Hans arbejdsliv er det rene vand

Politikernes kamp mod alger, iltsvind og fiskedød i havet omkring Danmark var oprindelig præget af gætværk. Nu har øget viden kvalificeret indsatsen og debatten. En hovedperson bag det faglige grundlag for årtiers vandmiljøkamp stopper.

Torben Moth Iversen, har gennem 22 år arbejdet med vandmiljø i Miljøministeriet. Nu går han på pension og får mere tid til den store lidenskab, lystfiskeriet, som han bl.a. dyrker langs Gudenåens bredder som her ved Kongensbro. Fold sammen
Læs mere

Der var langt mellem laksene, da lystfiskeren og ferskvandsbiologen Torben Moth Iversen med sin ekspertise på livet i vandløb og søer i 1988 trådte ind ad døren til Miljøministeriet og dermed ind på scenen for en af de seneste årtiers mest ophedede miljøtemaer - ødelæggelsen af det danske vandmiljø.

Forvandlingen af vandløbene til snorlige afvandingskanaler for landmændene og tabet af kvælstof og fosfor til søer, fjorde og kystnære havområder nærede årlige pressehistorier om algeopblomstringer, iltsvind og fiskedød. Og i 1987 var en TV-historie om livløse hummere fanget i Kattegat dråben, der fik bægeret til at flyde over og politikerne til at handle. Faglige udredninger fik først rigtig medvind, da hummerdøden landede i pressen og blev til en historie om udbredt fiskedød og delvis ødelæggelse af et fiskerierhverv.

Vandmiljøplanen var rettet mod at begrænse udledningerne af kvælstof og fosfor fra industrien, det kommunale spildevand og landbruget. Men sideløbende kørte en højspændt diskussion om landbrugets medansvar for overbelastningen af vandmiljøet med de iltslugende næringsstoffer og en brutal udnyttelse af vandløbene som afvandingskanaler.

»Vi snakkede ikke sammen. Landmændene afviste, at de forurenede og vi påstod, at de gjorde det. Men vores problem var, at vi ikke havde nogen god dokumentation for at sige præcist, hvordan landbruget bidrog til belastningen, hvornår de gjorde det og hvor meget, der kom derfra. Vi vidste, der var et problem, men målet om at landbruget skulle halvere sine udledninger til vandmiljøet var politik baseret på gætværk,« siger Torben Moth Iversen, der fra starten af sin ansættelse i Miljøministeriet har beskæftiget sig med at skaffe bedre dokumentation for landbrugets rolle i overbelastningen af vandmiljøet.

Udledning var langt større

Torben Moth Iversen havde ansvaret for arbejdet med Vandmiljøplanens program for overvågning af vandløb og søer. Det blev starten på det, han kalder en gigantisk opbygning af viden. De mange data mere end bekræftede formodningen om, at landbrugets tab af gødning til vandløb, søer og fjorde fik fiskene til at gispe efter vejret.

»Landbrugets medansvar bliver stadig diskuteret, men debatniveauet er hævet markant. Det faglige grundlag er veletableret, der er i dag i grove træk enighed mellem Landbrugsministeriets og Miljøministeriets fagfolk om problemets omfang. I dag diskuterer vi på en fælles platform af viden, det er et stort fremskridt,« siger Torben Moth Iversen.

Den øgede viden afslørede som en vigtig pointe, at eksperterne ikke havde overvurdet landbrugets tab af kvælstof. Forskerne kom nemlig frem til, at landbruget ikke spildte 260.000 ton kvælstof, som anslået i 1987, men cirka 310.000 ton, hvilket med ét slag gjorde opgaven med at halvere udledningen til en større opgave for landbruget.

Grænsen er nået

Et vigtigt element i arbejdet med at dokumentere tilstanden i vandløb er udviklingen af værktøjet Dansk Faunaindex, der bedømmer vandløb på tilstedeværelsen af forskellige dyr. Indexet ligger nu til grund for den indsats, kommunerne skal i gang med for at sikre, at vandløbene kommer til at leve op til EUs vandrammedirektiv om god økologisk kvalitet i vandløbene. Ifølge Torben Moth Iversen bliver det en hård kamp at nå så vidt.

»Det er lykkedes for landbruget at halvere udvaskningen af kvælstofgødning til vandmiljøet, uden at det er gået ud over produktionen. Men i dag bruger landmændene 15 procent mindre gødning end økonomisk optimalt. Det betyder for mig at se, at de ikke kan skære yderligere i forbruget, uden at det kommer til at gå ud over afgrøderne. Løsningen må være at tage landbrugsjord ud af drift i de områder, hvor vandmiljøet skal beskyttes mere end i dag. Og det vil koste samfundet penge,« siger Torben Moth Iversen.

Han slår fast, at de seneste årtiers miljøindsats nu kan aflæses i vandmiljøet, og han høster med fornøjelse en del af frugterne, når laksene i dag - i højere grad end i 80erne - bider på krogen, når han er ude med snøren.