Hendes oversergent beordrede hende til at tage tøjet af. Han slog hende to gange i hovedet under samlejet og greb hende om halsen. Han fik en bøde på 2.000 kroner og fortsatte sin karriere i Forsvaret
En kvindelig soldat sidder tilbage med en undren over Auditørkorpsets afgørelse, efter at hun anmeldte en voldsom episode med en oversergent en vinternat på en af Forsvarets kaserner. En sag, der ifølge en strafferetsekspert rejser principielle spørgsmål om behandlingen af voldtægtssager i Forsvaret. Auditørkorpset fastholder, at sagerne behandles på samme måde som i det civile straffesystem.