Her er de nye kostråd

Læs, hvorfor du skal spise mindre kød, og hvorfor rådet om at spise kartofler, ris eller pasta hver dag er væk.

Foto: Kasper Palsnov
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Fødevarestyrelsen har offentliggjort de nye retningslinjer for gode spisevaner i ti nye kostråd. Væk er rådet fra 2005 om at spise kartofler, ris eller pasta hver dag, og ind er kommet gode råd om at spise masser af fuldkorn og fisk og holde igen med kød, kødpålæg og salt.

»Der er ingen, der kan bruge ti løftede pegefingre til noget. Derfor har vi med de nye kostråd forsøgt at gøre forskningen tilgængelig og appetitlig for forbrugerne. Med kostrådene i hånden får de en brugbar guide til, hvordan de kan leve et længere og sundere liv. Uden hverken at være flerstjernet mesterkok eller ernæringsekspert,« siger fødevareminister Karen Hækkerup (S) i en pressemeddelelse i forbindelsen med offentliggørelsen af de nye kostråd.

Det er ikke overraskende, at det tidligere råd »spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag« er blevet revideret. Rådet har nemlig været stærkt kritiseret for at anbefale fødevare, der indeholder mange kulhydrater, der menes, at kunne medføre livsstilssygdomme, da kulhydrater, der ikke forbrændes, lagres som fedt i kroppen. Derfor lyder rådet nu i stedet, at man skal vælge fuldkorn.

Fødevarestyrelsen har også tilføjet et nyt kostråd om en begrænsning på indtaget af kød. Det bliver nu anbefalet, at danskerne erstatter dele af deres kødindtag med grøntsager, og at man undgår kødpålæg, der menes at være kræftfremkaldende.

»Det anbefales højest at spise 500 gram kød om ugen fra okse, kalv, lam eller svin og at vælge de magre kødtyper,« lyder det nye råd.

Anbefalingen om den reducerede mængde kød kommer, til trods for at madmoden den senere tid ellers har budt på det stenalderkostinspirerede Paleo-fænomen, hvor man rådes til, at spise meget kød.

»For hverdagens forbruger skal kostråd ikke være tung og utilgængelig videnskab, men brugbare retningslinjer, man kan følge eller lade sig inspirere af, når man står hjemme i køkkenet,« siger fødevareministeren.

Rådene om at spise rigeligt med grønsager og fisk er stadig på menuen. Og rådet om at sørge for at få rigelig med motion har heller ikke ændret sig.

Til gengæld byder de nye kostråd for første gang på anbefalinger om danskernes saltindtag: »Spis mindre salt«.

Her er de 10 nye kostråd:

1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv

Hvad: Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket og Fuldkornsmærket, når du køber ind.

Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Hvorfor: Når du spiser varieret og er fysisk aktiv får du både de næringsstoffer, du har brug for, og du har nemmere ved at holde en sund vægt. Du styrer også dit mentale og fysiske velvære og forebygger en række livsstilssygdomme.

2. Spis frugt og mange grønsager

Hvad: Spis ca. 600 g grønsager og frugt om dagen. Mindst halvdelen skal være grønsager. 100 g grøntsager eller frugt svarer til en stor gulerod eller et æble.

Vælg især de grove grøntsager som løg, ærter, broccoli, blomkål, rødbeder, pastinak, bønner, rødkål, hvidkål, rosenkål og selleri. Frosne grønsager eller grønsager på dåse er ernæringsmæssigt gode valg.

Se efter Nøglehulsmærket. Syltede agurker, rødbeder og asier tæller også med.

Hvorfor: Grønsager og frugt indeholder mange af de mineraler og vitaminer, du skal bruge for at holde kroppen sund og rask. Grønsager og frugt indeholder desuden relativt få kalorier, og særligt de grove grønsager indeholder mange kostfibre. Desuden er det med til at forebygge hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og visse former for kræft.

3. Spis mere fisk

Hvad: Spis fisk mindst 2 gange om ugen som hovedret og flere gange om ugen som pålæg. I alt skal du gerne have 350 g fisk om ugen. Heraf ca. 200 g fed fisk.

De fede fisk er laks, ørred, makrel, sild, hellefisk, stenbider og ål. Alle former for fisk tæller med, også fiskefrikadeller, frossen fisk, fisk på dåse som torskerogn, tun og makrel samt skaldyr som rejer og muslinger. En halv skive rugbrød med fiskepålæg svarer til ca. 30 g fisk.

Vælg fiskeprodukter med Nøglehulsmærket.

Hvorfor: Fisk, og især fed fisk, indeholder bl.a. fiskeolier, selen, jod og D-vitamin, som kroppen har brug for, og som er svære at få nok af fra andre fødevarer. Spiser du fisk flere gange om ugen, har du mindre risiko for at få hjerte-kar-sygdomme.

4. Vælg fuldkorn

Hvad: Spis mindst 75 g fuldkorn om dagen. Det svarer til 2 dl havregryn og en skive fuldkornsrugbrød. Fuldkorn finder du i mad, der er lavet af kornprodukter, hvor hele kornet er taget med - også skaldelene og kimen.

Fuldkorn behøver ikke være hele kerner – det kan også være kerner malet til fuldkornsmel. Fuldkornsprodukter er lavet af hvede, spelt, rug, byg, havre, majs (tørret), hirse, durra og ris.

Følgende kerner og frø er IKKE fuldkorn: solsikkekerner, græskarkerner, sesamfrø, vilde ris, boghvede, quinoa. Gå efter Fuldkornsmærket, når du køber ind.

Hvorfor: Fuldkorn indeholder mange kostfibre, vitaminer og mineraler. Det mætter også rigtig godt. Desuden er fuldkorn godt for fordøjelsen. Fuldkorn er med til at forebygge hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og forskellige typer af kræft.

5. Vælg magert kød og kødpålæg

Hvad: Vælg kød og kødprodukter med højst 10 % fedt.

Spis sammenlagt højst 500 g kød om ugen fra okse, kalv, lam og svin. Det svarer til 2-3 middage om ugen.

Fødevarestyrelsen kalder kød fra firbenede dyr for ‘rødt kød’, men betegnelsen og begrænsningen på de 500 g dækker over alt kød fra firbenede dyr, og det er uanset, om kødet spises rødt eller gennemstegt.

Undgå at spise for meget forarbejdet kød. Forarbejdet kød er røget, saltet og nitritkonserveret kød, som kødpålæg, hamburgerryg, skinke, pølser og bacon. Hav kun én mad med kødpålæg i madpakken.

Hvorfor: Kød indeholder proteiner, mineraler og jern, som kroppen har brug for. Når du vælger det magre kød, får du ikke så meget mættet fedt. Mættet fedt kan øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

6. Vælg magre mejeriprodukter

Hvad: Vælg skummet-, mini- eller kærnemælk. Vælg surmælksprodukter, som yoghurt, med maks. 0,7 % fedt og oste med maks. 17 % fedt (30 ). Hold igen med fede produkter som fløde og smør.

1/4-1/2 liter mælkeprodukt dagligt er passende. Når du spiser sundt, er der også plads til 1-2 skiver mager ost (ca. 25 g).

Hvorfor: Mejeriprodukter indeholder både protein og mange forskellige vitaminer og mineraler. De er en vigtig kilde til kalcium i vores mad. Men mejeriprodukter indeholder også mættet fedt, som kan øge risikoen for livsstilssygdomme.

De magre mejeriprodukter har stadig alle de gode næringsstoffer, men mindre mættet fedt. Der er plads til de fede mejeriprodukter i en varieret kost – men kun en gang imellem.

7. Spis mindre mættet fedt

Hvad: Skær ned på dit forbrug af mættet fedt. Vælg planteolier som rapsolie og olivenolie, flydende margarine og blød margarine i stedet for smør, smørblandinger og hård margarine/stegemargarine. Skrab brødet.

Brug gerne pesto, hummus eller mayonnaise i sandwichen og på brødet i stedet for smør.

Steg kød og grønsager i olie frem for smør, og smid stegefedtet væk.

Skift fløde og opbagt sovs ud med et par teskefulde pesto eller olie og friske krydderurter.

Hvorfor: Fedtet i maden bidrager til, at kroppen får livsnødvendige fedtsyrer og fedtopløselige vitaminer. Men for meget mættet fedt kan øge risikoen for livsstilssygdomme.

8. Spis mad med mindre salt

Hvad: Danskere får dagligt 1,5 tsk. salt igennem maden. Sænk dit forbrug med ½ tsk. dagligt. Det meste salt får vi fra forarbejdede produkter som brød, kødprodukter, ost, fastfood og færdigretter. Køb madvarer med mindre salt.

Gå efter Nøglehulsmærket. Knap 20 % af saltet i vores mad tilsætter vi selv.

Skær ned på brugen af salt i din madlavning og på din mad. Smag på maden, før du salter, og sæt ikke pr. automatik salt på bordet.

Hvorfor: Når du spiser mindre salt, sænker du blodtryk, og det er med til at forebygge hjerte-kar-sygdomme og visse typer af kræft.

9. Spis mindre sukker

Hvad: Skær ned på de søde sager og drikke både i hverdagen og på fridage. De fleste kan roligt halvere forbruget af slik, sodavand, saft, is og kager. Drik højst en halv liter sodavand, saft, juice eller energidrik om ugen og server vand eller Nøglehulsmærket mælk til måltiderne.

Over 80 % af det sukker vi spiser. får vi fra slik, sodavand, is og kager. Vi får ca. 10 % fra søde morgenmadsprodukter og frugtyoghurt.

Hvorfor: Mad og drikke med meget sukker øger risikoen for at blive overvægtig. Der er lige så mange kalorier i en håndfuld slik, som i en portion aftensmad.

Sukkerets tomme kalorier optager pladsen for den sunde mad, og kan dermed gøre det svært at få de vitaminer og mineraler, du har brug for.

10. Drik vand

Hvad: Drik vand i stedet for sodavand, alkohol, juice og saftevand til maden, når du er tørstig mellem måltiderne, og når du dyrker motion.

Når det ikke er så varmt, bør man drikke 1-1 1/2 liter væske i døgnet.

Kaffe og te tæller med i dit væskeregnskab. Husk dog at spare på sukkeret og fløden.

Hvorfor: Kroppen har brug for vand for at fungere optimalt. Vand dækker dit væskebehov uden at bidrage med unødvendige kalorier.

Fakta om kost og motion:

Portioner: Du skal huske ikke at spise for meget mad, selvom dine måltider er sunde. Hvis du spiser en portion aftensmad, og du så tager en portion mere, så skal du motionere hårdt i en time for at forbrænde den ekstra portion.

Kostfibre: Kostfibre findes bl.a. i fuldkorn, i frugt og grove grøntsager, men også i de kerner der ikke er fuldkorn. Fibre er gode fordi de dels giver næring til bakterier i tarmen, men også går ind og ‘prikker’ til tarmens vægge og øger dens funktion.

Om sukker og usunde ting: 6 ud af 10 børn og 4 ud af 10 voksne får for meget sukker. En sund kost bør højst indeholde tilsat sukker svarende til 10% af kostens energiindhold. Det svarer til højest 30 g sukker om dagen for et børnehavebarn, 45-55 g for et skolebarn, 55 g for en voksen kvinde og 70 g sukker for en mand. Naturligt forekommende sukker i frugt og grønsager tæller ikke med i regnskabet.

Og hvad svarer det til i 'mad': Er du aktiv: Mænd, der spiser sundt og varieret og er fysisk aktive minimum 30 minutter om dagen, har plads til usunde sager og drikke. Da voksne spiser andre usunde ting end sukker, er det fordelt ud på vin, øl, chips og slik. På en uge må en voksen aktiv mand spise:

•1/2 liter sodavand eller saft

•4 1/2 dl vin

•1 (330 cl) øl

•20 gram blandet slik

•75 gram chokolade

•30 gram chips

•125 gram kage

En kvinde må spise ¾ af disse ting.

Er du ikke aktiv: Hvis man er inaktiv og altså ikke motionere, kører i bil eller tager bussen på arbejde og har stillesiddende arbejde, må man kun spise op til halvdelen af de usunde ting en aktiv person må spise.

Motion: Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Børn skal være fysisk aktive i 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter. Hvis de 30 minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minutter.

De 30 minutters fysisk aktivitet kan indgå som en del af tilværelsen og i forbindelse med éns vanlige gøremål. Det kræver således ikke nødvendigvis, at man iklæder sig træningstøj eller tilmelder sig et fitnesscenter. Fysisk aktivitet er også at cykle eller gå til arbejde og supermarked, at tage trappen, at udføre fysisk anstrengende havearbejde, at gøre rent eller at lege aktivt med sine børn mv.

Kilder: Fødevarestyrelsen, DTU og klinisk diætist Susanne Ross

TV: Sådan skal danskerne spise efter de officielle kostråd