Her er 2014 fra A til Ø

Vi har pudset krystalkuglen og allieret os med begivenhedskalendere, eksperter og gryende tendenser for at uddrage essensen af et år, der både rummer mulighed for ekstase og krig, jubel og pessimisme.

Virgin Galactics SpaceShip Two i luften over Mojaveørkenen i California. Fold sammen
Læs mere
Foto: HANDOUT
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvad vil vi tale om i 2014? Hvilke begivenheder, strømninger og tendenser vil danskere og borgere på planeten Jorden drøfte over sovsen, sushien og spaghettien i de kommende 12 måneder? Berlingske har kigget i krystalkuglen og bringer her et bud på vigtige begivenheder fra A til Ø i 2014.

I det kommende år vil vi skue indad mod det traumatiserende år 1864, da Danmark blev reduceret i både størrelse og selvforståelse. Vi vil skue udad mod store internationale sportsbegivenheder, mindes Første Verdenskrigs skyttegrave og meningsløse maskingeværsalver, og vi vil bæve, når rumraketter løfter sig mod nye mål, og vores nye Formel 1-stjerne Kevin Magnussen træder speederen i bund.

Samtidig vil vi i stigende grad se TV på en anden måde, begynde at gå med helt nye gadgets og i undren betragte en verden i så rasende forandring, at vi måske blot vil lukke af og glæde os til, at der udråbes en pæn portion douze point pour le Danemark, når Eurovision Song Contest bringer den ganske nation i højt europop-humør til maj.

Efter 13 års kamp i Afghanistan trækker USA sine styrker ud af det krigshærgede land i løbet af 2014. Civilbefolkningen risikerer at blive ramt hårdt, hvis islamisterne får frit spil, når de vestlige styrker er væk. Foto: Aref Karimi Fold sammen
Læs mere

 

Afghanistan

Det krigshærgede og dybt splittede Afghanistan kommer i den grad i søgelyset i de kommende måneder. I april er der præsidentvalg, som kan blive præget af terrorbomber og andre blodsudgydelser, hvorefter det vil vise sig, om Taleban-sympatisørerne får yderligere vind i kjortlerne. Men lige så afgørende er det, at amerikanerne efter mere end 13 års kamp mod Osama Bin Laden og hans terrorstøtter trækker deres tropper ud af landet ved årets udgang. Det samme gør Danmark, der stadig har 300 soldater i Helmand.

Tilbage vil blive en NATO-styrke på omkring 10.000 soldater, som skal blive i landet med henblik på at uddanne afghanske sikkerhedsstyrker. Spørgsmålet er, om det vil være tilstrækkeligt til at sikre, at landet ikke ender i fornyet totalkaos og som arnested for nye islamistiske krigere i hellig krig mod Vesten.

Anders, Connie og Helle

30. september 2014 udløber Anders Fogh Rasmussens kontrakt som NATOs generalsekretær, og ved årets udgang må Connie Hedegaard forlade jobbet som EUs klimakommissær. Men hvad skal der blive af dem?

I det konservative bagland vil man opfatte det som en gave fra Himlen, hvis Connie Hedegaard skulle beslutte sig for at vende tilbage til dansk politik som det kriseramte partis redningskvinde. Men mon ikke hun stiler mod en anden international toppost – eksempelvis i FN-systemet, hvor hun har demonstreret glimrende evner i klimaforhandlingerne?

Anders Fogh kunne til gengæld meget vel ventes at blive i Bruxelles og gå efter jobbet som EU-præsident efter belgieren Herman Van Rompuy eller nok især som chef for EUs udenrigstjeneste efter briten Catherine Ashton.

Og så er der vores egen statsminister, Helle Thorning-Schmidt. Hvis meningsmålingerne fortsat ikke er med S, er det ikke utænkeligt, at hun forlader dansk politik før et katastrofevalg i efteråret 2015. En af de mest oplagte muligheder vil være at stille op som de europæiske socialdemokraters kandidat til formandsposten for EU-Kommissionen, hvorved hun kan blive den næste Barroso.

 

Det tyske fodboldlandsholds succes har været med til at samle nationen efter genforeningen. I 2014 kan tyskerne både fejre 25-året for Berlinmurens fald i november og følge landsholdets kamp for igen at blive verdensmestre i fodbold i juli. Foto: John MacDougal Fold sammen
Læs mere

Berlin

Der bliver god grund til at drage til Berlin til efteråret. 9. november er det 25 år siden, at Berlinmuren faldt, og jublende østtyskere i titusindvis styrtede ind i det neonglitrende Vestberlin over den forhadte grænse mellem frihed og undertrykkelse. Det vil ikke gå stille for sig i den tyske hovedstad, hvor en af hovedbegivenhederne bliver tusinder af oplyste heliumballoner, som vil markere den gamle mur langs hele den 12 kilometer lange strækning. Det vil også sætte fornyet fokus på Reagans berømte tordentale mod Gorbatjov, på den tyske genforening og på de ret markante kontraster, der trods 25 års sameksistens stadig eksisterer mellem de to gamle, tyske stater – socialt, kulturelt og politisk.

 

»Med angrebstørstige verdensnavne som Mikkel Hansen, Anders Eggert og Hans Lindberg er der lagt op til en sand dansk håndboldfest.«


Boldrus

Ikke nok med at de danske europamestre i herrehåndbold er bookmakernes favoritter til at vinde det kommende EM. De skal også kæmpe på dansk grund med åbningskamp i Jyske Bank Boxen i Herning allerede 12. januar mod Makedonien. Spanien, Frankrig og Kroatien kan imidlertid blive endog meget hårde modstandere for Ulrik Wilbeks tropper. Men med angrebstørstige verdensnavne som Mikkel Hansen, Anders Eggert og Hans Lindberg samt med et toptændt dansk publikum er der lagt op til en sand dansk boldfest frem til finalen 26. januar. Wilbek stopper som landstræner til sommer, hvorefter det skal blive spændende at se, om islændingen Gudmundur Gudmundsson formår at skabe tilsvarende succes og folkelig opbakning.

Chips

I 1965 formulerede medgrundlæggeren af computerchipgiganten Intel, Gordon Moore, en nu legendarisk lovmæssighed, der siden er døbt Moore’s lov, og som siger noget i retning af, at antallet af komponenter i et IT-kredsløb af en given størrelse vil blive fordoblet hvert andet år og prisen i samme åndedrag falde. Loven har holdt forbavsende godt stik lige siden, men ser nu ud ikke at overleve gennem 2014.

Selv om chipsproducenter som IBM og Intel formentlig bliver i stand til halvere størrrelsen endnu et par gange, ser prisen ikke længere ud til at falde. Til gengæld kan vi begynde at fæste lid til en ny elektronisk og meget strømbesparende komponent ved navn memristor – et navnesammentræk af »memory« og »resistor«. De bittesmå memristorer spås at kunne revolutionere computerhukommelser, fordi de kan lagre enorme mængder data og hente indholdet hurtigere end f.eks. flashhukommelser. I 2014 lanceres den første elektronik med memristorkomponenter, og i 2018 ventes HP at begynde at sælge drev på hele 100 TB baseret på memristorer.

 

TV-serien »1864«, som bliver vist på DR i efteråret 2014, er den dyreste danske TV-serie nogensinde. Den bliver instrueret af Ole Bornedal og markerer, at det 30. oktober er 150 år siden, at den dansk-tyske grænse rykkede helt op til Kongeåen. Foto: Per Arnesen Fold sammen
Læs mere

Dybbøl

30. oktober er det 150 år siden, at den dansk-tyske grænse officielt rykkede helt op til Kongeåen, og vort rige blev betragteligt mindre. I løbet af 1864 tabte Danmark 2. Slesvigske Krig, ikke mindst symboliseret ved det knusende nederlag ved Dybbøl. Det gav alvorlige ridser i den danske selvforståelse, for aldrig før havde landet haft en så liden størrelse.

Det stærkt traumatiske – og blodige – år i danmarkshistorien bliver først og fremmest markeret med den dyreste danske TV-serie nogensinde. Ole Bornedals DR-serie i otte afsnit, »1864«, har kostet 173 mio. kr. at producere, hvoraf skatteborgerne har hostet op med de 100 mio. kr. i form af en særbevilling fra Kulturministeriet. De store slagscener, der involverer flere hundrede statister, er optaget i Tjekkiet, men det glemmer vi nok alt om, når kanonrøgen bølger over TV-skærmene til efteråret, og skuespillerne Jens Sætter-Lassen og Jakob Oftebro går i krig for Danmark.

Jubilæumsåret bliver også markeret med udstillinger og digitalisering af de 2.500 eksisterende fotografier fra 1864. Og mon ikke Tom Buk-Swientys bøger om 1864 atter rykker helt til tops på bestsellerlisten.

 

Det Kongelige Teaters lagerhal på Holmen i København skal tømmes for at gøre plads til Det Internationale Melodi Grand Prix 2014. Foto: Liselotte Sabroe Fold sammen
Læs mere

Eurovision

Vi var det i 1964 og i 2001, og nu skal vi til det igen – at være værter for Det Europæiske Melodi Grand Prix, Eurovision Song Contest. Det bliver årets helt store folkelige begivenhed herhjemme og vil ikke bare sætte København på den anden ende, men også skabe dyb spænding ude foran TV-skærmene om, hvorvidt DR formår at skabe en gnidningsfri og topprofessionel afvikling af det gigantiske show af kitch, glimmer og europop ude i de gamle B&W-haller.

Denne gang handler det ikke bare om en enkelt finale, men også om afholdelsen af to store semifinaler i eurodysten mellem balkan-ballader, polski pop og skandinaviske schlagere. Prisen er da også derefter: ca. 225 mio. kr. Der verserer rygter om, at selveste ABBA i anledning af 40-året for deres Eurovision-triumf med »Waterloo« bliver genforenet i de københavnske betonhaller, hvorfra sloganet »Join Us« vil brøle ud til de 170 mio. europæiske TV-seere.

Første Verdenskrig

Det begyndte 28. juni 1914 med mordet på det østrig-ungarske tronfølgerpar Frans Ferdinand og Sophie, og det sluttede fire år senere efter granatchok, giftgasangreb, utallige amputerede lemmer og omkring 16 mio. døde. Danmark forholdt sig neutral i denne »Krigen over alle krige«, men chokbølgerne skyllede ind over landet, bl.a. fra slaget ved den franske by Somme, hvor omkring én mio. soldater i mudrede skyttegrave mistede livet til vedvarende og nådesløse maskingeværsalver i en af de mest dødbringende krigshandlinger nogensinde.

100-året for den store krig, der forandrede Europa og blev tragisk katalysator for en mere moderne og frigjort tid, vil ikke mindst blive markeret i Frankrig, Belgien og Storbritannien med udstillinger, bøger og film. Herhjemme sætter bl.a. festivalen Golden Days fokus på krigen til efteråret.

 

Med Google Glass kan man være i både den virkelige verden og cyberspace på samme tid. Googles vision er at frigøre mennesket fra computeren og smartphonen. Foto: Justin Sullivan Fold sammen
Læs mere

Google Glass

Først siger du »ok glass«. Derefter kan du bede dine Google-briller om næsten hvad som helst. Om at optage video, vise dig vej, sende en besked, foretage en telefonopringning. Testeksemplarer florerer allerede i tusindvis, især i USA, men alle pile peger på, at det bliver i 2014, at disse smartphone-agtige briller bliver lanceret i almindelig handel. Og med tiden også med styrke, hvorved også almindelige brillebrugere kan anvende dem.

Meget tyder på, at søgegigantens briller i udstrakt grad vil kunne frigøre mennesker fra både deres computer og smartphone, for med Google Glass kan man på én og samme tid agere i såvel virkeligheden som cyberspace. Men med lanceringen vil opstå nye diskussioner om bl.a. trafiksikkerhed og privatlivets grænser. Vil vi begynde at dukke os af frygt for at blive filmet, når nogen dukker op med hi-tech-brillerne på?

 

Kevin Spacey spiller en magtsyg, amerikansk toppolitiker i TV-serien »House of Cards«, der har været med til at gøre streamingtjenesten Netflix til en gigantisk succes. I 2014 vil mange danskere formentligt opsige deres TV-abonnement til fordel for de nye internettjenester. Foto: Netflix Fold sammen
Læs mere

Grovæderflimmer

I 2013 blev begrebet binge viewing, hvilket vel nærmest kan oversættes til uhæmmet, grovædende TV-kigning, introduceret. Det skyldtes først og fremmest online film- og TV-leverandøren Netflix, der nu menes at have over en halv mio. abonnenter i Danmark. Her har man kunnet svælge uafbrudt dagen og natten lang i streamede TV-serier som »Breaking Bad«, »Dexter« og »House of Cards« med den konsekvens, at mange især yngre danskere i 2014 i stigende grad må formodes at opsige abonnementet hos deres kabel TV-udbydere og dermed reelt skære antennekablet over.

Vores TV-vaner er under rasende forandring i disse år. Valgmulighederne er noget nær uendelige, og vi vil ikke længere se det samme på samme tid, selv inden for familiens mure. Det er en enorm udfordring for bl.a. DR og TV2, der vil få sværere ved at samle folket om selv de store TV-shows. Snart er det kun de store og direkte sportsbegivenheder, der vil kunne forene folket om husalteret.

 

»Klimarapporten vil dog næppe byde på de store overraskelser – blot yderligere forstærke budskabet om, at det i den grad haster med at få skruet ned for det store CO2-blus.«


Hedebølge

I slutningen af oktober, når brølene fra Eurovision-finalen i København for længst har lagt sig, vil hundredvis af mediefolk fra den ganske verden atter strømme til den danske hovedstad. Men denne gang vil årsagen være dybt alvorlig, idet det handler om fremlæggelsens af FN-klimapanelet IPCCs konkluderende og længe ventede synteserapport om verdens klimatiske tilstand.

Rapporten har været syv år undervejs og kan få afgørende indflydelse på international klimapolitik og ditto aftaler på området. Den vil dog næppe byde på de store overraskelser – blot yderligere forstærke budskabet om, at det i den grad haster med at få skruet ned for det store, globale CO2-blus for at forhindre farlige og uafvendelige klimaforandringer. Måneden forinden er alverdens statsledere indkaldt til topmøde i New York om klimaet, og måneden efter afholdes FN-klimakonferencen COP20 i Lima, Peru. Begge dele skal bane vejen mod en global klimaaftale, der tegner stadigt svagere, og som skal besluttes i 2015 i Paris.

 

Skyskraberne vokser ud af tågerne i de kinesiske storbyer i lyntempo. Allerede nu rejser Kinas højeste bygning, Shanghai Tower, der bliver indviet i 2014, sig 632 meter over det østkinesiske finanscentrum. Men det bliver hurtigt forvist til andenpladsen, hvis planerne om at opføre verdens højeste bygning i Kina bliver ført ud i livet. Foto: Nir Elias Fold sammen
Læs mere

Højder

Det er bare er et spørgsmål om tid, før verdens aktuelt højeste skyskraber, det 828 meter høje tårnmonster Burj Khalifa i Dubai, bliver efterladt i skyggen. Går alt efter planen, vil et kinesisk byggefirma i løbet af 2014 lynopføre det 838 meter høje Sky City i millionbyen Changsha. Allerede nu rejser Shanghai Tower sig imidlertid 632 meter over det kinesiske finanscentrum som Kinas højeste bygning, men det indvies først officielt her i 2014.

I begyndelsen af det kommende år ventes newyorkerne også, langt om længe, at åbne USAs højeste skyskraber, det 541 meter høje Freedom Tower, hvilket vil genrejse en del af byens tabte stolthed. Herhjemme går hotel Radisson Blu Scandinavia formentlig i gang med at lægge ti etager oven på den i forvejen 88 meter høje bygning på Amager. Det vil i givet fald gøre hotellet 136 meter højt og forvandle det til Danmarks højeste bygning. Det 120 meter høje Herlev Hospital har den nuværende rekord.

It’s showtime!

I 2014 bliver der rig lejlighed til at tilfredsstille underholdningsgenet, men det bliver hovedsageligt med de gamle travere. På koncertfronten kan vi på dansk grund se frem til hårdtslående veteraner som Aerosmith og Metallica, popikoner som Justin Timberlake og Robin Williams, teen-yndlingene One Direction og skandalepopdronningen Miley Cyrus. Samt gode, gamle Dolly Parton.

Dertil kommer uundgåelige genhør med gamle D-A-D-hits som »Jihad« og »Sleeping My Day Away« på et stort opsamlingsalbum, der udkommer 28. januar i forbindelse med det stoute rockbands 30-års-jubilæum og starten på en stor Danmarks- og Europa-turné. Endelig vil danskerne i det kommende år i stigende grad få mulighed for at kombinere de store koncertoplevelser med VIP-pladser, dækkede borde og gourmetmad en masse, også kaldet hospitality events.

Jorn

Han er formentlig den største skandinaviske maler siden Edvard Munch, og i 2014 bliver Asger Jorns rolle som verdenskunstner i den grad cementeret i forbindelse med 100 året for hans fødsel. På Louisiana har man allerede taget hul på jubilæet, men væsentlig mere markante og bredt anlagte ventes de store jubilæumsudstillinger på henholdsvis Statens Museum for Kunst i København og på Museum Jorn i Silkeborg at blive.

Hvis man ikke er til Jorns ekspressive farver, kan man formentlig lade sig lokke af kunstmuseet Arkens store Hundertwasser-udstilling fra februar og nok især af Ordrupgaards mest ambitiøse satsning i nyere tid, en stor udstilling, også fra februar, med de to giganter Van Gogh og Gauguin og deres fælles ven Émile Bernard.

 

»The Lego Movie« rammer det store lærred i 2014. Bliver filmen en succes kan den danske koncern overhale amerikanske Mattel og blive verdens største legetøjsfirma. PR-foto Fold sammen
Læs mere

Klodsede film

I februar er der verdenspremiere på en af Legos største satsninger nogensinde: »The Lego Movie«. Det er en animationsfilm på kæmpebudget, der handler om en ganske almindelige Legofyr, som skal redde verden og undervejs får hjælp af selveste Batman. Store navne som Morgan Freeman, Will Ferrell og Liam Neeson lægger stemmer til den amerikanske udgave. Filmen får følgeskab af hele 17 nye Legosæt samt platformspil til både Playstation, Xbox og Wii. Bliver filmen en succes, hvilket foromtaler kunne tyde på, er der chance for, at koncernen i Billund kan overhale Mattel og blive verdens største legetøjsfirma.

I det hele taget synes Hollywood i stigende grad at satse på børn, unge og uendelige mængder to’ere, tre’ere og selv syv’ere af kendte serier, herunder nye afsnit af »Transformers«, »How To Train Your Dragon«, »Spider-Man«, »X-Men« og »Hunger Games« - for ikke at tale om nyindspilninger af »Teenage Mutant Ninja Turtles«, »Robocop« og »Godzilla«. Ægte filmnørder vil nok snarere se frem til Christopher Nolans rumrejsefilm »Interstellar«, Susanne Biers tragiske drama »En chance til« for ikke at tale om noget så eksotisk som den danske western »The Salvation« med Mads Mikkelsen som hurtigskydende hævner.

 

Virgin Galactics SpaceShip Two i luften over Mojaveørkenen i Californien. For 250.000 dollar kan man i 2014 blive blandt de første turister i rummet - hvis man er heldig at få fat i en af de eftertragtede billetter. PR-foto Fold sammen
Læs mere

Lift-off

Der bliver kamp om himmelrummet i det kommende år. Her tre højdepunkter:

NASA ventes at gennemføre den første testflyvning med den længe ventede Orion rumkapsel, som efter planen skal bringe mennesker tilbage til Månen og senere til Mars. Selv om testopsendelsen bliver uden astronauter, indvarsler Orion amerikanernes forsøg på at tilbageerobre rummet efter skrotningen af de gamle rumfærger.

Dertil kommer, at det private amerikanske rumfirma SpaceX har planer om at opsende sin første fragtrumkapsel af typen Falcon Heavy, der kan sende helt op til 53 ton fragt på én gang ud i rummet. Det bliver vægt- og kraftmæssigt den største rumopsendelse, siden den gigantiske Saturn V-løfteraket sendte mennesker til Månen for mere end 40 år siden.

Sidst, men ikke mindst, har flymogulen Richard Branson bebudet, at 2014 bliver året, hvor hans private rumflyselskab Virgin Galactic vil sende de første rumturister op over Jordens atmosfære til en pris på 250.000 dollar pr. passager.

Magnussen

»Jeg vil godt løbe risikoen for at dø, fordi jeg får så meget igen.«

Med den indstilling er der næppe megen tvivl om, at Kevin Magnussen vil kravle højt op på både celebrity- og verdensranglisten, når den bare 21-årige racerkører i den kommende sæson trykker speederen i bund i sin McLaren-racer i motorsportens eksklusive kongeklasse, Formel 1.

Talentet er ikke til at tage fejl af. Som søn af den tidligere Formel 1-kører Jan Magnussen er han nærmest født i en gokart. Siden han var 12, har han vundet næsten alt, hvad der er værd at nævne i de mindre klasser, og nu er han på vej til at blive Danmarks helt store sportshelt i 2014. Tilmed i en ny klasse af lynhurtige og højteknologiske Formel 1-racere, hvor der bare ligger 1,6 liter motorkraft under kølerhjelmen.

I øvrigt får Formel 1 næste år konkurrence fra de såkaldte Formel E-biler. E’et står for elektrisk og disse racerløb med batteridrevne supervogne ventes at tiltrække titusinder af tilskuere, når det fra september går løs i byer som Berlin, London og Monte Carlo med bl.a. superstjernen Leonardo DiCaprio bag rat og batteri.

Musikhus

Efter en serie af skandaler og budgetoverskridelser er der nu udsigt til, at Aalborg i 2014 kan åbne et musikhus i verdensklasse. Efter at Realdania-fonden er gået ind i byggeledelsen og bl.a. har skåret byggeriets omfang ned med en tredjedel, ser budgettet ud til at kunne holde sig på omkring en halv mia. kr. Til gengæld ventes limfjordsbyen 29. marts at kunne slå dørene op for et mindre arkitektonisk vidunder, Musikkens Hus, der bl.a. vil rumme en angivelig akustisk drøm af en koncertsal med 1.200 siddepladser.

I storesøsterbyen mod syd, Aarhus, vil man i det kommende år komme langt med det største anlægsprojekt i byens historie, Urban Mediaspace, der bl.a. kommer til at rumme et multimediehus med Danmarks største og mest moderne bibliotek.

 

Den olympiske fakkel har på sin vej mod De Vinterolympiske Lege 2014 i den russiske sortehavsby Sochi været blandt andet til hest, til havs, et smut i rummet, på vej mod bunden af verdens dybeste sø og som her på vej til tops på et bjerg på Kamtjatka-halvøen, der ligger næsten 7.000 kilometer øst for Moskva. Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Putin

I februar fyrer den russiske præsident, Vladimir Putin, næsten 300 mia. kr. af på ikke bare de dyreste olympiske vinterlege nogensinde, men på det dyreste OL i det hele taget. Spørgsmålet er, om den ekstravagante sportsbegivenhed ved Sortehavet i virkeligheden handler om at rejse den russiske præsident til højder, der vil være enhver skihopbakke værdig. Han kan have brug for det.

Trods gas og olie i stride strømme er den russiske økonomi i stilstand, og i nabolandet Ukraine er der nærmest oprør mod Rusland. Dertil kommer, at han i stigende grad er forhadt af bl.a. uskyldigt fængslede russiske rigmænd og af demokrati- og menneskerettighedsforkæmpere i Vesten. Men omvendt synes Putin blot at søge mod en styrkelse af sine i forvejen enorme magtbeføjelser samt at benytte legene til at sole sig i en ydmygelse af sin amerikanske kollega, som i modsætning til Putin selv ikke formåede at få Syrien til at skrotte sine kemiske våben.

Rosetta

I november vil det europæiske rumagentur ESA have store dele af klodens udelte opmærksomhed. På det tidpunkt vil rumsonden Rosetta efter en mere end ti år lang rejse på over 800 mio. km gennem rummet være klar til at igangsætte en enestående manøvre: Historiens første landing på en komet. Tilmed en komet, der flyver afsted med en hastighed på hele 135.000 km/t. Fra Rosetta afsendes det 100 kilo tunge landingsmodul Philæ, der skal lande på overfladen af den bare fire km brede komet Churyumov-Gerasimenko med det formål at udbore direkte prøver af selveste solsystemets urstof.

 

»Lad være med at gå helt i chok, hvis du ude på motorvejen overhaler en vogn med en døsende person i førersædet.«


Selvkørende biler

Det bliver ikke i det kommende år, at vi kommer til at se fuldstændigt selvkørende biler på verdens landeveje. Men det er lige før. Google har allerede kørt flere hundredetusinde kilometer i testudgaver af deres selvkørende bil, men 2014 bliver året, hvor bilister med tegnedrengen i orden i stigende grad kan slippe rattet og lade bilen overtage kontrollen.

Tag f.eks. Nissans luksusmærke Infiniti, som i den nye Q50-udgave kan rulle adskillige kilometer gennem landevejes kurver ganske uden førerhjælp. Eller tag Mercedes nye E og C-klasse-sedaner, der automatisk bringer sig selv ind i rette spor, hvis de skulle begynde at slingre for meget ude på vejene. Også Volvo er langt fremme. I de kommende år vil Gøteborg danne udgangspunkt for 100 Volvoer, der selv skal finde vej gennem trafikmylderet i Sveriges næststørste by. Så lad være med at gå helt i chok, hvis du ude på motorvejen overhaler en vogn med en døsende person i førersædet.

Sex

Sex er kommet for at blive, hævdes det hårdnakket. Således også i det kommende år, hvor mange intellektuelle og seksuelt frigjorte vil fejre 200-året for manden, der lagde navn til sadisme, den franske forfatter og filosof Marquis de Sade. Jubilæet kan blive en anledning til at svælge i orgier og pornografiske pinsler, herunder til genlæsning af markis’ens bizarre og yderliggående hovedværk »De 120 dage i Sodoma«.

Men mindre kan også gøre det. Hvis man f.eks. vil se Lars von Triers egen fem en halv timer lange og helt ucensurerede udgave af »Nymphomaniac« kan man efter alt at dømme få tilfredsstillelse i biografmørket senere på året, mens vi desværre må skuffe de mange nok især kvinder, der havde set frem til premieren på filmversionen af erotikbestselleren »Fifty Shades of Grey«. Den er nemlig blevet udskudt til 2015.

 

Den skotske førsteminister, Alex Salmond, har ifølge gamle skolekammerater altid været både vittig, engageret og så veltalende, at han kunne sælge sne til eskimoerne. Han får god brug for alle tre evner, hvis det skal lykkes ham at overbevise vælgerne om, at Skotland skal løsrive sig fra Storbritannien, når der skal være folkeafstemning om spørgsmålet i 2014. Foto: Paul Ellis Fold sammen
Læs mere

Skotland

I mere end 300 år har Skotland været en del af Storbritannien. Men 18. september kan den i øvrigt selvstyrende nation opnå komplet uafhængighed af sin gamle undertrykker i syd og i enhver forstand blive et selvstændigt land med både et rigtigt parlament, en rigtig national TV-station og en ægte hovedstad, Edinburgh, der ikke er underlagt London.

Op til folkeafstemningen om skotsk uafhængighed får sande skotter nok at glæde sig over. I juni genopføres det 700 år gamle slag ved Bannockburn, hvor heltekongen Robert Bruce jog englænderne på flugt og styrkede Skotlands uafhængighed, og måneden efter er Glasgow vært for de store Commonwealth Games. Men at dømme efter meningsmålingerne bliver Skotland i Storbritannien trods nationalisternes forsøg på at overbevise befolkningen om, at man i årevis vil kunne lukrere på den fede nordsøolie.

Togfonden

Skal der etableres stikbane fra Vejle til Billund/Legoland? Skal der bygges en jernbanebro over Vejle Fjord? Eller skal der i stedet opføres en helt ny lillebæltsbro tæt på de to eksisterende af slagsen?

Debatten i Folketinget om, hvordan man skal bruge de 28,5 mia. kr. i den nye togfond, kommer utvivlsomt til at blive ophedet i det kommende år. Overordnet set handler det om, at køretiden med tog mellem henholdsvis København og Odense, Odense og Aarhus og Aarhus og Aalborg bliver reduceret til én time. Men hvordan man præcist sikrer, at Danmark kommer bare nogenlunde på højhastighedstoghøjde med det øvrige Europa fra midten af 2020erne er langt fra komplet klarlagt. Skal fremtidens lyntog f.eks. stoppe i Ringsted på vejen fra København til Odense? I det kommende år bliver vi klogere.

 

Det omfattende byggeri over og under jorden ved Nørreport Station i København skal efter planen være afsluttet i slutningen af 2014. Foto: Jeppe Bjørn Vejlø Fold sammen
Læs mere

Under jorden

Går alt vel, vil en helt ny udgave af Danmarks travleste station, Nørreport, stå klar ved udgangen af 2014. Under alle omstændigheder vil det underjordiske arbejde være færdigt i foråret, hvorefter regionaltogene atter kan standse på stationen, nu med effektiv udpumpning af dieselosen til glæde for passagerernes lunger.

Mens store tunnelboremaskiner gennem hele året vil grave sig videre under København for at skabe den kommende Metro Cityring, bliver andre storbyer endnu mere gennemhullet af gigantiske tunnelprojekter. Ifølge en opgørelse i tidsskriftet The Economist vil der i det kommende år blive udboret omkring 1.000 km tunneller verden over, herunder i London, Seattle og Kuala Lumpur. Ja, i Japan og Sydkorea er man endda begyndt at tale om at bygge verdens længste undersøiske tunnel mellem de to kulturelt set snævert forbundne nationer.

 

»Hvis VM-fodboldglæden går fløjten i trafikpropper og dårlig medieomtale, kan det koste Brasiliens præsident, Dilma Roussef, jobbet.«


VM

For en gangs skyld er der ingen skandinaviske hold med. Men når fløjten lyder 12. juni til det første verdensmesterskab i fodbold på sydamerikansk grund i 36 år, vil ærgrelsen over den manglende danske kvalifikation forstumme til fordel for heppen på Nigeria, Sydkorea, Holland, Argentina eller et af de 28 andre landshold, der deltager i klodens største sportsbegivenhed bortset fra OL.

Vores slagne landstræner Morten Olsen mener, at Spanien og værtsnationen Brasilien er favoritter, bookmakerne satser på Brasilien, Tyskland eller Argentina, mens talrige afrikanere hepper på Nigeria, efter at landets talentfulde ynglinge for nylig vandt ungdoms-VM for fjerde gang i træk.

Brasilianerne kæmper imidlertid med budgetoverskridelser og dårlig planlægning, hvilket kan bringe skår i fodboldrusen blandt de 3,3 mio. tilskuere. Hvis VM-fodboldglæden går fløjten i trafikpropper og dårlig medieomtale, kan det koste Brasiliens præsident, Dilma Roussef, jobbet under valget få måneder senere og få verden til at tvivle på, om den store vækstnation er voksen nok til også at sikre en glat afvikling af De Olympiske Lege i 2016.

 

De nigerianske skolelever fejrede 53-året for det fremgangsrige vestafrikanske lands uafhængighed 1. oktober. I løbet af 2014 ventes Nigeria, der Afrikas største målt på antal indbyggere, også at overhale Sydafrika som kontinentets rigeste nation. Foto: Pius Utomi Ekpei Fold sammen
Læs mere

Vækstkontinent

Efter Nelson Mandelas død i sidste måned vendte hele verdens opmærksomhed sig mod »Det mørke kontinent«. Men fokus på Afrika og dets over én mia. indbyggere vil blive endnu stærkere i 2014, og vi vil komme til at ændre vores indgroede opfattelse af den brogede landmasse som fattig og underudviklet. Lande som Etiopien, Niger, Mozambique og Rwanda hører til blandt verdens hurtigst voksende økonomier, og i løbet af det kommende år ventes Afrikas økonomiske vækst at blive på 5,5 procent – mere end på noget andet kontinent.

Samtidig ventes Afrikas mest befolkningsrige land, Nigeria, at overhale Sydafrika som kontinentets samlet set rigeste nation. En god bid af væksten skyldes eksport af olie og andre mineraler til det råstofhungrende Kina, og en alt for stor del af de store indtægter kommer ikke den jævne og fortsat fattige del af befolkningen til del. Men trods de store og blodige konflikter i bl.a. Nordafrika og Congo og mange svage regeringer er der klare tegn på, at velstanden og forbruget breder sig i storbyer som Lagos, Maputo og Mombasa.

Wearables

Alverdens elektronikproducenter satser for tiden milliarder på at kapre verdensforbrugernes håndled med såkaldte wearables – lette smykkelignende gadgets, der kan meget mere end at vise tiden, herunder tage billeder, fungere som telefoner, vise vej og måle pulsen. Vi har allerede set bl.a. Samsungs Galaxy Gear, Nikes FuelBand og Sonys Smartwatch, men i 2014 må vi forvente, at også Apple langt om længe kommer på banen med sit Iwatch. Der er ingen tvivl om, at salget vil stige markant af disse håndledsdimser i 2014. Spørgsmålet er bare, om de også bliver så smarte, at forbrugerne vil opfatte dem som mere end bare skægge og sjove.

X og X

25. maj skal vi – og de øvrige EU-borgere – til stemmeurnerne igen, men denne gang får danskerne sandsynligvis mulighed for at sætte hele to krydser: Et ved deres foretrukne EU-parlamentskandidat samt et ud for »Ja«, »Nej« eller »Ved ikke« til et spørgsmål, der vil forekomme langt de fleste danskere meget teknisk og nærmest uvedkommende. Spørgsmålet vil formentlig komme til at lyde nogenlunde således: Skal Danmark tilslutte sig EUs patentdomstol og gå med i et fælles europæisk patentansøgningssystem?

Et ja vil juridisk set indebære afgivelse af dansk suverænitet, hvorfor Danmark kun kan tilslutte sig, hvis der er 5/6 flertal for det i Folketinget. Det er der ikke aktuelt, idet Dansk Folkeparti og Enhedslisten er imod, og derfor må det forventes, at danskerne skal stemme om spørgsmålet. Meningsmålingerne peger på et ja, og derfor er der reelt større spænding om EU-parlamentsvalget.

Interessen for EU-projektet er imidlertid støt faldende i hele unionen. Ved det seneste valg i 2009 gik kun 43 procent af EUs stemmeberettigede til valgurnerne, og forventningen er, at andelen vil blive endnu lavere nu. Samtidig ventes nationalpopulistiske og EU-skeptiske partier og kandidater at få endnu mere vind i sejlene i nærmest det ganske Europa, og fra en dansk synsvinkel synes det eneste sikre at være, at Morten Messerschmidt vil få et kanonvalg.

Øen Uotsuri ser idyllisk ud, men den er midtpunkt i en strid, der kan føre til direkte militære konfrontationer i Asien i 2014. Uotsuri tilhører den øgruppe, som japanerne kalder Senkaku, mens kineserne omtaler den som Diaoyu. Begge lande hævder at have rettighederne til området. Foto: Hiroya Shimoji Fold sammen
Læs mere

Ø-konflikten

Den største trussel mod freden i Asien handler om fem undseelige og ubeboede småøer og tre klippeskær i Det Østkinesiske Hav. Japanerne kalder øerne for Senkaku, mens kineserne omtaler dem som Diaoyu. Da Japan i efteråret 2012 »nationaliserede« øerne, der har været under japansk kontrol i mere end 100 år, eskalerede østriden mellem verdens andenstørste og tredjestørste økonomi og har nu nået et sådant omfang, at der kan tales om en egentlig militær konflikt.

Senest har Kina til både Japans, Sydkoreas og USAs vrede indført en særlig luftforsvarszone over øerne. Der bliver næppe egentlig krig mellem de to asiatiske kæmper, men der vil i 2014 være en stigende, reel risiko for skudvekslinger omkring øerne og ikke mindst for en yderst skadelig handelskrig mellem de oldgamle rivaler, der er økonomisk dybt forbundne.