Hashsalget er som ukrudt: Umuligt at udrydde

Ti år efter rydningen sælges langt størstedelen af alt hash stadig på Pusherstreet. Men i tiden efter aktionen i fristaden dukkede små gademarkeder op, og i dag er den ulovlige, organiserede hashhandel uden for Christiania centreret omkring Nørrebro.

»Hashhandlen uden for Christiania er centreret omkring Nørrebro. Særligt i Nørrebroparken, hvor der er en rigtig stor omsætning,« siger Mikkel Brogaard, der er vicepolitikommissær i Specialgruppen på Station Bellahøj. Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

På en tilfældig søndag flokkes familier om den store legeplads ved Nørrebroparken på Nørrebro i København. I den ene ende af legepladsen fiser en lille dreng efter sin far på sin røde og blå plasticscooter, og i den anden ende svinger gyngerne i takt.

Få meter bag ved de mange børn og deres forældre er stemningen en helt anden. Græsset er udtrådt, træerne skyder op mellem stierne og danner store skygger over parken. Foran jernbommen ind til parken står en ung, skaldet fyr i stort tøj og hænger ud. Han holder vagt i tilfælde af, at politiet skulle dukke op.

»Det er skide irriterende. Jeg ville selvfølgelig ønske, at handlen med hash foregik et sted langt væk herfra,« siger Rikke, der er på legepladsen med sin datter på tre.

»Det er jo tydeligt, hvem det er, der sælger det,« siger Trine, der er på legepladsen med sin søn på to år.

»Jeg har før prøvet at gynge med min pige, hvor der så kom en ordentlig hashdunst inde fra parken lige overfor«, siger Rikke.

»Det var virkelig for meget.«

Rydning af Pusherstreet

Det er åbenlyst for de fleste, hvad der foregår. Den ulovlige, organiserede handel med hash i parken er en etableret del af Nørrebroparken.

»Hashhandlen uden for Christiania er centreret omkring Nørrebro. Særligt i Nørrebroparken, hvor der er en rigtig stor omsætning,« siger Mikkel Brogaard, der er vicepolitikommissær i Specialgruppen på Station Bellahøj og koordinerende indsatsleder for hashindsatsen uden for Christiania. I gårsdagens Berlingske fastslog Københavns overborgmester Frank Jensen (S), at det omfattende ulovlige hashsalg bør blive trukket op ved roden i form af forsøg med kontrolleret legalisering og hashsalg på f.eks. apoteker i København.

For knap ti år siden var strategien ren jernnæve. Hashhandlen, der hovedsageligt foregik på Pusherstreet på Christiania, var en torn i øjet på den daværende borgerlige regering, og rusmidlet var ikke til diskussion: Salget skulle nedkæmpes.

Spredning af salg

En tidlig morgen 16. marts 2004 rykkede Københavns Politi ind på Pusherstreet. I selskab med bulldozere blev gaden ryddet, og alt lige fra borde, stole, lamper, plakater og presenninger blev kørt væk i flyttebiler. Alt imens kunne fristadens beboere blot se til.

Aktionen forløb efter planen. Til stor glæde for daværende chefpolitiinspektør Kai Vittrup, for han var overbevist om, at det ikke ville være muligt for pusherne at overleve uden pulsåren, som Pusherstreet på det tidspunkt var for den ulovlige handel med hash.

Sådan endte det langt fra. Det tog ikke mange år, før betjentene på Pusherstreet var nedslidte, og indsatsen var hård for betjentene, lød det fra daværende formand for Politiforbundet, Peter Ibsen, som kaldte indsatsen i Pusherstreet for »spildte kræfter«.

Det var umuligt at bekæmpe den organiserede hashhandel. Mens politiet var talstærkt til stede i Pusherstreet, skete der i mellemtiden det uden for fristaden, at handlen rykkede ud i det åbne bybillede. I perioden efter rydningen skete der en opblomstring af små gademarkeder.

»Det er det, der typisk sker, når man laver sådan en aktion. Der opstår en række geografiske forskydninger, fordi de mennesker, der vil købe hash, ikke køber det på Christiania, fordi politiet befinder sig der 24 timer i døgnet. Derfor går de simpelthen bare nogle andre steder hen,« siger Kim Møller, der er lektor i kriminologi på Aalborg Universitet, og som har skrevet en ph.d.-afhandling om kontrollen af hashmarkedet op igennem 00erne.

Hashklubberne blev ryddet af vejen

Efter rydningen af Pusherstreet dukkede der flere hashklubber op rundt omkring i København, særligt på Vesterbro og Nørrebro. Nu skulle hashen sælges herfra. Den løsning holdt dog ikke længe for pusherne, for med en omfortolkning af hashklubloven fra 2001 strammede Københavns Politi grebet om hashklubberne.

Oprindeligt skulle politiet ifølge hashklubloven konstatere handel med hash 10-15 gange, før der blev udstedt en advarsel. Men i 2005 vedtog man hos Københavns Politi, at det var nok, hvis politiet kunne konstatere hashhandel tre til fem gange, før det kostede en advarsel.

Og det virkede. Stramningen betød, at hashklubberne blev ryddet af vejen.

»Vi ser ikke hashklubberne mere, for pusherne ved, at de bliver lukket med det samme igen,« siger Mikkel Brogaard.

Men pusherne blev i de samme områder, nu rykkede handlen bare udendørs i stedet.

Gademarkeder i det centrale København

På kort tid blev der etableret et omfattende hashmarked på Litauens Plads på Vesterbro. Da det var på sit højeste, svarede det næsten til det marked, som i dag findes i Nørrebroparken.

Ved en aktion i 2006 lykkedes det for politiet at få anholdt 16 personer, som havde forbindelse til den hashhandel, der foregik i området. Herefter døde den åbenlyse handel på pladsen ud.

Også omkring Israels Plads lige ved Nørreport Station har der i flere år været tydelig handel med hash. Det samme gælder for Folkets Park på Nørrebro, som også har været et centralt handelssted.

I dag er der i alt omkring seks steder i København, hvor politiet ved, at der er organiseret salg med hash. Til fælles for alle stederne er, at det er rocker- eller bandegrupperinger, som står bag.

Den ulovlige handel med hash i de københavnske gader er lige så umulig at komme til livs som ukrudt i haven.

Det er især pladser, parker og grønne områder, der ofte er scene for den organiserede handel. De åbne pladser giver pusherne et godt overblik, og det er her, de potentielle kunder er. Det er præcis sådan, at situationen er i Nørrebroparken i dag.

Før sælgerne befandt sig i Nørrebroparken, stod de fast i Jægersborggade. De sidste 30 år har hashhandlen her i perioder været mere eller mindre aktiv. Der har tidligere været to hashklubber i gaden, men da de blev lukket med hashklubloven, rykkede salget ud på gaden.

Men for et par år siden lykkedes det for politiet at lægge så hårdt tryk på pusherne i gaden, at de blev nødt til at flytte sig. Ikke langt væk – for kunderne skulle stadig vide, hvor de var.

Derfor rykkede de op i Nørrebroparken, hvor handlen med hash ikke længere er nogen hemmelighed. Hverken for pusherne eller politiet.

»De bliver mere pressede og stressede i Nørrebroparken, og med den indsats, vi har lige nu mod handlen der, rykker de tilbage i de trygge rammer nede i Jægersborggade, hvor de føler sig mere sikre,« siger Mikkel Brogaard.

Derfor er der nu begyndende salg i Jægersborggade igen.

»Men det er kun midlertidigt,« siger Mikkel Brogaard. Men vil de så ikke bare rykke op i Nørrebroparken igen, når I får dem væk fra Jægersborggade igen?

»Jo, det er der ingen tvivl om.«

For at forstå, hvorfor indsatsen – efter politiets overbevisning – virker, når handlen flytter sig få meter og rykker ind i en park eller til en anden gade, er det nødvendigt at kende til politiets strategi:

»Det handler om at stresse dem. Stille og roligt bliver der færre og færre, der gider at løbe risikoen for at blive taget af politiet og få en bøde eller ryge i fængsel,« siger Mikkel Brogaard.

»Vi er jo ikke naive og tror, at vi kan fjerne al hashhandel fra København. Men vi kan gøre det risikofyldt at være en del af den organiserede hashhandel.«