Har forskere fundet aftryk af verdens ældste liv?

Aftryk i urgamle canadiske klipper af små trådformede mikroorganismer kan være helt op til 4,28 mia. år gamle og dermed verdens i særklasse ældste liv. Men dansk topforsker og "livsjæger" er skeptisk.

Fossilerne af det oldgamle liv fra Canada minder om rør som disse fra varme og næringsrige kilder på havets bund. Fold sammen
Læs mere
Foto: MATT DODD

I det nordvestlige Quebec i Canada finder man en særpræget klippeformation med nogle af de ældste bjergarter i verden.

Inde i disse sten har et internationalt forskerhold fundet en række mikroskopiske trådformede strukturer, som de mener er fossiler af det absolut ældste liv, der nogensinde er fundet på kloden.

Ifølge deres forskningsresultat, som er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Nature, er fossilerne – aftrykkene af mikroorganismer – mindst 3,77 mia. år gamle og muligvis helt op til 4,28 mia. år gamle. Er sidstnævnte sandt, har der været liv bare ca. 300 mio. år efter Jordens dannelse.

Uanset hvad, er der – hvis forskerne har ret – tale om verdensrekord og dermed om en videnskabelig sensation af de helt store.

De såkaldte mikrofossiler menes at stamme fra hydrotermiske væld, vulkanske og dermed varme kilder på havbunden, hvor det vrimler med liv. Mange biologer mener, at hydrotermiske væld er en førende kandidat til livets opståen på jorden, for den næringsrige kemiske suppe kan virke som et kraftigt batteri for primitivt liv.

Næsten tilsvarende fossiler er tidligere identificeret i 488 mio. år gamle norske fjelde af den norske geoforsker Tor Grenne, der er en af medforfatterne på Nature-artiklen.

Ifølge ham er det veldokumenteret, at aftrykkene af de små mikroorganismer fra norske klipper er lige så gamle som klipperne selv. På samme måde finder han det sandsynligt, at de hårlignende aftryk fra de canadiske klipper er mindst 3,77 mia. år gamle.

»Jeg erkender, at alderen kan diskuteres. Men 3,77 mia. år ligner en minimumsalder, og jeg tror, at 4,28 mia. år er nærmere det sandsynlige,« siger Tor Grenne til Berlingske.

Han forklarer, at der i givet fald er tale om noget nær det allerførste liv på Jorden:

»Efter Jorden opstod for ca. 4,6 mia. år siden, tog det mange millioner år, før kloden var kold nok til at vand kunne kondensere og danne hav, og flydende vand er jo forudsætningen for liv, som vi kender det. Hvis livet begyndte for 4,28 mia. år siden, må det være opstået stort set lige så hurtigt, som det overhovedet var teoretisk muligt.«

Professor i geologi ved Københavns Universitet, Minik Rosing, er imidlertid skeptisk. Omkring årtusindskiftet fandt han sensationelt tegn på fotosyntese og dermed liv i ca. 3,7 mia. år gamle grønlandske klipper. Det har almindeligvis været anset for evidens for det hidtil ældste spor af liv på Jorden.

»På den baggrund kan det selvfølgelig virke suspekt, at jeg er skeptisk over for konklusionen i det nye Nature-studie, som jeg i øvrigt finder velgennemført og grundigt. Men for mig at se er det mest sandsynlige, at de strukturer, de har fundet, er noget sekundært – noget, der er sket væsentligt senere i Jordens historie,” siger Rosing.

Han har to hovedargumenter:

Det ene er, at den såkaldte metamorfose, det vil sige den formidable og ofte intenst hede omdannelse af klippematerialet gennem tiderne, har været særdeles omfattende i de oldgamle canadiske klipper, hvilket med al sandsynlighed har udraderet ethvert spor af flere milliarder år gamle organismer.

Den anden er, at fossilerne er indkapslet i et særligt mineral, der er oxideret eller iltpåvirket – ligesom rust. Men ifølge Rosing peger alt på, at der ikke var ilt til stede i det jordiske miljø på så tidligt et tidspunkt i Jordens historie.

»Alle er enige om, at der i den tidligere jord var meget lidt ilt i vandet, snarere ingenting, så det er meget svært at forestille sig oxidering,« fastslår han.

Endelig mener den internationalt anerkendte danske professor, at vi formentlig aldrig kommer til at finde fossiler af det første liv på Jorden, fordi det med tiden vil være komplet udtværet og omsmeltet i de geologiske processers store kværn.

Tor Grenne finder sin danske kollegas indvendinger »interessante«.

Han erkender, at han og hans medforfattere har været forsigtige i deres beskrivelser af de mulige konsekvenser af oxideringen af det særlige mineral ved navn hematit.

Til gengæld mener han, at de som forskere har været meget omhyggelige med i de canadiske klipper at finde materiale, som ikke i lige så høj grad som omgivelserne har undergået metamorfose.

»Vi har fundet frem til det område, hvor metamorfosen har været mindst og gjort mindst skade. Det er heller ikke nødvendigvis sådan, at temperatur og tryk vil ødelægge mikrostrukturerne. Det afhænger af forskellige faktorer, så de mikroskopiske strukturer kan udmærket bevares,« fastslår nordmanden.

Men i øvrigt forklarer begge forskere, at hvis livet rent faktisk opstod allerede for 4,3 mia. år siden, så peger en del på, at det også blev komplet udslettet igen, bl.a. af et voldsomt meteorbombardement for knap fire mia. år siden. Dermed kan livet være opstået på Jorden i flere omgange.

»I givet fald understreger det bare, at livet er i stand til at opstå meget hurtigt - og dermed lige så snart de rette betingelser er til stede,« siger Tor Grenne.