Han fik ar på sjælen

Uligevægt. Voldsomme hændelser og svigt fra forsvaret var ved at knække en ung officer.

Torben Rønne, kaptajn og ansat i Hærens Operative Kommando, oplevede så voldsomme ting i Afghanistan, at det var ved at knække ham efter hjemkomsten i Danmark. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kaptajn i Gardehusarregimentet. Adskillige missioner bag sig. Har konfronteret serbiske militser under overhængende risiko for at blive skudt. Har overlevet artilleribeskydning, samlet dødeligt sårede kammerater sammen og har selv iskoldt slået fjender ihjel med morterbeskydning i Afghanistan.

Torben Rønne, 44, er en af de soldater, der er vendt hjem med voldsomme hændelser i rygsækken. Men vel hjemme begyndte en ny kamp for at finde fred med omgivelserne og sig selv. I 2007 var Torben Rønne så presset, at han kunne finde på at sætte sig ned og græde uden at vide hvorfor. Hver gang benægtede han, at han havde et mindre sammenbrud.

Torben Rønne er en blandt mindretallet af veteraner, der ikke er kommet uskadt gennem hæslige oplevelser, men som må finde en måde at leve med dem på. I journalist Morten Thomsens bog »Krigsveteran for altid«, der netop er udkommet, fortæller han detaljeret om at stå omringet af serbiske militser, der peger på ham og hans kammerat med deres våben, mens de forlanger danskernes våben og radio udleveret.

Danskerne var blevet tilbageholdt under patrulje og stod nu med ryggen mod hinanden. Og advarer med afsikrede våben serberne mod at røre dem eller deres våben. »Første gang, du ser en, som vil skyde dig, tømmer du magasinet i dem,« befaler Torben Rønne sin kammerat, mens han forklarer serbernes leder, at han vil blive den første, der dør.

Den psykologiske sejr

De vinder det psykologiske spil. Det samme sker, da serberne vil ind i den danske lejr. Torben Rønne afviser dem ene mand med et enkelt dansk maskingevær som støtte. År senere, i Afghanistan, er det Torben Rønne, der har overtaget, og som med den ene mortersalve efter den anden slår Taleban ihjel og får dårlig samvittighed over at nyde fornemmelsen.

»Men det værste har været at skulle beskytte mine soldater mod en ledelse, der ikke tager hensyn til mennesker. Vi sender nogle af landets bedste unge mennesker ud, men de er forsvarsløse, når seniorofficerer er ligeglade med dem,« siger Torben Rønne.

Han har selv oplevet, at løfter blev brudt, og at indstillingen til Forsvarets Tapperhedsmedalje bare var blevet væk. Uden hjælp fra andre officerer, der tog sig af deres undergivne, var Torben Rønne næppe kommet hverken på sergent- eller officersskole.

I dag er Torben Rønne på benene igen. Han arbejder for Hærens Operative Kommando og har fundet sin private fred med sin kæreste på en ødegård i Sverige. »Jeg har lært mig selv at kende og er utrolig glad for at leve. Jeg er glad for hver dag. Man lægger mærke til de gode detaljer på en anden måde,« siger han.