Har reformen forbedret folkeskolen?

Tålmodighed. De første forskningsrapporter om skolereformen besvarer ikke spørgsmålet, og vi må nok vente flere år på klare svar. Men eleverne trives fortsat, og lærerne er stadig skeptiske.

Mere bevægelse i folkeskolen, længere skoledage, og lektier der er overstået, inden børnene kommer hjem. Alt sammen er det delelementer af folkeskolereformen. De første undersøgelser af reformen er netop klar, men de tegner ikke noget tydeligt billede af, om reformen har virket efter hensigten. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lars Rasborg

Forældre til skolebørn ved, at det er sjældent, at man får et klart svar, hvis man forsøger sig med det gode gamle: »Nå, hvordan går det så henne i skolen?«

Men mere end 16.000 elever har faktisk svaret på det spørgsmål, og det samme har 3.000 lærere, pædagoger og skoleledere i de fire første forskningsrapporter om, hvordan skolereformen har påvirket folkeskolen.

Har skolereformen så gjort folkeskolen bedre eller værre? Lærer eleverne mere på grund af reformen, og trives de bedre?

Det ved vi ikke.

»Eleverne trives, men det kan de have gjort hele tiden. Vi kan også se, at der er nogle grundpiller i skolens maskinrum, som fungerer godt. Vi kan bare ikke sige, om det er reformens skyld eller fortjeneste. Vi har ikke kunnet lave kausalsammenhænge og kan altså ikke se, hvad der skyldes skolereformen,« siger forskningschef Andreas Rasch-Christensen, der er medlem af formandskabet for Rådet for Børns Læring:

»Samtidig viser rapporterne, at der er nogle af reformelementerne, der ikke er blevet implementeret så godt, og en del elever er skuffede over, at de ikke mærker nok til den åbne skole og mere bevægelse i undervisningen. De føler, de er blevet stillet noget i udsigt, som de ikke har fået.«

Da undersøgelsen blev foretaget sidste skoleår i foråret 2015, var folkeskolens lektiehjælp stadig frivillig for eleverne. Den frihed har mange elever benyttet sig af – især de ældste og især drengene. Syv ud af ti elever brugte slet ikke lektiecafeen eller kom der mindre end en time om ugen. I dette skoleår er det dog blevet obligatorisk for eleverne at deltage i lektiehjælpen.

Skeptiske lærere

Undersøgelserne fokuserer også på læreres og pædagogers oplevelser med skolereformen. Reformen blev vedtaget i 2013 kort efter Kommunernes Landsforenings lockout af lærerne og det efterfølgende lovindgreb med en ny arbejdstidslov. Som konsekvens af ændringerne har lærerne skullet undervise mere og har fået mindre tid til forberedelse.

Det samme viser rapporterne, der også påviser en vis skepsis hos lærerne. 62 pct. vurderer ikke, at reformen forbedrer deres muligheder for at levere undervisning af høj kvalitet. Kun otte pct. oplever, at reformen vil kunne forbedre de fagligt svage elevers læring.

Hvor bekymrede skal vi være over lærernes fortsatte skepsis?

»Vi skal være bekymrede. De mest centrale aktører for elevernes læring er lærerne. Hvis de ikke bakker op om reformen, så sker der ikke noget positivt. Lærerne siger, at deres muligheder for at give feedback til eleverne og rette opgaver er blevet dårligere. Sammenhængende tid i løbet af en arbejdsdag er nødvendig, for at lærerne kan forberede og efterbehandle undervisningen,« siger Andreas Rasch- Christensen.

Men selv om de første forskningsrapporter ikke har kunnet give svar på, hvordan reformen har påvirket elevernes trivsel og læring, så mener han, at vi allerede ved næste års rapporter kan forvente at se sammenhænge mellem reformens elementer og elevernes læring.

Han opfordrer dog til en vis tålmodighed.

»I Ontario i Canada gik der seks år, før man kunne begynde at spore, om deres skolereforms intentioner var nået. Indtil da havde man blot kunnet konstatere vanskeligheder ved implementeringen,« siger Andreas Rasch-Christensen.