-
Gitarama Prison i Rwanda er blevet beskrevet som »Helvede på jord« - og med god grund. Fængslet er et af de mest overfyldte i verden og huser over 6000 fanger, selvom det kun er designet til 500. Hver ottende fange dør efter sigende som følge af vold eller sygdom, og de overfyldte celler betyder, at mange fanger står op hele døgnet i mangel på plads. De ekstreme vilkår, som de indsatte lever under, har medført grusomme historier om kannibalisme pga. sult.
1 / 10
-
Til trods for Nordkoreas hemmelighedskræmmeri, findes der masser af skræmmehistorier om landets brutale »arbejdslejre«.
Fangerne er ofte fejlernærede, lemlæstede, deformt syge og det der er værre - og politiske fanger og deres familier er i nogle tilfælde blevet holdt fanget i op til tre generationer for helt at udrydde familiens rødder. Indsatte bliver brugt som forsøgsrotter i statslige eksperimenter og sat til at udføre hårdt fysisk arbejde 12 timer i døgnet, 7 dage om ugen.
Den mest berygtede af arbejdslejrene hedder »Camp 22« og det siges, at op imod 2000 fanger dør her hvert år.
2 / 10
-
Carandiru fængsel i Sao Paulo, Brasilien, blev bygget i 1956. Det fungerede som fængsel indtil 2002, hvor det blev lukket, fordi de brasilianske myndigheder ikke kunne bekræfte, at fængslet levede op til de basale menneskerettigheder. Fængslet var et af de største i Sydamerika og husede op til 8000 fanger ad gangen. Omkring hver femte indsatte var HIV-positiv, og lægebehandling til fangerne var stort set ikke tilgængelig.
Fængslet blev for alvor kendt af resten af verden, da der i 1992 opstod optøjer blandt de indsatte, hvilket førte til 111 dødsfald - hvoraf de fleste blev dræbt af politiet.3 / 10
-
Guantanamo-lejren i Cuba er nok en af de mest kendte militærfængsler i verden.
Den amerikanske fængselslejr har medført et utal af protester fra menneskerettighedsorganisationer, der bekymrer sig om rapporter om misbrug og fysisk - og psykisk totur.
Fangerne i Guantanamo-lejren tilbageholdes uden at blive stillet for en dommer, og det er uklart, om de har samme rettigheder som andre fanger i USA, da Guantanamo-fangerne ikke befinder sig på amerikansk jord.4 / 10
-
Bang Kwang Central Prison i Thailand er det mest voldelige fængsel i Thailand og har primært dødsdømte og livstidsdømte indsatte. Alle fanger bliver beordret til at bære fodlænker de første tre måneder af deres afsoning. Dødsdømte fanger har dog fodlænker på indtil det sidste. De indsatte får kun en enkelt skål med ris og vegetarsuppe om dagen. Resten skal købes i fængslets kantine. Det resulterer i, at fattige fanger udfører gøremål for andre fanger eller for fængselspersonalet for at kunne købe mad.
5 / 10
-
ADX Florence Supermax i Colorado er muligvis et af de værste fængsler i USA. Fængslet, der huserer nogle af USAs allerfarligste fanger, har plads til 490 indsatte, og institutionen er registreret i det amerikanske fængselsvæsens højeste sikkerhedsklasse. Indsatte bruger mere end 22 timer i døgnet alene i deres små celler, hvor hverken sollys eller frisk luft trænger ind. Denne form for isolation får ofte fangerne til at bryde psykisk sammen.
6 / 10
-
Det ældste fængsel i USA, San Quentin, er både berømt og berygtet. Med den største afdeling for dødsdømte fanger i USA, er fængslet omgærdet af frygt og rædsel.
Fængslet har været vist både i film og på tv og har lagt hus til mange omdiskuterede koncerter med blandt andet Johnny Cash, der også har indspillet en meget berømt sang, der bare hed »San Quentin«.7 / 10
-
Diyarbakir fængslet i Tyrkiet er blandt andet kendt for at være det fængsel i verden, der har flest menneskerettighedsbrud per indsat. Både fysisk og psykisk totur er hverdag for fangerne, der bliver udsat for seksuelle overgreb og umenneskelige levevilkår. Fængslet er også kendt for at huse børn, der bliver idømt livsstid i det brutale fængsel. For at gøre opmærksom på deres situation har indsatte i flere tilfælde tyet til sultestrejker, begået selvmord og endda sat ild til dem selv.
Se 10 af verdens mest brutale og umenneskelige fængsler hvor vold, sult og ekstremt overfyldte celler er hverdag for de indsatte.
8 / 10
-
To medlemmer af Pussy Riot er fornyeligt blevet idømt at afsone to års straf i en russisk straffekoloni. Disse »kolonier« er dog ikke hvad man normalt forbinder med ordet. De er berygtede for de indsattes urimelige levevilkår og den umenneskelig kulde de lever under.
9 / 10
-
I et af de mest brutale fængsler i Sydamerika, Sabaneta Jail i Venezuela, er vold en daglig hændelse. Ud over at være ofre for sygdom, sult og ingen lægebehandling, bliver fangerne også stort set overladt til sig selv i mangel på fængselspersonale. Det resulterer i et internt hierarki blandt fangerne, hvoraf flere besidder våben, der ofte bliver brugt til at slå andre fanger ihjel.
10 / 10