Hele landet angribes af falske IT-folk

Flere danskere er blevet franarret penge, fordi de har stolet på en person i den anden ende af telefonrøret. Politiet er på det seneste blevet kimet ned af folk.

Mange danskere har oplevet det i de senere måneder: En engelsk stemme i røret insisterer på at installere »nyt« software på computeren, hvorefter de bruger mange minutter på at herse med computeren. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lea Meilandt Mathiesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mange danskere har oplevet det i de senere måneder: En engelsk stemme i røret insisterer på at installere »nyt« software på computeren, hvorefter de bruger mange minutter på at herse med computeren.

En række danskere et gået på IT-svindlen og har ladet sig narre til at overføre tusinder af kroner som betaling for nytteløse programmer og en overflødig »pc-reparation«. Det skriver Jyllands-Posten.

En række af landets politikredse har de seneste uger fået op til flere henvendelser om dagen fra borgere, som har haft en falsk it-medarbejder i røret.

I gennemsnit har Østjyllands Politi haft fem henvendelser om dagen.

- Personerne i røret er både meget styrende og insisterende, siger presseansvarlig i Østjyllands Politi, Mogens Brøndum, til Jyllands-Posten.

Vicepolitikommissær hos Fyns Politi, Gunnar Andersen, har i løbet af den seneste måned fået mellem 10-20 henvendelser fra borgere. Heraf har dog kun én ladet sig narre til at overføre 1.200 kr.

Fyns Politi har opfordret folk til at blive ved med at ignorere opkaldene, men der er også folk, som lader sig narre, og så bliver sagen betragtet som bedrageri, forklarer vicepolitikommissæren.

I Midt- og Vestjylland genkender man billedet.

- I de fleste tilfælde har borgerne afvist hjælpen, men der er personer, som har ladet sig narre og endt med at få trukket 3.000 til 5.000 kr. fra deres bankkonto, siger Søren Bak, kommunikationsmedarbejder i Midt- og Vestjyllands Politi, til Jyllands-Posten.

Hos Microsoft Danmark, som ofte misbruges af IT-svindlerne, bekræfter sikkerhedschef Morten Juul Nielsen, at fupnummeret har eksisteret længe.

- I vores supportafdeling modtager vi stadig 15-20 opkald om ugen fra borgere, som er blevet ofre for telefon-svindel. Tendensen er svagt nedadgående i den seneste tid, formentlig fordi rygtet om svindlerne efterhånden har bredt sig, siger Morten Juul Nielsen til Jyllands-Posten.

BNB