Henrik Dahl gik ind i politik - og så forsvandt hans virksomhed

Samfundsdebattør Henrik Dahls foredragsvirksomhed ophørte, da han gik ind i politik. Andre aktører fordelt over hele det politiske spektrum har oplevet en tilsvarende berøringsangst.

Foto: Søren Bidstrup. Sociolog Henrik Dahl har efterlyst et job på sin Facebook-profil. Foto: Jonas Skovbjerg Fogh
Læs mere
Fold sammen

Forleden opslog sociolog og samfundsdebattør Henrik Dahl et utraditionelt indlæg på sin Facebook-profil, hvori han ansøgte om arbejde. Efter at være sprunget ud som folketingskandidat for Liberal Alliance er en tidligere ganske lukrativ foredragsvirksomhed svundet ind til ingenting, idet bookingerne er holdt op med at tikke ind.

Hvis man kender Henrik Dahl – og det gør jeg selv, bør det i åbenhedens tjeneste nævnes – er det svært ikke at se det som et udtryk for nogen frustration fra en mand, der sætter en ære i at være selvhjulpen, at han således offentligt stiller sig frem med hatten i hånden. Og det til en aldeles forventelig hoverende hån fra politiske modstandere.

Henrik Dahl afviser dog at være et offer eller angle efter medynk.

»Man skal så afgjort ikke have ondt af mig. Jeg er et ressourcestærkt menneske med et godt netværk.«

Og ingen tvivl om det. I løbet af en dag havde opslaget resulteret i et væld af konsulent- og undervisningsjob, der nok skal sørge for, at skindet bliver holdt på sociologens næse frem til næste valg. Men spørgsmålet er, om den modvilje, som hans kandidatur tilsyneladende affødte hos dem, der tidligere var hans kunder, er problematisk for folkestyret. Selv mener Dahl så afgjort, at man løber en stor risiko ved at stille op.

»Jeg mener, at både små selvstændige erhvervsdrivende, som jeg selv, og dem som man måske kan betegne som karrieremennesker i erhvervslivet, bør tænke sig meget grundigt om, før de stiller op til politiske embeder. For uanset parti kan det ramme dem voldsomt hårdt,« siger Henrik Dahl.

Arrangørerne fravælger politikere

Siden sit offentlige jobopslag har han talt med flere fra hele det politiske spektrum, som har oplevet samme berøringsangst. Dette bekræftes af en pressemeddelelse fra foredragsrådgiver Anders Gisselmand, der er bestyrelsesmedlem hos Dahls bookingbureau, Athenas.

»I løbet af de seneste år er brugen af politikere som foredragsholdere faldet markant. Den er faktisk næsten ikke-eksisterende. Generelt oplever vi, at arrangørerne fravælger fungerende politikere – også til de store åbne arrangementer, hvor de tidligere stod øverst på plakaten.«

Selv mener Henrik Dahl, at det, han kaldet det »metapolitiske lag«, bærer et stort medansvar for, at politikere bliver fravalgt. Ifølge Dahl består laget af kommentatorer og journalister, som udlægger al politik som motiveret af strategi og kynisme.

»Metapolitikken skaber fortællinger om politikere som kyniske magtmennesker, der altid handler strategisk. Men det gør de altså ikke. Politik handler også om ideologi og tillid i et samarbejdende folkestyre, hvor der hele tiden bliver indgået aftaler partierne imellem i forventning om, at modparten overholder dem.«

Kasper Fogh Hansen har tidligere været rådgiver for Ritt Bjerregaard og pressechef i Københavns Kommune. Nu arbejder han i det private som kommunikationschef for virksomheden Food Organisation of Denmark. Han mener ligeledes, at dygtige erhvervsfolk kan blive afskrækket fra at gå ind i politik.

»Se for eksempel Lars Goldschmidt, den tidligere formand for Dansk Industri. Han havde en lang karriere, hvor ingen syntes, han gjorde det dårligt. Men så snart han melder sig som folketingskandidat, må han forlade sit job et par uger efter.«

»Herhjemme er det professionelt diskvalificerende at have en offentlig politisk profil, og derfor ser man ikke ret mange fra det private erhvervsliv blande sig i politisk debat, fordi det ganske enkelt bliver opfattet som uprofessionelt.«

Men sådan er det ikke overalt ifølge Kasper Fogh Hansen:

»I eksempelvis England eller USA har man et billede af den gode borger som en, der er politisk aktiv. Men I Danmark er en god borger aktiv i foreningslivet, ikke i politik.«

En forklaring på det forhold, mener han, kan være, at man i Danmark har et embedsapparat, som sidder i længere tid end politikerne selv.

»Måske skyldes erhvervslivets berøringsangst for det politiske, at Danmark har et stort permanent bureaukrati. Så hvis man er en stor virksomhed, er det simpelthen vigtigere at have et godt forhold til embedsmændene end til politikerne,« siger Kasper Fogh Hansen.