»Helt vild« forskel: Syge må vente alt for længe på hjælp

Der er markante forskelle fra region til region på ventetiderne til en stribe operationer, viser ny opgørelse. Det er derfor, vi ikke kan have fem sundhedsvæsener, siger ministeren. Nej, det er fordi, det er svært at få kirurger til at bosætte sig i visse dele af landet, mener regionerne.

operationsstue
I mange tilfælde kan forskellen i ventetid fra region til region være på helt op til 100 eller 200 dage – nogle gange mere – viser en opgørelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Bliver man syg og får brug for en operation i øret, kan man håbe på at være bosat i Nordjylland.

Her skal man i gennemsnit vente i 62 dage på et indgreb i de små øreknogler for at bekæmpe en hørenedsættelse. Til gengæld må patienter få hundrede kilometer mod sydøst væbne sig med tålmodighed. i 2017 måtte ørepatienter i Region Sjælland i gennemsnit vente 438 dage på samme indgreb – en forskel på 377 dage eller godt og vel et år.

Der er abnorme forskelle fra region til region på ventetider til en stribe operationer. I mange tilfælde kan forskellen være op til 100 eller 200 dage – og nogle gange endnu længere. Således kan patienter, der har behov for en ganeoperation, i gennemsnit komme til at vente 168 dage i Region Hovedstaden, mens ventetiden for samme operation i Region Syddanmark er 16 dage.

Det fremgår af en opgørelse, som Sundhedsministeriet har sendt til Folketingets Sundhedsudvalg, der har ønsket oplysninger om de 20 operationstyper, hvor der er størst forskel mellem korteste og længste ventetid i landets fem regioner.

De meget lange ventetider og de store forskelle blandt regionerne udløser kritik fra Danske Patienter.

»Det viser, at der er relativt mange patienter, der venter alt for længe på udredning og behandling. Det er skidt, fordi det kan medføre et ringere resultat af behandlingen,« siger vicedirektør Annette Wandel, der efterlyser en nærmere granskning af årsagerne til de store forskelle.

»Det kan undre, at man ikke ser ud til at udnytte kapaciteten bedre på tværs af regionerne, så en region med lange ventetider sender patienter videre til naboregionen, såfremt der er kortere ventetider her. Det kan også tyde på, at man nogle steder ikke oplyser tilstrækkeligt om det frie valg til at blive behandlet på privatsygehuse, såfremt ventetiderne er for lange i det offentlige,« siger Annette Wandel.

Forskelle bag reform

Opgørelsen kommer i forlængelse af regeringens udspil til en sundhedsreform, hvor der lægges op til at nedlægge regionerne i nuværende form med direkte folkevalgte politikere i spidsen.

En af hovedbegrundelserne for reformen har netop været de store forskelle fra region til region, når det gælder om at overholde en række patientrettigheder for undersøgelse og behandling inden for fastsatte tidsfrister, hvilket har udløst stor utilfredshed blandt regeringspartierne.

Reformen sigter derfor på en række punkter på at styrke patientrettighederne, så sygehuset blandt andet skal oplyse patienterne om et konkret alternativt behandlingstilbud, hvis ventetiden på behandling overskrider de 30 dage.

Der indføres også et fælles telefonnummer til lokale patientvejledere, som skal hjælpe patienter videre til andre behandlingsmuligheder.

Ligeledes foreslås det at etablere en ny national organisation og bestyrelse, Sundhedsvæsen Danmark, der som en hovedopgave vil få at sikre, at rettighederne overholdes ensartet for patienter i hele landet.

»Kæmpestore« forskelle

Ifølge sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) understreger den nye opgørelse, at der er et behov for at styrke patientrettighederne.

»Det er helt vildt, at der er så store forskelle. Selv om der måske er tale om relativt små operationer, er lidelserne jo til stor gene og irritation for den enkelte – eksempelvis hvis man har noget med sine øjne og har svært ved at fokusere,« siger Ellen Trane Nørby.

Hun peger også på de »kæmpestore« geografiske forskelle, der er i forhold til den såkaldte udredningsret for patienter til at blive færdigundersøgt inden for 30 dage. Nogle regioner overholder fristerne for ni ud af hver ti patienter, mens andre kun gør det for syv ud af ti.

»Det er derfor, vi ikke kan have fem sundhedsvæsener. Patienterne har samme rettigheder, uanset hvor i landet de bor. Sygehusene skal i større udstrækning tage patienterne i hænderne og hjælpe dem andre steder hen, såfremt de ikke selv har mulighed for at behandle dem,« siger Ellen Trane Nørby.

Sundhedsministeren fremhæver, at dette især kan blive til gavn for ressourcesvage patienter, som kan have svært ved selv at skulle navigere rundt i sundhedssystemet.

»Der er i forvejen en stor social ulighed i sundhed, og den bliver bare endnu større, når man ender bagest i køen, fordi man ikke får det tilbud, man egentligt har krav på. Det får et i forvejen svært liv til at blive endnu vanskeligere,« siger Ellen Trane Nørby.

Svært at skaffe kirurger

Planerne om at nedlægge folkevalgte regionsråd for at erstatte dem med bestyrelser bestående af regerings-udpegede fagfolk, patientrepræsentanter og kommunalpolitikere har mødt hård kritik – også internt i Venstres bagland.

Holdningen er, at dette vil føre til en »afdemokratisering« af sundhedsvæsenet, ligesom regionerne har fremhævet, at forskellene mellem dem generelt er for nedadgående.

Blandt andet er forskellen i overlevelsen for kræftpatienter mellem de fem regioner reduceret, mens den regionale variation i ventetider inden for psykiatrien og i forhold til planlagte operationer som helhed ligeledes er formindsket.

I Danske Regioner påpeger formanden for sundhedsudvalget, Karin Friis Bach (R), at de generelle ventetider på operationer er historisk lave.

Men det er »naturligvis ikke godt nok«, at der er så store forskelle på ventetiderne til den type operationer, som der nu sættes fokus på med den nye opgørelse, vurderer hun.

»I den bedste verden vil der selvfølgelig ingen ventetid være, men desværre har vi ikke ressourcer og hænder nok til at operere for alt med det samme. Samtidig har vi sørget for, at alle patienter kan udredes og få behandling i andre regioner eller hos private, så det ikke er patientens adresse, der er afgørende for, hvor og hvor hurtigt man kan få behandling,« siger Karin Friis Bach.

Årsagerne til de store forskelle er ifølge Danske Regioner, at der er ubesatte stillinger flere steder i landet.

Det er mere attraktivt at bo i nogle dele af landet end i andre dele af landet, og derfor er det svært at rekruttere kirurger på en række hospitaler – især i Nordjylland og på Sjælland, der i de fleste tilfælde er regionerne med de længste ventetider, fremgår det af opgørelsen.

»Dette ændrer sig ikke med en strukturændring. Når der er mangel på personale, er vi nødt til at prioritere, og så kan der komme lang ventetid på visse operationer. Mange af de oplistede operationer er typisk kosmetiske eller operationer, hvor tiden ikke er afgørende,« siger Karin Friis Bach.

Prioriteringen indebærer, at det »akutte og alvorlige« kommer først, og da det er de samme læger, der udreder og opererer både alvorlige og ufarlige tilstande, kan det få betydning for ventetiderne for andre grupper af patienter.

»Bypassoperation ved hjertesygdom har eksempelvis en kort ventetid, mens der er en del længere ventetid for operation på trommehinden eller plastikoperation på næsen. Har man hele livet haft en skæv næse, vælger mange at vente i stedet for at rejse til et hospital i en anden region for at komme hurtigt til,« siger Karin Friis Bach.