Her er årets optag på de videregående uddannelser: Særligt én udvikling bekymrer erhvervslivet

Optaget på de videregående uddannelser er i år det næsthøjeste nogensinde, kun overgået af rekordåret 2020.

Optaget på de videregående uddannelser er i år det næsthøjeste. Billedet er fra Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet. I øvrigt er der i alt på jura på universiteterne optaget 1.603 studerende i år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup (arkivfoto)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Næsten 67.500 ansøgere har i år fået tilbudt en studieplads på en videregående uddannelse.

Det er det næsthøjeste antal efter sidste år, da 69.526 blev tilbudt en studieplads.

Det oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet tirsdag.

Igen i år er de fire store velfærdsuddannelser – pædagog, sygeplejerske, folkeskolelærer og socialrådgiver – de største uddannelser herhjemme.

Pædagoguddannelsen er med et optag på 4.781 den uddannelse, der har optaget fleste studerende.

4.112 er blevet tilbudt en uddannelse som sygeplejerske, hvilket gør denne uddannelse til den næststørste.

De høje optag på disse uddannelser i år ændrer dog ikke på, at optaget på pædagoguddannelsen falder. I 2017 var det således på 5.100.

Der bliver i år optaget 135 færre på læreruddannelsen, end der gjorde i 2017.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) oplyser i en pressemeddelelse, at hun »vedvarende arbejder for«, at endnu flere skal tage en af de fire store velfærdsuddannelser.

»Netop pædagog- og læreruddannelserne er vi i gang med et ambitiøst arbejde for at styrke,« siger hun.

Ifølge ministeren vil regeringen »i løbet af efteråret præsentere et udspil til en styrket pædagoguddannelse, der skal gøre uddannelsen endnu mere attraktiv, ligesom regeringen har »igangsat et udviklingsarbejde for at nytænke læreruddannelsen«.

Regeringens planer for udflytning af videregående uddannelser fra de store byer afspejler sig i øvrigt endnu ikke i optaget.

Således bliver en af fire ansøgere i år tilbudt en studieplads uden for de fire største byer. Det er det samme som i både 2020 og 2019.

STEM stiger og falder

Fra såvel erhvervslivet som fra politisk hold bliver flere unge opfordret til at tage en såkaldt STEM-uddannelse. Altså en uddannelse inden for science, technology, engineering og mathematics.

Optaget på STEM-uddannelserne er da også fire procent højere – 592 optagne – i år i forhold til 2019, og der bliver i dag optaget 1.000 flere på disse uddannelser i forhold til 2017.

Men optaget er faldet med fem procent i forhold til sidste år, hvilket ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet er »forventeligt«.

I 2020 blev der således udbudt ekstra mange pladser på STEM-uddannelserne, i forbindelse med at et flertal i Folketinget indgik en særlig coronaaftale.

Den indebar cirka 4.000 nye studiepladser på tværs af uddannelser og institutioner, og at institutionerne i år har kunnet oprette op til 2.000 nye studiepladser.

Uddannelses- og forskningsministeren hæfter sig ved, at stadig flere kvinder bliver optaget på en STEM-uddannelse. Nu er 34 procent af de optagne kvinder, en stigning på 473 optagne i forhold til 2019.

»Efterspørgslen fra erhvervslivet på it- og tekniske kompetencer er stigende. Derfor er det rigtig godt, at den overordnede positive trend med flere STEM-uddannede – og ikke mindst STEM-uddannede kvinder – fortsætter,« siger hun:

»Vi har brug for at få alle talenter i spil uanset køn.«

Større ambitioner

Ifølge underdirektør i Dansk Industri (D) Mette Fjord Sørensen er »det virkelig godt at se, at der er en stigning i optaget af kvinder på STEM-uddannelserne«.

»Det er væsentligt, at vi får brudt med de kønsstereotype uddannelsesvalg, så alle talenterne kan komme i spil, og vi får et mindre kønsskævt arbejdsmarkedet,« siger hun:

»Mange virksomheder bliver bremset i deres udvikling på grund af mangel på kvalificeret arbejdskraft, og det er et stigende problem. For at vende den udvikling havde vi krydset fingre for endnu et rekordår, det er det næsten.«

Ifølge formanden for Ingeniørforeningen IDA, Thomas Damkjær Petersen, »står erhvervslivet nu tilbage med et optag på
ingeniørområdet, der ikke er meget højere end det fra 2019«.

»Her havde jeg gerne set større ambitioner,« siger han og henviser til, at fem procent færre er blevet optaget på diplomingeniøruddannelserne og ti procent færre på civilingeniøruddannelserne sammenlignet med sidste år.

Den store omstilling

Direktør for politik og kommunikation i brancheforeningen IT-Branchen Mette Lundberg beklager, at optaget på it-uddannelserne i år er faldet med 392 studerende i forhold til 2020.

»Det betyder, at der er unge, som går glip af fantastiske jobmuligheder og it-virksomheder, der går glip af talent, som kunne have dækket noget af den uslukkelige tørst efter flere it-specialister,« siger hun:

»Derfor er vi nødt til at bede politikerne om igen at prioritere it-uddannelserne, og samtidig skal vi i fællesskab styrke indsatsen for, at flere unge får lyst til at blive it-professionelle.«

Meldingen er nogenlunde den samme fra uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv Mads Eriksen.

»It-kandidater er et af de områder, hvor der er størst mangel på arbejdskraft,« siger han:

»Vi står i en kæmpe digital omstilling, som vedrører hele samfundet og stort set alle virksomhedstyper. Det er dybt bekymrende, at vi ser et fald i optaget på netop disse uddannelser.«