Halvgode elever er mest i tvivl om uddannelse

Dygtige og halvgode elever får ikke længere individuel uddannelsesvejledning. Men det er de halvgode elever, der er mest i tvivl om, hvad de skal vælge. Hver fjerde pige har lavt selvværd.

ARKIVFOTO: Unge, som afslutter folkeskolen i den høje ende af karakterskalaen, har en klar tendens til at søge mod gymnasierne, mens dem med lavere karakterer søger mod erhvervsuddannelserne. Midterfeltet har derimod sværere ved at finde den rette hylde i uddannelelsessystemet. Herover er det elever, som er til eksamen i dansk stil på Rødovre Skole. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er de middelgode elever, der er mest i tvivl om, hvilken vej de skal vælge, når skolen er slut. Følger de resten af flokken til gymnasiet, eller vover de – som stadigt færre unge – at vælge en erhvervsskole? Hver fjerde af de unge opfatter netop det valg som »et stort pres«.

Det viser en undersøgelse, som Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet har gennemført blandt 1.367 elever i 8. og 9. klasse sidste forår.

Hver femte af de store børn har været i tvivl om, hvilken uddannelse, de skal vælge efter skolen. Men med den ny vejledningslov er der skåret ned på uddannelsesvejledningen i folkeskolen, så de middelgode unge, der er mest i tvivl, ikke længere kan få individuel vejledning. Denne form for vejledning er med den ny vejledningslov målrettet elever, der vurderes ikke-uddannelsesparate, fordi de i 8. klasse har under 4 i karakter og ikke vurderes at have personlige kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse efter 9. klasse.

»Vi kan se, at uddannelsesvalget ikke giver sig selv for de middelgode elever med karakterer mellem 4 og 8. Hvis man ligger i ydergrupperne, er der noget, der tyder på, at uddannelsesvalget er mere oplagt. Der er en markant tendens til, at unge med højere karakterer søger mod gymnasierne, mens unge med lavere karakterer søger mod erhvervsuddannelserne. Men når man ligger i midterfeltet, skal man i højere grad overveje, hvad der er det rigtige, og hvad man kan klare. Det giver klart mere tvivl, men det er ikke denne gruppe unge, vejledningen er særligt målrettet mod,« siger lektor ph.d. Mette Pless fra Center for Ungdomsforskning.

Unge går ikke på nettet for at få hjælp

I dette skoleår var det 26 procent af eleverne i 8. klasse, der blev erklæret ikke-uddannelsesparate. Forventningen lød på 20 procent.

Middelgode og dygtige elever skal efter den nye vejledningslov nøjes med kollektiv vejledning og bruge e-vejledning, eventuelt sammen med deres forældre. Af samme grund blev antallet af uddannelsesvejledere skåret ned med 200. Men netop e-vejledningen, der blev indført i 2010, har haft yderst vanskeligt ved at slå igennem, oplyser Mark Jensen, der er formand for uddannelsesvejlederne i UU Danmark.

»Vi kan se, at e-vejledningen har meget svært ved at slå igennem i folkeskolen. Det er stadig kun omkring fem procent af folkeskolens elever og forældre, der bruger den. Af en eller anden grund er det meget svært at få gjort den populær blandt eleverne. Det er vi ærgerlige over, for e-vejledningen skulle overtage en stor del af vejledningen og frigive ressourcer hos vejlederne til de fagligt svagere elever. Men det har den ikke gjort,« siger Mark Jensen.

I disse år er der fokus på at få flere unge til at vælge erhvervsskolerne frem for gymnasierne. Siden 2001 er søgningen mod erhvervsskolerne nemlig faldet fra 32 til 18,5 procent af en årgang, mens søgningen til gymnasiet omvendt er steget fra 59 til 74 procent.

»Gymnasiet er det, der ligner folkeskolen mest, og derfor er det mest oplagt at fortsætte der. Samtidig vælger de fleste kammerater gymnasiet. Hvis de unge skal vælge noget andet, kræver det, at deres valg udfordres. Hvis valget mellem gymnasium og erhvervsskole skal stå lige, skal der gøres en ekstra indsats for at vejlede til erhvervsuddannelserne,« siger Mark Jensen.

Den nye erhvervsskolereform, som træder i kraft her til sommer, skulle gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive og overskuelige for de unge, men det er ikke helt lykkedes, mener Mark Jensen.

»Reformen er blevet lanceret som en forenkling af erhvervsuddannelserne, men jeg synes ikke, de er blevet særligt forenklede.«

Hver fjerde pige har lavt selvværd

Undersøgelsen fra Center for Ungdomsforskning viser, at hver fjerde af de unge har oplevet valget af uddannelse som »et stort pres«, og det er især de unge, der er i tvivl, der oplever presset. Samtidig er unge, som kæmper med personlige udfordringer som lavt selvværd, stress eller dårligt forhold til forældrene, mere pressede af at skulle vælge. Blandt disse unge er der langt flere piger end drenge.

I denne undersøgelse svarer 25 procent af pigerne, at de har lavt selvværd og lav selvtillid, mens det kun er syv procent af drengene. Der er omtrent samme kønsmæssige fordeling af elever, der opfatter stress som et problem.

»Unge, der kæmper med personlige udfordringer, lavt selvværd, stress eller forældreproblemer, mærker især presset. Og der er meget stor kønsforskel på, hvor meget de oplever lavt selvværd og stress. Vi har ikke nærmere undersøgt det i denne undersøgelse, men det tyder på, at pigerne har meget høje forventninger til sig selv,« siger Mette Pless.