Hashhandlen på Christiania skulle bekæmpes med et skelsættende nyt våben – nu har retten sagt nej

For første gang har anklagemyndigheden forsøgt at bruge en lov fra en bandepakke til at give tre hashhandlende christianitter opholdsforbud – på Christiania. Torsdag faldt dommen i den tredje og sidste sag.

Indgangen til Christiania, hvor tre beboere risikerede at få opholdsforbud. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det havde potentiale til at blive et skelsættende nyt våben i politiet og anklagemyndighedens kamp mod den organiserede hashhandel på Christiania: Muligheden for at smide dømte hashhandlere ud af eget hjem og dermed i et vist omfang afskære dem fra familie og venner.

For første gang nogensinde er anklagemyndigheden i tre sager gået efter at forbyde christianitter at opholde sig på det sted, kriminaliteten er begået – men også selve det sted, de bor: Christiania.

Torsdagens tredje og sidste dom sætter streg under de to forudgående.

I alle tre sager har Københavns Byret nu hældt opholdsforbuddet ned ad brættet.

Selvom alle tre christianitter er blevet kendt skyldige i hashsalg og skal i fængsel, har de nu rettens ord på, at de kan blive boende, når de kommer ud.

I de to sager, hvor dommene blev afsagt i december, har statsadvokaten anket til landsretten. Der er endnu ikke taget stilling til, hvorvidt torsdagens dom skal det samme.

Advokat Luise Høj er forsvarer for den 55-årige mand, der torsdag blev idømt et år og 10 måneders fængsel – men blev frifundet for påstanden om opholdsforbud. Ifølge hende er påstanden om opholdsforbud »ekstremt skidt underbygget« i sagens beviser.

»Jeg har sjældent set noget så tyndt som i den her sag.«

Anklagemyndigheden går efter opholdsforbud til de tre christianitter i området vist på kortet, ifølge anklageskriftet afgrænset af:»Overgaden Oven Vandet – Bodenhoffs Plads – Prinsessegade (stykket mellem Bodenhoffs Plads og Refshalevej) – Refshalevej – Forlandet – Norddyssen – Midtdyssen – Syddyssen – Kløvermarksvej – Vermlandsgade – Christmas Møllers Plads – Torvegade.« Fold sammen
Læs mere

Hashsalget, de tre mænd er dømt for, foregik i begyndelsen af 2021.

Den 7. januar blev den såkaldte fristad i hjertet af København coronalukket. På Pusher Street glimrede hashhandlen for en tid øjensynligt ved sit fravær.

I årets første tre måneder stod der et træskur ved en bagindgang til Christiania. Her rådgav et vagtskemalagt hold bestående af 19 christianitter besøgende om restriktioner i forhold til coronasmitte.

Men det var mere end blot gode råd, der blev langet over disken.

Opholdsforbud skulle stoppe bandekrigen

De tre mænd er dømt i et sagskompleks, der er blevet døbt Big Bang.

Ifølge anklageskriftet, som Københavns Politi og anklagemyndigheden har opbygget på blandt andet skjulte videooptagelser, solgte de 19 christianitter kilovis af hash fra infoskuret.

Af dem risikerede tre mænd på henholdsvis 45, 53 og 55 år – udover fængselsstraf – at blive idømt årelange forbud mod at opholde sig på Christiania.

Hidtil har den slags været forbeholdt bandekriminelle i væbnet strid.

Loven om opholdsforbud – straffelovens paragraf 79 a, stk. 1, 2. pkt. – blev indført i 2017 med bandepakke 3. Det skete som en direkte reaktion på gadekrigen mellem Loyal to Familia og Brothas. Under konflikten skød banderne med skarpt mod hinanden flere end 40 gange – og syv gange blev tilfældige forbipasserende ramt.

Af lovteksten og forarbejderne til loven fremgår det, at en række kriterier skal være opfyldt, før rettens dommere kan nedlægge et opholdsforbud på »ikke under ét år og op til ti år efter endt afsoning«.

Kriminaliteten skal være »alvorlig« og være begået af personer med tilknytning til en gruppe, der har været sammen om kriminaliteten.

Det er især det sidste, Københavns Byret har bidt mærke i.

»Grundlaget for kravet om et opholdsforbud er, at det er politiets faglige vurdering, at tiltalte er en del af en gruppe af christianitter, som står bag den organiserede handel med hash på Christiania,« fremgår det af dommene i de første to sager, som blev afsagt 6. og 17. december sidste år.

Men ikke i nogen af de tre sager vurderer byretten, at christianitternes tilknytning til den organiserede hashhandel er tilstrækkeligt bevist.

Den 7. januar 2021 blev der indført midlertidigt opholdsforbud på Christiania som følge af coronanedlukningen. Det var i de følgende tre måneder, hashsalget, de tre mænd nu er dømt for, stod på. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Helms.

Næppe et vidundermiddel

De tre domme skal derfor ikke forstås, som om Københavns Byret afviser at idømme hashhandlende christianitter opholdsforbud i fremtidige sager.

»Sagen er jo afgjort med en helt konkret begrundelse, som er udtryk for, at anklagemyndigheden ikke har løftet bevisbyrden,« siger Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet.

»Det er sådan set underforstået i dommen, at det ville have været muligt at idømme et opholdsforbud, hvis beviserne havde været stærke nok for, at tiltalte stod bag den organiserede hashhandel.«

I december vurderede han over for Berlingske, at et opholdsforbud næppe vil give ordensmagten den afgørende overhånd i kampen mod hashhandlen på Christiania.

»Det vil alt andet lige være forholdsvis let at håndhæve. Andre vil dog nok stå parat til at overtage tjansen, så anvendelse af opholdsforbud er næppe et vidundermiddel,« sagde han dengang.

»En fuldstændig vild antagelse«

Forsvarer Luise Høj ser et opholdsforbud som en »meget, meget voldsom« straf.

»Den type bevis, som politiet forsøger at stampe op af jorden, eksisterer ikke. Jeg har sjældent set noget så tyndt som i den her sag,« siger hun.

Et kritikpunkt er ifølge forsvarsadvokaten, at sagen bygger på anonyme tip.

»Det er normalt, at en politimand skal sige, at det er en anonym kilde, som har sagt noget en bestemt dato, og at han virker troværdig. Men her henviser han bare til en mangeårig erfaring.«

I såkaldte bandesager er det ifølge Luise Høj normalt, at anklagemyndigheden kommer med særdeles velunderbygget argumentation for, at medlemmerne hænger sammen og virker sammen kriminelt.

»Det her er at tage en enkeltperson ud, som bor på Christiania og skal dømmes for hashhandel, og så sige, at han hænger sammen med hele Christiania,« siger hun.

»Det er en fuldstændig vild antagelse – og faktuelt forkert.«

Jomfruelig jord

På den anden side af bevisbyrden står anklager Tasi Nørskov-Jensen fra Københavns Politi.

I den anden af de tre sager argumenterede hun for, at barren for bevisførelsen var sat for højt i den første.

»Det var retten så ikke enig med anklagemyndigheden i,« siger hun.

»Det er jo jomfruelig jord, vi betræder – noget helt nyt i forhold til den organiserede hashhandel på Christiania, som vi har fundet juridisk grundlag for at prøve. I sagerne har retten efterlyst »noget mere« i form af konkrete oplysninger om de tiltaltes rolle, og det tager vi til efterretning.«

Den 22. september sidste år markerede Christiania 50-års fødselsdag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Tasi Nørskov-Jensen mener ikke, dommene bevidner, at et opholdsforbud var for langt at gå.

»Det er klart, at selvfølgelig er det indgribende at blive meddelt forbud mod at opholde sig på sin bopæl ved siden af sin straf. Rent geografisk er det et meget lille område, for vi har begrænset os til det, der var absolut nødvendigt.«

Men trods alt det område, de bor i?

»Utvivlsomt, men det er jo også der, de har begået deres kriminalitet,« siger anklageren og tilføjer, at det slet ikke ville være første gang, et opholdsforbud dækkede den dømtes bopæl.

»Det er for eksempel sket på Nørrebro, og en bopæl er en bopæl. Værktøjet i loven har til formål at forebygge fremtidig kriminalitet, og i den forbindelse har man ikke helle på sin bopæl, hvis kriminaliteten ellers er grov nok.«

Ifølge Tasi Nørskov-Jensen skal man holde sig for øje, at retten ikke har afvist opholdsforbuddet, fordi det var for vidtgående.

»Det ville også have været højst overraskende henset til de betydelige straffe, der er idømt for organiseret hashhandel.«

Det mener du stadig?

»Ja, anklagemyndigheden tror på disse sager. Ellers ville det være omsonst at anke.«

Ville et opholdsforbud være en effektiv måde at bremse denne form for kriminalitet på?

»Det har vi en klar politifaglig vurdering, der siger, det vil være i forhold til den enkelte.«

Fra dommene hæfter anklagemyndigheden sig indtil videre ved, at det ikke er udelukket med et opholdsforbud på Christiania. Det vil være en konkret vurdering hver eneste gang, fortæller Tasi Nørskov-Jensen.

»Derfor bliver det interessant at se, hvad landsretten siger om spørgsmålet – og ikke mindst om kravene til politiets bevisførelse om den enkeltes tilknytning til det organiserede hashmarked. Vi vil utvivlsomt blive klogere, når vi har landsrettens afgørelser.«