Har du lange arbejdsdage? Ifølge ny rapport har det en markant og dødelig pris på verdensplan

Meget lange arbejdsuger har ført til hundredtusindvis af dødsfald på verdensplan, skriver internationale organisationer i en rapport. Samtidig vurderes det, at coronakrisen ikke har hjulpet.

Budskabet fra WHO lyder, at intet arbejde er værd at betale en dødelig pris for. Den pris betaler i tusindvis af borgere på verdensplan ifølge en rapport fra WHO og ILO. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Lange arbejdsdage er et vilkår for mange medlemmer af det arbejdende folk, men med lange dage på kontoret eller hjemmekontoret følger en pris, som på verdensplan er dødelig.

Det er en af konklusionerne i en rapport fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og FNs internationale arbejdsorganisation (ILO), der er publiceret i tidsskriftet Environment International.

I 2016 førte timerige arbejdsdage til anslået 745.194 dødsfald som følge af slagtilfælde og hjertesygdom. Der er tale om en stigning på 29 procent siden 2000, lyder beregningen.

Organisationerne vurderer, at 398.000 borgere på verdensplan i 2016 omkom som følge af slagtilfælde, mens 347.000 døde af hjertesygdomme som et resultat af at have arbejdet mindst 55 timer om ugen.

I en pressemeddelelse siger WHOs generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus, at coronapandemien har kastet lys over vigtigheden af at tilrettelægge sine arbejdstimer.

»Coronapandemien har i høj grad ændret måden, hvorpå mange arbejder,« siger han:

»Hjemmearbejde er blevet normen i mange erhverv, hvilket ofte udvisker grænserne mellem hjemmetid og arbejde. Samtidig har mange virksomheder haft behov for nedskalere eller lukke afdelinger for at spare penge, og dem, der stadig er ansat, må ofte arbejde længere.«

Generaldirektøren mener, at regeringer bliver nødt til at gå sammen om at sætte grænser for at beskytte arbejdstagernes helbred.

Millioner af tabte leveår

Dårligdommene i rapporten hører dog ikke op her.

Ifølge rapporten var 8,9 procent af verdens befolkning udsat for arbejdsuger over 55 timer.

Foruden de tusindvis af dødsfald, skønner organisationerne, at de lange arbejdsuger har resulteret i millioner af såkaldte »DALYs«, der dækker over tabte leveår som følge af sygdom.

I alt 23,3 millioner tabte leveår, skønner WHO og ILO, at en tung arbejdsbyrde har forvoldt på verdensplan.

Fra 2000 til 2016 steg antallet af dødsfald som følge af hjertesygdomme på grund af lange arbejdsuger med 42 procent og fra slagtilfælde med 19 procent.

Mest udsatte er mændene ifølge forskningen. Hele 72 procent af dødsfaldene var blandt mænd. Særligt udsatte var personer, der boede i den vestlige stillehavsregion, i Sydøstasien samt midaldrende eller ældre personer.

De fleste af de registrerede dødsfald skete blandt personer, der døde i alderen 60 til 79 år, som havde arbejdet i 55 timer eller mere om ugen, da de var i alderen mellem 45 og 74 år.

Forskningen konkluderer, at meget lange arbejdsdage udgør tredjedel af den samlede anslåede arbejdsrelaterede sygdomsbyrde.

De skadelige virkninger af stress er relativt velkendte, og de mere utydelige grænser mellem privatliv og arbejdsliv, mener eksperter, kan bidrage til endnu mere stress.

I Danmark arbejder man typisk i færre timer

Den danske befolknings arbejdsvaner har ad flere omgange været genstand for diskussion.

Det politiske parti Alternativet har eksempelvis som mål, at der i Danmark skal være en 30-timers arbejdsuge.

Den danske befolkning arbejder dog generelt mindre, end man gør i mange andre lande. Siden 1990 har en normal arbejdsuge været fastsat til 37 timer i langt de fleste overenskomster på det private og offentlige arbejdsmarked.

Ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø var den ugentlige arbejdstid i 1900 hele 60 timer.

I november 2017 offentliggjorde Danmarks Statistik et analysenotat for, hvor meget tid danskerne bruger på arbejde.

Af notatet fremgik det, at den gennemsnitlige danske arbejdstid pr. beskæftiget er 34 timer om ugen – altså lavere end den normale arbejdsuge – og at dette var lavt sammenlignet med de øvrige EU-lande. Hvis man sætter den præsterede arbejdstid i forhold til hele befolkningen, ligger den ugentlige danske arbejdstid dog over EU-gennemsnittet.

Dette er udtryk for, at arbejdstiden er mere jævnt fordelt i den danske befolkning, mens arbejdstiden i en række andre lande er koncentreret på færre individer, som så til gengæld i gennemsnit arbejder længere tid, end beskæftigede i Danmark gør.

WHO og ILO konkluderer, at det at arbejde 55 eller flere timer om ugen er forbundet med en anslået 35 procent højere risiko for slagtilfælde og en 17 procent højere risiko for at dø af hjertesygdom sammenlignet med at arbejde 35 til 40 timer om ugen.