at ændre beboersammensætningen. Det vil vi prioritere, når der næste år skal indgås en ny aftale om Landsbyggefondens midler,« siger ministeren i en pressemeddelelse.

Her ligger de 22 ghettoområder i Danmark (artiklen fortsætter under kortet)

Ghettoliste til debat

Ghettolisten har gennem årene var genstand for stor debat.

Dels er kriterierne for at blive placeret på listen blevet ændret undervejs. Men det har især været svært for flere udsatte boligområder at sluge, at regeringen giver dem prædikatet »ghetto«.

Tidligere på dagen talte Berlingske med direktøren for Brabrand Boligforening, som på 2016-listen både havde boligområderne Gellerup/Toveshøj og Skovgårdsparken med.

»Det var helt uforståeligt for os, at Skovgårdsparken kom på den liste. Det var et nyrenoveret område, folk er glade for at bo der, beboerdemokratiet fungerer, og der er lange ventelister. Det var ret virkelighedsfjernt, at man pludselig figurerede på sådan en liste. Det var mange beboere, som blev kede af pludselig at få stemplet deres hjem som en ghetto,« lød det fra direktøren Keld Laursen og understregede, at det ikke havde nogen betydning for især Skovgårdsparken at komme på ghettolisten:

»Vi valgte at sige, om man ikke skulle bruge de penge i de boligområder, hvor der er behov for dem. Så vi har ikke foretaget os noget. Den liste er ikke tæt på virkeligheden, og derfor vil vi heller ikke misbruge, at vi står på den,« siger Keld Laursen og understreger, at selvsamme boligområde i Aarhus Kommunes kategoriseringsmodel er nummer 33 af 40 udsatte boligområder i Aarhus.

Han finder kriterierne for at komme på listen for upræcise og forstår især ikke, hvordan Skovgårdsparken kunne komme på listen for første gang sidste år. Skovgårdsparken er med på 2017-listen også. Og det har ikke gjort humøret bedre:

»Det er lige så retvisende som sidste år i forhold til den virkelighed, vi oplever herude. Når man har distanceret sig så langt fra virkeligheden, kan man ikke bruge det til noget. Skulle de ikke tage at løse problemerne der, hvor de er, frem for at løse pseudoproblemer,« siger Keld Laursen.

»Det skriger til himlen«

I de seneste år har især faldende kriminalitet været årsagen til, at kvarterer bliver løftet af ghettolisten, står der i pressemeddelelsen.

13 boligområder på 2017-listen har været på listen siden 2010, hvor listen blev skabt. Formålet med listen er at vide, hvilke områder der er udsatte, for at man kan sætte ind.

I boligområdet Askerød i Greve har beboerformand Jørgen Fahlgren fulgt debatten om ghettolisterne år efter år og oplevet Askerød hoppe af og på listen.

At slippe for ghetto-prædikatet vil gøre nogle glade, fortæller han:

»Det betyder en del for nogle beboere. Det er ikke sjovt for de fleste at bo i en ghetto. Det er sådan lidt ringeagtende. Jeg under gerne beboerne, at vi ikke er på ghettolisten,« siger han.

Men derudover giver han ikke meget for regeringens liste. Askerød er som Charlotteager i Høje Taastrup, Rønnebærparken/Æblehaven i Roskilde samt Byparken/Skovparken i Svendborg røget af listen som konsekvens af færre dømte for kriminalitet.

»Det handler om kriterierne, og ændrer man en smule på dem, så kan man afskaffe alle ghettoer i Danmark. Tag kriteriet om kriminalitet og dømte. Hvis politiet har masser af betjente til rådighed til at få undersøgt og dømt folk, så stiger tallet, og Askerød kommer med på ghettolisten. Har politiet ikke mandskabet, så kommer vi sandsynligvis ikke med på listen. Det er jo til at dø af grin over. Det giver jo et falsk billede. Vi har de problemer, som vi har. Vi kommer skiftevis af og på. Det er næsten som sæsonen for tøj. Nogle gange er vi moderne og andre gang er vi ikke,« siger Jørgen Fahlgren og slår fast, at man bør afskaffe listerne.

Keld Laursen fra Brabrand Boligselskab mener heller ikke, at ghettolisten giver mening.

»Det er fornuftigt, at man har værktøjer til at udvælge de områder, hvor man skal gøre indsatser, men det er ikke klogt at kalde dem for ghettoer. Det er absurd at bruge milliarder på boligområder, når man stempler dem som ghettoer. Det skriger til himlen.«