Hashhandlen bliver hele Københavns problem

Når christianitterne smider pusherne på porten, er der ifølge Københavns Politi »næppe nogen tvivl om«, at hashhandlen og den medfølgende hårde kriminalitet vil flytte til andre steder i byen.

»Fotografering forbudt«-skiltene blev malet over samtidig med, at hashboderne blev fjernet på Christiania. Fotos: Asger Ladefoged Fold sammen
Læs mere

En kvindelig christianit malede i går formiddag på sin egen stille måde et lille stykke danmarkshistorie, da hun fra en stige med pensel og spand overmalede et fotografering forbudt-skilt på Pusher Street med et rødt hjerte.

Nedenfor fik hendes handling to bredskuldrede mænd til at fnyse og i forbifarten bemærke til kvinden:

»Du lever i en fantasiverden.«

Flere af pusherne, som har solgt hash fra boderne på Pusher Street, fulgte med fra sidelinjen, da christianitterne fredag formiddag gjorde hovedrent i gaden. Med mukkerter, brækjern og sakse fjernede de rammerne for den hårdkogte, organiserede kriminalitet på Fristaden, hvor miljøet de senere år er blevet tiltagende råt. Onsdag kulminerede situationen med skyderi mod en civil og to betjente, som fik christianitternes fællesråd til at skride til handling.

Aktionen har derfor potentielt historisk karakter og vidner for flere christianitter om udsigten til en lysere fremtid på Fristaden.

Men på samme tid ulmer bekymringen for, hvad der nu vil ske med det hashmarked i København, som politiet estimerer til at have en værdi af omkring tre mia. kroner om året, hvoraf den ene indtil i dag angiveligt er kommet fra Christiania. Men ikke mindst ulmer bekymringen for, om den hjemløse hashhandel igen vil få kriminelle bander til at bekrige hinanden i byens gader i en kamp om territorier.

Ifølge Thorkild Fogde, politidirektør i København Politi, må danskerne forvente, at de organiserede kriminelle vil forsøge at sælge hash andre steder i hovedstaden, nu hvor Pusher Street er blevet ryddet.

»Hvis efterspørgslen er stærk nok, vil der være nogle, som er klar til at sælge hash. Det er et fact of life, som vi må forholde os til. Der er ingen, der ved præcist, hvordan den her spredning vil udvikle sig. Men der er næppe nogen tvivl om, at der vil være nogen fra pushermiljøet, der vil slå på tromme for at sprede handlen ud over byen,« siger Thorkild Fogde.

Men det er endnu for tidligt at spå om, hvorvidt hashmarkedet igen kan blive omdrejningspunktet for en voldsom bandekonflikt, som det tidligere har været tilfældet, siger han.

»Det er en risiko, at det kan udløse konflikter blandt de kriminelle, når Pusher Street bliver ryddet. Men det er en indbygget risiko ved at bekæmpe kriminalitet. Når man forstyrrer et kriminelt miljø i balance, giver det ballade. Politiets opgave er at forstyrre de kriminelle miljøer,« siger han.

Hashhandlen flytter til Nørrebroparken

Der er blevet solgt cannabis på Christiania i mere end 40 år, og det er ikke første gang, Pusher Street er blevet ryddet. Den voldsomste rydning hidtil skete i 2004 og var ifølge manges opfattelse med til at puste til ilden og eskalere konflikter i bandemiljøet i København.

Ifølge sociolog og forsker i bl.a. narkotikahandel Jakob Demant fra Københavns Universitet vil gårsdagens rydning af Pusher Street blot medføre, at pusherne vil finde andre steder at sælge cannabis i København.

»Men det betyder ikke, at hashhandlen forsvinder fra Christiania. Den vil stadig være der. Men den vil få et andet udtryk end de senere år, hvor den nærmest har været paramilitær med boder i camouflage og pushere med masker,« siger han og fremhæver, hvordan ikke mindst turister og udlændinge forbinder Christiania med salg af cannabis:

»Mange har en kulturel tilknytning til Christiania som stedet, hvor man køber hash.«

Ifølge Jakob Demant vil handlen dog flytte sig, fordi efterspørgslen stadig er den samme. I første omgang kan det blive til andre steder omkring Christiania såsom Christianshavns Torv og siden til resten af byen, hvor der i bl.a. Nørrebroparken allerede i dag handles med stoffer.

Men meget af handlen kan også flytte online, vurderer han.

»Det sker allerede i bl.a. lukkede grupper på sociale medier på det åbne net, hvor der ikke er kryptering. Men handlen kan også flytte hen på »det mørke net« med kryptering, og hvor den lige nu stiger med flere hundrede procent om året,« han:

»Pusher Street har været et meget roligt sted at købe hash. Men de senere år det blevet voldsommere, og her forleden var der jo også en forbipasserende, der blev ramt. Det kan meget vel få den usikre teenager eller den ældre mand til at føle sig så utryg, at nettet for dem kan blive et bedre sted at købe.«

I tiden efter rydningen i 2004 flyttede en del af hashmarkedet ind på gaderne i ikke mindst Nørrebro-kvarteret i hovedstaden. Her forventer Nørrebro Handelsforening nu igen, at hashhandlen vil »blomstre endnu mere op«.

»Politiet kan måske afbøde noget af stigningen, hvis de er nærværende de rigtige steder det næste stykke tid, men man må se i øjnene, at deres ressourcer er begrænsede for tiden,« siger formand Hans Mejlshede.

Men han glæder sig alligevel over christianitternes beslutning, for beboerne kan ifølge formanden selv gøre meget. Hans Mejlshede fremhæver Jægersborggade som eksempel på et sted, hvor det er lykkedes beboerne at jage en del af hashsalget væk.

»Hvis befolkningen er imod det, kommer pusherne ikke til at få en særlig venlig modtagelse, og hvis gadesammenholdet er stærkt nok, kan Nørrebro-beboerne gøre det samme som christianitterne. Det tog dem godt nok 40 år at nå frem til den beslutning, men jeg håber, at folket på Nørrebro vil sige fra lidt hurtigere,« siger Hans Mejlshede.

»Vi har lorten«

Tilbage på Christiania er rydningen af Pusher Street kun begyndelsen på kampen for at holde området frit for den hårdkogte kriminalitet. Christianit Andreas Bennetzen er med skruemaskine og brækjern – iført blazer og grove arbejdshandsker – en del af nedrivningsholdet i pushergaden.

»Vi kan ikke længere rumme at have Danmarks hashhandel herude. Vi har jo i mange år håbet på en politisk løsning,« siger han med henvisning til christianitternes ønske om en legalisering af cannabis.

Lige som mange andre christianitter håber han, at rydningen denne gang bliver en ny begyndelse for Fristaden, men han fortæller også, at beboerne endnu ikke har »nogen gylden plan«, fordi beslutningen stadig er så ny.

Ikke desto mindre står det klart, at blandt andre Andreas Bennetzen er grundtræt af den hårde kriminalitet på Christiania.

»Vi er enormt kede af den udvikling, der har været de senere år på Pusher Street, hvor kriminelle bander udefra har overtaget gaden. Og vi kan ikke blive ved med at fortælle os selv den løgn, at det ikke har noget med os at gøre. Vi har lorten hver eneste dag,« siger han.

 

LÆS MERE