Hemmeligt dansk samarbejde med NSA afsløret

Ifølge lækkede dokumenter arbejder Danmark tæt sammen med den amerikanske efterretningstjeneste NSA. Samarbejdet trækker formentlig tråde helt tilbage til Den Kolde Krig, vurderer tidligere PET-chef.

Den skandaleramte efterretningstjeneste NSAs hovedkvarter i Fort Meade, Maryland Fold sammen
Læs mere
Foto: SAUL LOEB
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De drypvise afsløringer af den amerikanske sikkerhedstjeneste NSAs altfavnende overvågningsarbejde trækker stadig flere tråde til Danmark.

Ifølge dokumenter fra den tidligere NSA-medarbejder Edward Snowden, som den britiske avis The Guardian beskrev hen over weekenden, har Danmark et væsentligt tættere samarbejde med den amerikanske sikkerhedstjeneste NSA, end det hidtil har været kendt i offentligheden.

Danmark er ét af NSAs såkaldte »ni øjne«, der er en koalition af lande som samarbejder om efterretninger og indbyrdes udveksler oplysninger. Foruden Danmark og USA tæller »The 9-Eyes« Storbritannien, Canada, Australien, New Zealand, Frankrig, Norge og Holland.

Niveauet af samarbejde blandt de ni lande er angiveligt det næsthøjeste i NSA-regi, og Danmark rangerer således ét niveau over lande som Tyskland, Spanien, Italien og Sverige.

Kun NSAs »The 5-Eyes« – Storbritannien, Canada, Australien og New Zealand – har et tættere efterretningssamarbejde og deler blandt andet rå efterretningsdata, finansiering, tekniske systemer og personel.

Overraskelser kan være på vej

På trods af at NSA i øjeblikket er havnet i et globalt stormvejr som følge af de seneste måneders afsløringer af tjenestens massive overvågning af telefon- og internetdata over det meste af kloden, er det sandsynligvis til stor gavn for Danmark at være med i en så eksklusiv gruppe som »De ni øjne«.

Det vurderer Jørn Bro, tidligere operativ chef i Politiets Efterretningstjeneste.

»Det er altafgørende for en efterretningstjeneste at kunne sammenligne egne oplysninger med andres, og derfor er det vigtigt at have et bredt samarbejde med flere forskellige tjenester på højt niveau,« siger han og understreger, at amerikanerne og briterne er førende hvad angår elektronisk indsamling af efterretninger.

Lektor på Københavns Universitet og tidligere analytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste Flemming Splidsboel Hansen forudser, at der er oplysninger på vej om de danske efterretningstjenester, som vil komme bag på mange:

»Det vil ikke overraske mig, hvis man i den nærmeste fremtid ser, at PET, Forsvarets Efterretningstjeneste eller måske dem begge er gået noget ud over det, som den danske offentlighed går og regner med,« siger han til Berlingske Nyhedsbureau.

Andre stemmer udtrykker bekymring over Danmarks placering i NSAs inderkreds. IT-Politisk Forening, som arbejder for at styrke borgernes IT-rettigheder, efterlyser for eksempel svar på, hvor omfattende beføjelser NSA har i Danmark.

Fra Edward Snowdens tidligere afsløringer af overvågningsprogrammet PRISM ved vi, at NSA har haft mere eller mindre uhindret adgang til at plukke i mails, billeder, videoer, chatbeskeder, browserhistorik og en lang række metadata fra adskillige millioner brugere i IT-giganter som Google, Facebook og Apples databaser.

»Hvis NSA kan få oplysninger udleveret, uden at et eneste menneske har været involveret, så er det i praksis fuldautomatisk overvågning. Hvis det er tilfældet i Danmark, så er der tale om systematisk overvågning af danskere uden konkret mistanke, og så er det gået alt for vidt,« siger formanden for IT-Politisk Forening, Niels Elgaard Larsen.

Han hæfter sig ved, at samarbejdet blandt »de fem øjne« – som Danmark altså ikke er en del af – går ud på at udveksle rå efterretninger:

»Hvis man bare udleverer sine oplysninger uden selv at have analyseret dem først, så har man ingen kontrol. Man risikerer at udlevere ting, som slet ikke skulle have været udleveret,« siger han.

Spor fra Den Kolde Krig

Ser man på sammensætningen af de forskellige øjne-grupper, er der flere bemærkelsesværdige ting. Tyskerne er for eksempel slet ikke med i hverken »de fem« eller »de ni« øjne, og det faktum har de ifølge New York Times længe været »en smule gnavne« over.

Jørn Bro gætter på, at grupperne er sammensat ud fra blandt andet sproglige og geografiske fællesskaber. Danmarks placering i inderkredsen af NSA kan sandsynligvis spores tilbage til vores indsats under Den Kolde Krig, vurderer han.

Dengang var et af Danmarks væsentligste bidrag til NATO-samarbejdet den elektroniske overvågning mod øst, og det lykkedes Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, at opnå høj anerkendelse blandt vestlige efterretningspartnere, fortæller Jørn Bro:

»Gode efterretningsnetværk dør aldrig helt. Hvis man først har opbygget gode samarbejder over en årrække, så bliver de opretholdt. Måske bliver de sat på lavere blus i en periode, men de bliver aldrig lukket.«

Indtil videre er der ingen nærmere oplysninger om, hvad hvilke informationer, der udveksles mellem »de ni øjnes« efterretningstjenester. Niels Elgaard Larsen tror dog ikke, at danske teleudbydere automatisk udleverer logget internet- og teledata til efterretningstjenester, men omvendt kan han ikke udelukke, at NSA eller andre selv har skaffet sig adgang til oplysningerne, og henviser til at NSA ifølge lækkede Snowden-dokumenter har koblet sig direkte på de fiberoptiske kabler, som forbinder Google og Yahoos interne datacentre over hele verden uden at virksomhederne har vidst besked.

I Sverige, som er en del af »De 14 øjne«, kan den nationale myndighed for elektronisk overvågning, Försvarets Radioanstalt (FRA), uden dommerkendelse aflytte og registrere al telefon- og internetkommunikation, som går ind og ud af landet.

I modsætning til den danske logningsbekendtgørelse, hvor teleselskaberne er pålagt at registrere og gemme en række metadata om brugernes telefon- og nettrafik, giver FRA-loven den svenske tjeneste lov til også at registrere selve indholdet af kommunikationen.

Støtteparti ønsker undersøgelse

På Christiansborg efterlyser Enhedslisten en grundig undersøgelse af, hvad det danske samarbejde med NSA mere præcist går ud på. Bekymringen hos partiets retsordfører, Pernille Skipper, er, at grundlæggende frihedsrettigheder kan være sat over styr.

Dansk Folkeparti går den modsatte vej og hylder Danmarks nære relation til den amerikanske overvågningsgigant. Et tæt samarbejde er den bedste måde at komme et terrorangreb i forkøbet, påpeger udenrigsordfører Søren Espersen – der ligefrem kalder det »et ridderslag«, at Danmark er helt inde i NSA-inderkredsen.

Hverken statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) eller justitsminister Morten Bødskov (S) lægger skjul på, at Danmark samarbejder tæt med udenlandske efterretningstjenester, men begge har afvist at udtale sig nærmere om samarbejdet, da efterretningsvirksomhed i sagens natur er hemmelig.

Få overblikket: NSA-afsløringerne punkt for punkt

Professor, dr. jur. Peter Blume fra Københavns Universitet hæfter sig ved de danske politikeres tilsyneladende naive tro på danske love og regler bliver overholdt af de internationale sværvægtere:

»Selv om vi har regler for vores egne efterretningsmyndigheder, er det en illusion at tro, at det i særlig grad skulle forhindre overvågning, som det vi ser i NSA,« siger han.