Har du intet ulovligt gjort? Dit pas kan ryge alligevel

Regeringen vil gøre det muligt – administrativt – at tage statsborgerskaber fra folk, der truer danske interesser. Men lovgivningen er så vidtgående, at også handlinger, der ikke er ulovlige, kan føre til, at statsborgerskabet ryger.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) under ministeroverdragelsen i Udlændinge- og Integrationsministeriet i juni. Fire måneder senere er han kommet i stormvejr, fordi regeringen med et nyt lovforslag lægger op til, at han administrativt skal kunne fratage fremmedkrigere deres danske statsborgerskab. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

I sin kerne er forslaget simpelt: Det er kun domstolene, der i dag kan tage det danske statsborgerskab fra folk, der dømmes for en alvorlig forbrydelse.

Nu vil regeringen ændre loven, så udlændingeministeren får beføjelser til at gøre det samme med en såkaldt administrativ beslutning – altså uden rettergang, og uden at de pågældende nogensinde er dømt for noget. Formålet er at bremse fremmedkrigere, der har dobbelt statsborgerskab, inden de kan nå at vende tilbage til Danmark.

Men dermed stopper det ikke: Faktisk behøver Syrien-jihadister overhovedet ikke have foretaget sig noget ulovligt, før de kan få frataget deres pas – eller være mistænkt for noget, der er kriminaliseret i straffeloven. Det fremgår af lovudkastet, som regeringen præsenterede i sidste uge.

»Det vil heller ikke være udelukket, at handlinger, som ikke er omfattet af nogen gerningsbeskrivelse i straffeloven, kan føre til administrativ frakendelse, hvis den udviste handlemåde er til alvorlig skade for landets vitale interesser,« står der nederst på side ni i det 35 sider lange udkast.

I linjerne lige over står der ellers følgende:

»Det vil således alene være gerningsbeskrivelserne i (straffelovens, red.) kapitel 12 og 13, der kan inddrages i vurderingen af, om en handlemåde er til alvorlig skade for landets vitale interesser.« Kapitel 12 og 13 i straffeloven er de hårde kapitler, der netop handler om terrorisme, landsforræderi og angreb mod statens selvstændighed.

Myndighederne vil »som altid« gøre sig »meget, meget umage«

Netop denne del, at man kan få frataget sit danske statsborgerskab uden at have forbrudt sig mod nogen paragraf i den danske straffelov, er blevet bemærket af flere af de organisationer, der har i høringssvar har forklaret, hvad de mener om den nye lovgivning.

»Der skal således ikke foreligge noget egentligt bevis, ej heller skal almindelige strafbarhedsbetingelser være opfyldt,« lyder det eksempelvis i høringssvaret fra Retspolitisk Forening.

Amnesty International har i organisationens høringssvar kritiseret det samme.

Men ifølge udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) – der netop står til at få beføjelse til at fratage Syrien-jihadister deres danske statsborgerskab, hvis lovforslaget går igennem – er det ikke et problem.

»Vi har skrevet ind i loven, at overtrædelse af landsforræderi- og terrorismeparagraffen skal kunne berettige til en frakendelse af statsborgerskab, og derudover kan der være forhold, der er beskrevet uden for de paragraffer. Men det vil i altovervejende grad være beskrevet i paragraf 13 og 14 i straffeloven (landsforræderi og terrorisme, red.),« siger Tesfaye til Berlingske.

Berlingske har gennemlæst lovudkastet og samlet de vigtigste pointer – læs det på fem minutter her.

Hvilken type handlinger kunne det være?

»Jeg tør ikke komme med konkrete eksempler, men det vil være handlinger, der er til skade for landets sikkerhed«.

Institut for Menneskerettigheder frygter, at formuleringerne i lovudkastet kan føre til vilkårlig retsanvendelse. Hvad vil du sige til det?

»At myndighederne som altid vil gøre sig meget, meget umage med at afgøre sagerne på en måde, der ikke er vilkårlig.«

Kritik fra flere sider

Lovforslaget har, siden regeringen fremlagde det sidste mandag, fået kritik fra flere sider.

Allerede dagen efter at lovforslaget var blevet præsenteret, advarede såvel juraprofessor Eva Smith som Institut for Menneskerettigheder om, at den administrative frakendelse af fremmedkrigeres danske statsborgerskab kunne være på kant med menneskerettighederne.

Siden udtrykte en række organisationer, der var blevet bedt give et høringssvar til lovudkastet, utilfredshed med, at de kun havde syv dage til at forfatte et sådant – og at det var midt under efterårsferien.

Formanden for Retspolitiske Forening, Bjørn Elmquist, kaldte fristen for »ondartet«, mens Advokatsamfundet advarede om, at man »med en så kort frist risikerer, at grundigheden går tabt, og at der er vigtige elementer og problemstillinger, som måske ikke kommer med i høringssvarene«.

En række af Folketingets partier har foreslået, at det skal være et flertal i Folketinget, der skal kunne fratage fremmedkrigere deres danske statsborgerskab – ikke udlændinge- og integrationsministeren. Men det har Mattias Tesfaye afvist.

Af lovudkastet fremgår det, at en administrativ fratagelse af et statsborgerskab kan påklages inden for fire uger. Sker dette, vil sagen skulle føres ved en domstol. Men Jonas Christoffersen, direktør i Institut for Menneskerettigheder, mener, at denne fremgangsmåde er problematisk af flere årsager.

Eksempelvis kan det være, at fremmedkrigere slet ikke når at opdage, at de er blevet frataget deres danske statsborgerskab, inden fristen er overskredet. Den kritik afviser udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye dog over for Berlingske.

»Disse mennesker har ret til at få prøvet deres sag ved domstolen, men jeg kan ikke se, hvorfor vi skal insistere på at få fremmedkrigeres sag prøvet, hvis de ikke selv insisterer på det. Vores udgangspunkt er, at de afgørelser, der træffes af de danske myndigheder, er rigtige, og hvis folk er utilfredse med de afgørelser, kan man påklage det til en dansk domstol,« siger Mattias Tesfaye og understreger, at det principielt ikke er de danske myndigheders problem, hvis de berørte personer ikke læser de breve, de får tilsendt.