Harmonikasammenstød spærrer motorvej i Nordjylland

Politiet rydder op efter et stort trafikuheld på E45, hvor tre er kvæstet.

Læs mere
Fold sammen

København: Et voldsomt harmonikasammenstød skaber store trafikale problemer i Nordjylland, hvor motorvejen E45 i nordgående retning ved Svenstrup er blevet spærret i forbindelse med oprydningsarbejdet mandag morgen.

Politiet kan endnu ikke oplyse, hvor lang tid afspærringen varer.

- Men der går i hvert fald noget tid endnu, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Henrik Bech.

Bilisterne bliver ledt fra ved afkørsel 29 i Svenstrup, og politiet anmoder folk om at følge skiltningen.

Ifølge Vejdirektoratet var der var fem kilometers kø, da beslutningen om at spærre motorvejen blev truffet.

Fem biler var involveret i uheldet, der fandt sted mandag morgen.

- Vi har tre tilskadekomne. Hvor alvorligt det er, ved vi ikke endnu, siger Henrik Bech.

/ritzau/