Harald Blåtands kongsgård ser dagens lys

Arkæologer har fundet rester af vikingekongen Harald Blåtands kongsgård i Jelling, der har været så stor, at der bag dens palisade er plads til Amalienborg Slotsplads hele seks gange.

Foto: Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Harald Blåtand havde en ordentlig stor kongsgård i Jelling.

Det når arkæologer frem til i forbindelse med nye udgravninger i nærheden af Jelling Kirke og de to berømte Jellingsten, og dermed skriver arkæologerne endnu en side i den store bog om Danmarks historie og fortid.

Arkæologerne har indtil videre udgravet resterne af tre langhuse og et mindre hus samt en lang palisade. Tilsammen tegner fundene et billede af det formentlig største byggeri i Danmark fra Harald Blåtands tid i slutningen af 900-tallet.

Jellings vigtighed

Ifølge udgravningsleder Mads Dengsø Jessen, Aarhus Universitet, er kongsgården bag palisaden så stor, at der er plads til Amalienborg Slotsplads seks gange.

»Vi er ved at skrive en ny side i danmarkshistorien, hvor Jelling på en måde har været en blank side,« forklarer Mads Dengsø Jessen:

»De nye fund viser sammen med bl.a. storhøjene og runestenene, hvor vigtig Jelling har været. Jelling har været en stor og vigtig kongsgård, måske hovedkongsgården, for Harald Blåtand.«

Østjyske Jelling er større end andre store anlæg fra Harald Blåtands tid såsom Trelleborg eller Fyrkat og andre såkaldte ringborge.

»Men bygningsmassen i ringborgene er dog større,« siger Mads Dengsø Jessen og vurderer, at flere hundrede vikinger har haft deres daglige gang i og omkring Harald Blåtands kongsgård.

De udgravede huse har formentlig været en slags kasernebygninger. Men selv om der har været soldater i Jelling, har ringborgene ifølge Mads Dengsø Jessen »et mere rent militært udtryk end kongsgården i Jelling.«

Kort levetid

Kongsgården levede og døde formentlig med Harald Blåtand. Der er ifølge udgravningslederen »ikke tegn på længere tids brug« end 20-30 år.

Arkæologerne ved ikke rigtig, hvor kongemagten holdt til, og hvor magtcentrum i Danmark var i årene efter Harald Blåtands død i engang i 980erne.

»Da Svend Tveskæg efterfølgende kommer til, vælger han at fokusere på England i stedet,« forklarer Mads Dengsø Jessen.

De nye udgravninger er foretaget i forbindelse med Jellingprojektet, hvor bl.a. Aarhus Universitet og Nationalmuseet i samarbejde med Vejle Museum med midler fra Bikubenfonden forsker i dansk vikingetid og tidlig middelalder.