Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Lars Hedegaard, formand for Trykkefrihedsselskabet, der ofte bakker op om Pia Kjærsgaards udmeldinger, tager nu afstand fra partiformandens nyeste forslag om at forbyde to arabiske TV-kanaler i Danmark. Forslaget bryder med ytringsfriheden og skader integrationen, mener han.
- Jeg tager afstand fra at forbyde paraboler og tv-stationer. Det er ikke vejen at gå. Vi er tilhængere af ytringsfriheden og går ikke ind for at blokere journalistiske budskaber, siger han.
- At skride til forbud virker mod sin hensigt. Hvis det teknisk set er muligt at forhindre herboende arabere i at modtage arabiske kanaler, så vil de opfatte det som et overgreb mod deres rettigheder, og som et yderligere udtryk for at det danske samfund ikke er værd at integrere sig i. Derfor er forslaget modproduktivt.
Hvad siger du til Pia Kjærsgaards argumenter om, at TV-kanalerne opfordrer til had og skader integrationen?
- Jeg forstår godt hendes frygt. Men så må man afsløre, hvad det er for nogle hadefulde budskaber, der er tale om, og det tror jeg, man ved meget lidt om her i landet. Men selv hvis TV-kanalerne opfordrer til had, bør de ikke forbydes. Jeg opfatter Pia Kjærsgaards forslag som et desperat nødsskrig, fordi integrationen overhovedet ikke virker. Hun har valgt en forkert metode, men hun peger på et problem, som findes.