Hedegaard får bøde for at bryde navneforbud

Den tidligere formand for Trykkefrihedsselskabet, Lars Hedegaard, har fået en bøde på 10.000 kroner for at have offentliggjort navnet på den mand, der er sigtet for drabsforsøg mod ham, da manden er beskyttet af navneforbud. Lars Hedegaard tror ikke længere på retssystemet.

Lars Hedegaard, debattør og forfatter, er ved retten på Frederiksberg idømt en bøde på 10.000 kr. for at have brudt navneforbuddet mod den mand, som er efterlyst for drabsforsøget mod Lars Hedegaard.Foto: Asger Ladefoged Fold sammen
Læs mere

Retten på Frederiksberg idømte fredag Lars Hedegaard en bøde på 10.000 kroner for at have brudt navneforbuddet, der beskytter den mand, som er sigtet for at have skudt mod den 73-årige debattør. Dermed afviste retten Hedegaards forklaring om, at han handlede i nødværge, da han offentliggjorde navnet, for at offentligheden kunne komme med oplysninger om den sigtede. Ifølge anklageskrifter brugte Lars Hedegaard den sigtedes navn på en svensk hjemmeside, på Facebook og i bogen »Attentatet«.

Retten lagde dog vægt på, at det ikke var nødvendigt for Hedegaard at overtræde navneforbuddet for at afværge en trussel, og at det ville bringe formålet med et navneforbud i fare, hvis Hedegaard blev frifundet.

Lars Hedegaard oplyser til Berlingske, at han ser det som »et anslag mod hans ret til at beskytte sit eget liv«, men forfatteren har ikke besluttet, om han vil anke dommen.

»Jeg tror ikke rigtig på det danske retsvæsen længere, og jeg ved ikke, om jeg ønsker at bruge penge på at føre en udsigtsløs sag,« siger Lars Hedegaard: »Det er skandaløst, men jeg kan ikke gøre noget. Til gengæld kan jeg sige, at jeg allerede har opnået mit mål, nemlig at gøre mandens navn kendt.«

Tilfredshed hos anklagemyndigheden

Efter dommen lagde Jesper Holm, der er anklager for Københavns Politi, vægt på, at dommen sendte et klart signal om konsekvenserne ved at bryde navneforbuddet.

»Vi er godt tilfredse med, at retten har fulgt vores påstand om en bøde, men også at retten har afvist den nødretsbetragtning, som Lars Hedegaard og forsvareren gjorde gældende.«

Den drabssigtede har tidligere været fængslet i Tyrkiet, men han blev løsladt af myndighederne og er nu internationalt efterlyst.

Selv om hans navn allerede har været bragt i offentligheden, kalder Sten Schaumburg-Müller, der er professor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, det for et »sundhedstegn«, at retten har fastholdt navneforbuddet.

»Det understreger retsprincippet om, at det er domstolene, der skal dømme, også selv om det kan virke urimeligt i en konkret situation.«

Eva Smith, der er professor emeritus ved det juridiske fakultet på Københavns Universitet, mener ikke, at dommen er overraskende, og hun peger på, at Lars Hedegaard mangler forståelse for den drabssigtedes retssikkerhed.

»Det er, som om, han ikke forstår, hvad det handler om, når han vægter sin egen sikkerhed højere end hensynet til den sigtede. Sagen er jo, at vi ikke ved, om han er den formodede drabsmand.«

Det er ikke kun Lars Hedegaard, der er sigtet for at have brudt navneforbuddet. Københavns Politi har sigtet yderligere ni personer og én virksomhed for at have offentliggjort den sigtedes navn, heriblandt tre personer, der mødte op ved et retsmøde i sidste uge iført T-shirts med den anklagedes navn påtrykt.