Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Sundhedsminister Nick Hækkerup (S) lancerer torsdag et udspil, der indfører systematiske helbredstjek for udsatte borgere. Det skal især komme kortuddannede mænd med lav indtægt til gode, skriver Politiken.
Der er dog ingen dokumentation for, at folk lever længere af at få helbredstjek. Det siger førende forskere på området, der samtidigt påpeger, at indførelsen af helbredstjek vil være i direkte modstrid med WHOs retningslinjer for, hvornår man bør indføre screening.
»Vi har et meget solidt evidensgrundlag, når vi siger, at der ikke findes en dokumenteret effekt ved generelle helbredstjek - inklusive dem til risikogrupper som mænd med kort uddannelse. Det hjælper intet«, siger seniorforsker og dr.med. Karsten Juhl Jørgensen fra Det Nordiske Cochrane Center ved Rigshospitalet til Politiken.
Han gennemgik i 2012 samtlige studier på verdensplan vedrørende generelle sundhedstjek - også dem målrettet særlige risikogrupper.
Karsten Juhl Jørgensen mener, at en udvidelse af rygeloven og forhøjede afgifter på alkohol og tobak vil have en større effekt på folkesundheden.