Her er årets 10 største opdagelser og opfindelser

Verdens ældste sten, en vild kometlanding, fusionskraft på ladet af en lastvogn. Vi retter teleskopet og mikroskopet mod de ti af de største videnskabelige opdagelser og opfindelser i 2014. Samt mod en kæmpe sensation, der kan gå hen at blive årtiets største ikke-opdagelse.

Eske Willerslev har været med til at kortlægge arvematerialet fra den hidtil ældste europæer, og resultatet giver forskerne indblik i, hvem Europas urmenneske var. Han havde ganske bemærkelsesværdigt mørk hud, brunt hår og blå øjne. Fold sammen
Læs mere

Kometlanding

12. november skrev det køleskabsstore europæiske rumfartøj Philae rumhistorie ved at blive det første menneskeskabte objekt, der landede på en komet. Og hvilken landing. Som følge af svigtende harpuner tog fartøjet hele to kæmpehop på overfladen af den bare fire km brede komet 67P, før den endelig faldt til ro et skyggefuldt sted i det fremmedartede landskab en halv mia. km borte. Philae nåede at foretage en række videnskabelige undersøgelser, før den løb tør for batterikraft. Men i de kommende uger nærmer kometen sig Solen, hvorved Philaes solpaneler måske bliver i stand til at genoplade og få liv i fartøjet. Imens har moderskibet Rosetta, der kredser om 67P, foretaget analyser af kometens vanddamp og fastslået, at dens vand ikke har samme kemiske signatur som Jordens vand. På den baggrund tyder meget på, at videnskaben må forkaste den ellers fremherskende teori om, at Jordens oceaner er skabt af kometnedslag.

Oldtidskunstnere

Historien om den menneskelige kunst oprindelse blev i det forløbne år skrevet endnu længere tilbage. På den indonesiske ø Sulawesi foretog australske og indonesiske arkæologer en ny datering af hulemalerier. Det malede omrids af en hånd viste sig at være mindst 39.500 år gammel, hvilket efter alt at dømme gør den endnu ældre end hulemalerier i den spanske El Castillo-grotte, der ellers er gået for at være verdens ældste. Få uger forinden fastslog nye dateringer af indridsninger i en klippevæg dybt inde i en hule i Gibraltar, at neandertalere gjorde mennesker rangen stridig som kunstnere. De kryds-og-bolle-agtige indridsninger er nemlig ca. 39.000 år gamle, og da der sandsynligvis ikke levede mennesker i området på det tidspunkt, må det lille stykke primitive kunst være udført af neandertalere.

Grønlands urfolk

Der går sjældent et år, uden at den danske professor i forhistorisk DNA, Eske Willerslev, leverer nye bidrag til forståelsen af menneskets oprindelse og urgamle vandringer. I år var han medvirkende til at tegne et detaljeret billede af det første folk, der slog sig permanent ned i det ugæstfri arktiske miljø. Ved hjælp af DNA-analyser af knoglerester af såkaldte palæoeskimoer kunne han afgøre, at det arktiske urfolk overhovedet intet genetisk slægtskab havde med andre arktiske folk, herunder nutidens inuitter. De levede med andre ord helt isoleret fra andre mennesker og uddøde af ukendte årsager for ca. 700 år siden.

Mangalyaan

I begyndelsen af denne måned opsendte USA rumraketten Orion, der på lang sigt, måske, skal bringe mennesker til Mars. Orion har imidlertid kostet 50 mia. kr. at udvikle og formåede på testrejsen »kun« at svæve to gange rundt om Jorden. 24. september sendte Indien imidlertid rumsonden Mangalyaan i kredsløb om Mars. Og det til en pris af under 500 mio. kr. – eller mindre end det samlede budget for Hollywoodfilmen »Gravity«. Mangalyaan varsler dermed nye og overraskende prisvenlige tider i rummet.

Ringborgen

Det er 60 år siden, at man sidst fandt en vaskeægte vikingeborg, en ringborg, i Danmark. Men i begyndelsen af september kunne arkæologer fra Aarhus Universitet og Danmarks Borgcenter sensationelt fortælle, at de havde opdaget en ny af slagsen herhjemme. Resterne af den 145 meter brede og godt 1.000 år gamle borg har fået navnet Vallø Borgring og blev opdaget på en mark nær Køge. Her har Harald Blåtand i sin tid kunnet sejle ind via en for længst udtørret fjord. Borgen ligger nær stedet, hvor de gamle hovedveje fra Roskilde og Ringsted mødtes, og det er den femte ring- eller trelleborg i Danmark.

Trådløs opladning

Du har for længst vænnet dig til trådløst internet og telefoner uden ledning. Men hvad nu hvis du kan blive helt fri for ledninger i det hele taget? Altså ingen strømkabler til fjernsyn og computer og ingen evindelig søgen efter opladerkabel og en ledig stikkontakt til din smartphone? Der findes allerede enkelte anordninger, der kan oplade mobiler uden kabler via en særlig opladermåtte. I det forløbne år lancerede det amerikanske selskab WiTricity imidlertid en teknologi, der kan oplade apparater, der befinder sig over to meter fra strømkilden. Og de lover dig, at du ikke får stød.

Metanhullerne

I løbet af sommeren opdagede russiske helikopterpiloter en række mærkværdige kæmpehuller, der pludselig var opstået i den permafrosne tundra på Yamal-halvøen sydøst for den arktiske ø Novaya Zemlya. Nærmere undersøgelser viste, at de op til 80 meter brede »kratere« sandsynligvis var opstået som følge af eksplosioner af metangas, der pludselig var blevet frigivet fra deres ellers bundfrosne jordfængsel. Forklaringen er formentlig de senere års overraskende varme arktiske somre med middeltemperaturer på ca. fem grader over normalen, hvilket har optøet dele af tundraen. Opdagelsen er bekymrende, for det kan varsle frigivelse i de kommende årtier af store mængder af den stærkt potente drivhusgas metan fra Arktis, hvilket kan sætte yderligere skub i global opvarmning.

Urstenen

I begyndelsen af året skabte en ny datering af et lillebitte, smukt og kraftigt blåt mineralstykke sensation i geologiske kredse. Det beskedne zirkonmineral fra Vestaustralien viste sig nemlig at være over 4,3 mia. år gammelt. Dermed er der tale om det ældste stykke jordklode, videnskaben har kendskab til – et mineral, der ikke har forandret sig, siden vores planet var bare et par hundrede millioner år gammel. Zirkonstumpen kaster nyt lys over Jordens brutale barndom og viser, at vores planet har været forbavsende stabil gennem næsten hele sin historie.

Og en enkelt ikke-opdagelse

I marts offentliggjorde amerikanske astrofysikere en opdagelse, der rullede som en ustoppelig lavine gennem hele det internationale videnskabelige samfund. De havde, sagde de, set ekkoet af verdens skabelse: Tyngdebølger fra den ufattelige såkaldte inflationsfase under selveste Big Bang. Umiddelbart blev det kaldt for en af de seneste 100 års største opdagelser. Siden har andre forskergrupper sået stærk tvivl om opdagelsen. Snarere end tyngdebølger kan det lige så godt være ren støj eller forurening i signalerne, siger de.

Afsmeltning

På det vældige iskontinent i syd, Antarktis, gjorde amerikanske forskere årets nok mest deprimerende opdagelse. På baggrund af satellitmålinger fastslog de, at enorme områder af Vestantarktis synes at være ramt af irreversibel, altså ustoppelig, afsmeltning. Det vil sige, at selv om mennesker skulle blive i stand til at gøre en ende på den globale opvarmning, vil store dele af de vestantarktiske kæmpegletsjere smelte alligevel. Hvilket skyldes, at isfronten hviler direkte på havbund, hvor relativt varmt havvand gør isen ustabil. Forskerne kan ikke svare på, om det vil tage 100 eller 1.000 år, før isen er smeltet. Men alene de undersøgte gletsjere vil få verdenshavene til at stige med omkring 1,3 meter.

Kompakt fusion

Nede i Sydfrankrig er verden i gang med at formøble over 100 mia. kr. på et gigantisk projekt, der om mere end ti år skal kunne demonstrere, at en fusionsreaktor kan producere mere energi, end den selv forbruger. Men i oktober offentliggjorde flyvirksomheden Lockheed Martin i USA, at den har gjort et videnskabeligt gennembrud, der gør det muligt at bygge fusionsreaktorer så små og kompakte, at de om et årti vil kunne stå på ladet af en stor lastbil og derfra levere strøm nok til at drive en by på 80.000 indbyggere. Er det sandt, vil det kunne revolutionere en science fiction-agtig energiform, der efterligner Solens egne processer, og som producerer en brøkdel af det radioaktive affald, man kender fra gængs atomkraft. En del forskere er dog fortsat skeptiske, især fordi Lockheed Martin langt fra har offentliggjort alle detaljer om, hvordan de vil få processen til at forløbe.