Hell no, NEJ, og en hel masse !!!: »Vi vil ikke kaldes negre«

Debatten om »N-ordet« fortsætter, og for 27-årige Mary Consolata Namagambe er det største problem benægtelsen af, at Danmark har en historie med slaveri og brugen af ordet neger.

Mary Consulata Namagambe. Foto: Ólafur Steinar Gestsson Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson

Hell no. Nej med versaler. Og en hel masse udråbstegn.

Det er nogle af reaktionerne på 27-årige Mary Consolata Namagambes fire dage gamle spørgeundersøgelse på Facebook, som stiller afrodanskere spørgsmålet: Vil du tiltales neger? Tilbagemeldingerne taler deres eget tydelige sprog, og således svarer 1.359 personer nej, mens kun ti personer siger ja.

»Det fortæller mig, at jeg ikke er den eneste, der bliver stødt og føler mig sat i bås af et negativt ladet ord. Vi er tilsyneladende rigtig mange mennesker, som ikke ønsker at blive kaldt neger,« siger Mary Consolata Namagambe, der oprindeligt er fra Uganda.

Hun har netop færdiggjort sit speciale på Københavns Universitets jurastudie, er stifter af UVU, Udlændinge vejleder Udlændinge, og senest kampagnen »N-ordet, der gør ondt«, som sætter fokus på, at neger er en sårende betegnelse for sorte mennesker.

Derfor følte Mary Consolata Namagambe sig også nødsaget til at reagere ved at ty til Facebook, da Metroxpress i sidste uge skrev, at hver fjerde etniske dansker foretrækker at sige neger om personer af afrikansk afstamning.

»Det her er vores modsvar. Ordet neger bliver jævnligt brugt i den offentlige debat, men man spørger ikke os, som det bliver brugt imod. Det må være modtageren af et ord, der skal vurdere, om vedkommende bliver ked af det eller ej, og nu fortæller vi så, at ordet neger sårer os,« siger Mary Consolata Namagambe om sin spørgeundersøgelse, der har fået 1.200 likes og 615 delinger.

Neger er ikke bare sort

Opslaget har vakt mange følelser, og det er især private henvendelser, der har gjort indtryk på Mary Consolata Namagambe.

»Folk takker mig og siger, at de troede, de var alene om ikke at ville omtales neger. Flere af beskederne har været meget følelsesladede, og folk er kede af, at så mange mennesker ikke forstår, at ordet sårer os. Vi vil ikke kaldes negre, så hvorfor bliver nogle ved med at sige det?« spørger hun.

Personligt forbinder Mary Consolata Namagambe ordet neger med de tusindvis af afrikanske slaver, som Danmark benyttede til slavehandel fra 1670erne til begyndelsen af 1800-tallet.

»Når jeg ser på en dansker, tænker jeg jo heller ikke, at vedkommende er slavehandler, såvel som jeg ikke ser på mig selv som neger og dermed slave. Jeg føler, at ordet binder mig til en tid, som jeg overhovedet intet har med at gøre,« siger Mary Consolata Namagambe.

Hun mener, at »det største problem« er benægtelsen af, at Danmark har en historie med slaveri og brugen af ordet neger.

»Her i landet var der altså noget, som hed Slaveforordningen, som senere blev til Forordningen om Negerhandelen. Og det må jo betyde, at slaver er negre, så lad os stoppe med at sige, at ordet neger ikke har noget med slaveri i Danmark at gøre,« siger hun.

Nogle vil sige, at neger er det latinske ord for sort?

»Jamen, hvis det bare betyder sort, så gå ind i en butik og bed om en negerkjole eller et neger-TV. Det er der ingen, som ville gøre, for det her ord blev brugt om nogle bestemte mennesker fra en bestemt tid, som vi så videre­fører i 2016. Hvis neger virkelig bare betød sort, ville vi bruge det om andet end folk med brun hud,« siger hun.

Vi siger heller ikke perker

Mary Consolata Namagambe håber, at de 1.359 personer, der nu har frabedt sig at blive kaldt neger, fremadrettet vil få folk til at overveje det en ekstra gang, før de bruger betegnelsen om sorte mennesker.

»Det er mit ønske, at det får de mennesker, som insisterer på at sige neger, til at tænke sig om. Selvfølgelig kan de sige, præcis hvad de vil, men sig det med omhu, for nu har vi fortalt jer, at vi ikke bryder os om ordet. At det støder og sårer os,« siger hun og sender en hilsen til Søren Espersen, næstformand i Dansk Folkeparti.

Han igangsatte debatten om brugen af neger, da han for nylig forsvarede fraværet af sorte mennesker i partiets nye billedkampagne og sagde: »Vi kunne da sagtens have sat en neger ind og hvad så?«.

»Søren Espersen bør kende Danmarks historie og vide, hvordan ordet neger er blevet brugt om mennesker, der ligner mig. Vi skal lade vær’ med at negligere, at det her er et ord, som tog identiteten fra mennesker,« siger Mary Consolata Namagambe og reflekterer videre:

»Hvad nu, hvis Søren Espersen havde sagt perker? Hvilket ramaskrig ville det have forårsaget? Jeg forstår ikke, at vi er enige om ikke at bruge ord som perker, men fastholder at bruge ordet neger«.