Henrik Qvortrups alarmklokker ringede aldrig om tys tys-kilden

Tys-tys-kilden var ikke noget særligt, og Henrik Qvortrup havde ingen grund til at tro, at kilden brød loven ved at sende Se og Hør oplysninger om kendtes kreditkorttransaktioner. Mandag blev den tidligere chefredaktør afhørt.

20INDSe-og-Hoer-sagen-i-Glo.jpg
Tidligere chefredaktør på Se og Hør Henrik Qvortrup (th.) ankom sammen med sin advokat, Anders Nemeth (tv.), til retten. Foto: Uffe Weng Fold sammen
Læs mere

Under bordet vipper Henrik Qvortrup med højre fod. Specialanklageren, der afhører ham, kan ikke se det. Det kan kun de mange journalister, familie­medlemmer og andre tilhørere på de fyldte tilskuerrækker bag den varme stol. Men om det er nervøsitet, nerver, forløst spænding efter at have ventet to et halvt år på retssagen eller noget helt fjerde, der sætter foden i bevægelse, kan de kun gætte på.

Også Henrik Qvortrup gættede. Flere gange begyndte hans svar med et »det er otte et halvt år siden ...« eller »det bliver et gæt herfra«.

Den tidligere chefredaktør havde svært ved at huske detaljer, som for eksempel hvad dagsordenen var for hans første møde med tys-tys-kilden; hvad han tænkte, da han modtog dén og dén e-mail; hvem der præcis sagde hvad hvornår. Men ifølge Henrik Qvortrup var det ikke underligt, for efter hans opfattelse var Se og Hørs forbindelse til kreditkortkilden hos Nets ikke usædvanlig, langt fra.

Med opsmøgede skjorteærmer forklarede Henrik Qvortrup i retten, at Se og Hør i hans tid som chefredaktør havde flere kilder, »tippere« i ugebladsjargon, som fik et fast månedligt beløb for løbende at levere sladder om de kendte: alt fra dørmænd på diskoteker til lufthavnsansatte og personer ved hoffet. Han medgav, at kreditkortkilden var »en god kilde«, men ikke mere end det.

»Jeg var af den opfattelse, at oplysningerne om kendtes gøren og laden var fuldstændig sammenlignelige med oplysninger fra andre kilder,« sagde Henrik Qvortrup.

Med den begrundelse var der ifølge den tidligere Se og Hør-chefredaktør heller »ikke antydningen af en alarmklokke, der ringede«, da han 24. juni 2008 mødtes med den såkaldte tys-tys-kilde og mundtligt aftalte at engagere ham som fast kilde på ugebladet. I modydelse skulle IBM/Nets-systemoperatøren modtage 10.000 kroner om måneden i kontanter udbetalt under bordet som refusion af udgifter.

Kilden havde kort forinden demonstreret sine evner og foræret målet for prins Joachim og prinsesse Maries bryllupsrejse på et sølvfad til ugebladet. Aftalen blev indgået, og journalister på ugebladet begyndte at modtage e-mail og SMS-beskeder med detaljerede oplysninger om kendte og kongeliges indkøb.

Ifølge Henrik Qvortrups forklaring i retten mandag anså han ikke – som anklagemyndigheden ellers gør – aftalen mellem kilden og Se og Hør for at være »systematisk«, og den tidligere chefredaktør fastholdt, at »den kilde stak ikke ud«.

»Der var intet i det her arrangement, der i min optik stak ud fra, hvad der var sædvane hos Se og Hør, og for den sags skyld også hvad der foregår på andre medier,« siger Henrik Qvortrup.

Henrik Qvortrup er tiltalt for såkaldt hæleri af oplysninger efter straffelovens § 264c under »særligt skærpende omstændigheder«, fordi der ifølge anklagemyndigheden er tale om en systematisk lovovertrædelse.

Ifølge anklageskriftet har Henrik Qvortrup forbrudt sig imod loven ved som chefredaktør at købe sig til uberettiget indsamlede kreditkortoplysninger. Og ved på ugebladets vegne at indgå en aftale om en systematisk leverance af kreditkortoplysninger om kendte og kongelige.

Derudover er Qvortrup tiltalt for – populært sagt – at have bestukket IBM-systemoperatøren efter straffelovens § 299, stk. 2.

Henrik Qvortrup nægter sig skyldig i alle punkter, hvilket under afhøringen mandag tilsyneladende undrede specialanklager Morten Frederiksen. Han åbnede afhøringen med spørgsmålet: »Hvorfor nægter du dig egentlig skyldig?«

»Fordi jeg ikke har været medvirkende til noget, som har været strafferetligt forkert,« nåede Qvortrup at svare, før hans advokat brød ind og bad anklageren komme til sagen.

Tanken strejfede angiveligt ikke Henrik Qvortrup, at oplysningerne om de kendtes kreditkorttransaktioner kunne være fremskaffet ulovligt.

Han bemærkede under afhøringen, at kreditkortkilden »næppe ville stå til det forhøjede julegratiale ude ved Nets,« hvis hans arbejdsgiver blev bekendt med aftalen med Se og Hør.

»Men det er det, der karakteriserer alle kilder. Der er en grund til, at de gerne vil være anonyme. Fordi de typisk gør noget, de ikke må for deres arbejdsgiver. Men det er ikke det samme, som at vedkommende gør noget strafferetligt forkert,« sagde Henrik Qvortrup.

Igen undrede specialanklager Morten Frederiksen sig:

»Så du mener, der er en lovlig måde, hvorpå han kan give de kongeliges kreditkortoplysninger til Se og Hør?«

»Hør her. Det er dagligdag på danske medier, at man får oplysninger fra kilder, uden at man kommer ind på, hvordan de lavpraktisk teknisk er kommet frem. Hvordan fik BTs skattekilde oplysninger? Hvad med Ekstra Bladets politikilder? Hvordan kan anklagemyndigheden give oplysninger om, at folk er tiltalte, før de selv ved det?« svarede Henrik Qvortrup med en slet skjult reference til, hvordan han selv blev informeret om tiltalen i Se og Hør-sagen.

Ud over Henrik Qvortrup er de tiltalte journalisterne Kasper Kopping og Ken B. Rasmussen, tys-tys-kilden samt daværende konstituerede chefredaktør Per Ingdal og forhenværende chefredaktør Kim Henningsen.